I den samme by, som jeg er fra, det er nu ellers Ringe, der boede en gårdmand, som havde en tjenestepige. Hun blev skyldt for at have taget nogle penge i en stue, hvor hun havde gjort rent, og det var mest en 25 daler. Alt hvad nu pigen nægtede, så blev hun dog mældt, og hun sad mest i et halvt år. Så en nat lå manden i sin seng, og da så han en hvid...
Tørve-Hans, gå ind hos Mælkegrods-Lavs og sig, at han skal tage Finke-Jens med hen hos Hogen, for Ræven vil tage gåsen. H. P. J. Gårdmændene i Østrup, Oudløse sogn, havde hver sit øgeuavn. Tørve-Hans havde stjålet torv. Høgen og Ræven var to gårdmænd, og gåsen var en enke.
Pastor Funk i Brøndum holdt en søndag præken i Hvidbjærg kirke. Da han så går ud af kirken, moder han Per Sinding, én af de største gårdmænd, og så siger han til ham: Var det ikke en god præken, jeg holdt i dag? Jo, min salighed var det så. Ja, siger præsten, når jeg vil, så kan jeg min sæl gjore det. Propr. Kallerup, Kås.
Mekkemuskage er en flad kage, der af gårdmanden gaves hostmanden ved hostgildet. Lærer Mortensen, Brandstrup.
Jeg kan fra min barndom (184050) huske at have hørt tale om igangsgilde i Skibbinge sogn (annex til Præstø). Hvorledes det gik til, véd jeg ikke; men det var da en slags gilde, som en tilflyttet mand gjorde for bymændene. I Nørre-Hyllinge kaldes dette gilde, som endnu er i hævd, bordfjerding. Oprindelig fik bymændene ost og brød og et vist kvantum...
Voldermisse-gilde* afholdes i Båring hvert år. Ved afholdelsen går det på omgang mellem gårdmændene. Det skal holdes før første maj, for at de tjenestefolk, som mulig rejser til den tid, kan komme med. Til dette gilde kommer mændene og konerne at spise, og tjenestefolkene kommer til dands om aftenen. L. Fr.
Slågilde går på omgang mellem gårdmændene i Aspe rap. Det skal holdes, før man begynder at slå græs. men man har dog frihed til at gjøre det, efter at der er begyndt. Til dette gilde kommer konerne ikke med, men kun mænd, karle og piger. Man morer sig også med dans ved gildet. L. Fiederiksen.
Når der blev sagt: Mændene har været samlede, var det med en tone, så man kunde folde sine hænder over det, sådan så småfolk op til mændenes (o: gårdmændenes) bestemmelser. Tørring r. Randers.
Der or et sted her ude vesten for byen på <ni gårdmands mark, der kaidos Knuds råd. Her skal on kong Knud have holdt råd med sine folk, da han var omringet af fjenderne, llau forsøgte at slå sig igjennom og kom over en bakke til en mose på Vddstrup mark, der kaldes Bjørndani. Her kastede han sig ud og druknede. Herom fortælles Også 1 Sagaen. Pens....
Ved skoven mellem Pederstrup og Søllinge skal der spøge en hovedløs præst. Skoven kaldes Tolshave. I gammel tid har de tolv gårdmænd i Søllinge hver haft sin skovlod her, og skoven skulde så egentlig hedde de tolv mænds skov eller Tolvmandsskoven. Tolshave blev så en forkortelse heraf. Men det er jo kun gjætning. jørgen nielsen, søllince.
En gårdmands son slog sin kniv efter en stork, der rugede på faderens lade o. s. v. «Hvis jeg ikke havde ruget så mange unger ud på din faders lade, skulde døden nu have været dig vis.» N. Kr. Pedersen.
For nogle år siden kjorte nogle gårdmænd fra Solsted til Tønder med korn i den tidlige morgenstund. Lidt henne så de alle en skare småbitte folk komme til vogns fra en fjærntliggende høj. Det syntes at være flyttegods, de førte med sig. Vogne og heste var i forhold til folkene. A. L.
To gamle gårdmænd var efter brugelig skik bedt til middag hos heriemanden, og så blev de der også og spiste til aften. Hen på aftenen, da de sad og fik en puns, blev der foreslået, at de skulde have sig et slag kort. De spillede, men den ene gårdmand var så uheldig at tabe 24 skilling og blev aldeles rasende derover, sprang op og sagde: Nu har jeg...
Fra jul til august kunde vi i gammel tid ikke spise slagtede får. Gassum.
Når gårdmændene havde møde ved gadekåwen, havde oldermanden en stok, og den blev der skåret en skure i for hver mand, der ikke mødte. Når de så holdt mortensgilde, måtte hver mand, der var udeblevet, give en pægl for hver gang, han var bleven væk. Senere blev det gilde lagt hen til næstkommende søndag, men fra først af var det jo mortensaften. Jørgen...
Flere af gårdmændene i Svingelbjærg gik formelig omkring med en pose og en kjæp og tiggede i Han herrederne. Når de blev aftægtsfolk, var det helt almindeligt. Karen Graversdatter i Svingelbjærg fortæller, at der kom en ung mand til en gård der ovre, og så skulde de gamle jo have ophold. Så siger den unge til den gamle mand: Du kan F. gale mig gå ud med...
Der var en mand i Låstrup, de kaldte Svolgårdmanden, han gjorde hove til Lynderupgård. Så var husbonden noget stræng ved ham, og endelig hænger han sig i et hus i Lynderupgård. Ja, der var nogle, der snakkede om, at herremanden skal selv have slået ham ihjel og så hængt ham op. Så blev han kjørt til Svolgårdhøjen sådan kalder de den høj endnu efter...
Slige plantebede fandtes de fleste steder. Farnjj skole, som jeg beboede i 8 år, var lige før min ankomst bygget på et stykke jord, der var brugt som plantebede af gårdmændene og nu blev udlagt til skolens byggeplads og have. E. T. Kr.
Atten gårdmænd havde kjøbt Skjern, og de havde bestyrer der. Han lå ude i husene om sommeren, men da det blev koldt, vilde han ind at ligge i hovedbygningen. Der var et kammer, hvor præstens kjole og krave hængte fra én søndag til en anden, og det tykte han var så rart et kammer at ligge i. "Det skal du ikke", sagde pigen, i det kammer var der ingen der...
Der har været så stor skov osten for Tarup by og ind efter Eldrup, at folkene i min faders gård kunde stå hjemme ved gården og kalde på skovkarlene, der arbejdede der ude, når de skulde hjem at spise. Et par mænd i Gjesing kjøbte skoven, og de skovede nu træerne og ryddede det hele, så nær som en plet, der står der endnu, den regnede de ikke for noget,...
