Nissen på Skjeld ved Vedsted gryntede en aften som et svin, da manden var kommen ud i stalden for at fodre hestene. Det sagde: «U, u!» men manden rendte i sin iver hovedet mod væggen og sagde: «Av, av!» Da lo det inde i foderbåsen og sagde: «Hahaha !» Så vidste manden, at det var gårdbukken, og gik rolig ind, for han vidste nok, at den sorgede for...
Gårdbukken på herregården Bratskov narrede pigerne. En ko fik kalv, men «den gik i sin moder igjen», da de kom. Råbte igjen til dem, anden gang og tredje gang. Så smed de kalven i møddingspølen, men hørte da, at gårdbukken lo, så det gjaldede i hele gården, for nu havde koen virkelig fået kalv, og pigerne havde kastet kalven der ud i steden for gård...
I en gård i Kollerup havde de en gårdbuk til at passe køerne. Når de kælvede, plejede han at kalde på pigerne, men de havde været slemme til at drille ham, og så vilde han hævne sig. Kaldte tre nætter, de første to nætter bar de ham bort i en kurv, og tredje nat den rigtige kalv ud i moddingspytten. Nik. Christensen.
På Birkumgård der sad gårdbukken en eftermiddag i en luge, og da gjorde en karl nar ad ham. Samme karl havde en god ven, en kjæreste, som man kalder det, og hun kom til ham om natten, men da kastede gårdbukken søvnebryne på dem, og så tog han både dem og sengen og bar nd på deres staldmøddiug, og der lå de om morgenen, da de andre kom op. Nik. Christensen.
da.etk.DS_02_B_00127
Gården Ultved horer til Tylstrup i Ajstrup sogn. Her var en gårdbuk, som passede to rode køer, og på Gammelrrå var én, som også passede to røde køer. De stjal foder fra hinanden. En gren af Lindholms å adskiller gårdene, og der modtes de på broen en nat og sloges, så der ikke blev andet tilbage af dem ecd deres tommeltæer. Nik. Chr.
På Lykkegård, der da lå sydvest for Birkumgård, var en gårdbuk. De havde også én på Birkumgård, og de sloges. Da de var ved et led, kom en mand, der hed Peder i Havens, og skilte dem ad, og han trængte heller ikke, så længe han levede. Kik. Christensen.
I Fuglsang skar en karl julehakkelse til sine heste. Da ønskede han, at han måtte få noget havre at give dem. Så snart han havde ønsket det, falder der fire havrekjærve ned fra høloftet, og det var gårdbukken, som havde skaffet det til veje. Øland. Nik. Christensen.
På en gård i Kollerup var en gårdbuk, som rogtede to øg, og de måtte al tid være ens af lød, ellers vilde han ikke passe dem. Når karlen vandede dem, plejede gårdbuk at sidde på stalddoren, og stodte de dem løs, var han godt fornojet og lo. En aften rendte de fra karlen, og folkene rendte efter dem, men kunde ikke få dem ind. Gårdbuk måtte da endelig...
Et sted i Vadum opholdt sig to gårdboere. Da de gamle beboere rejste (døde), så rejste gårdboerne med, de vilde ikke være der længere, siden den stamme uddøde. I Vendsyssel bruges både gårdbuk og gårdboer. Nik. Cbr.
Pigen på Vorgård driller gårdbukken. En dag, da de bagede, og brødet var taget ud af ovnen, kom gårdbukken efter nende. Hun krob da ind i ovnen, slog kors for munden og vendte sit forklæde, så mente hun at være sikker. Men han sagde: «Ja, kors for munden, men bitte Niels kan gå ind ad tuden. » Nu krøb Niels ind ad tuden og krystede pigen ihjel. Det havde...
Gamle-Hans i Barmer fortalte, at da ban var ung og tjente på Øland, skulde han en aften fodre bestene. Det var så mørkt som en brand. Han stak skovlen i hakkelsen og førte den til krybbemundingen, men i det samme fog hakkelsen om ørene på ham, og han hørte da noget bag ved sig, der lo: «Hahaha!» Det var da gårdbukken, som havde lagt sig i hakkelsen, og...
Rævhede kaldes nogle gårde og huse, som horer til Hvedsted og ligger i nærheden af herregården Rcevkjærgård. Her var en gårdbuk, som passede hestene og kunde ikke fordrage, at nogen anden tog sig for at sorge for dem andre end han. Manden stolede også godt på ham, men imellem kunde gårdbukken gå ham af minde, og det kunde da træffe, at han gik ind i...
Et sted havde de en gårdbuk, der al tid sad på bronddiget. En dag, da drengen vandede kreaturerne, sad han der som sædvanlig. Da tog den kåde dreng et ris og svirpede ham over benene med. «Haba, håhå!» lo gårdbukken, «det kan vel blive betalt, når du mindst tænker der på.» Det stod nu hen til vintertid. Da hændte det sig en nat, at drengen stod op af...
Nisser stjal foder og bestemte en aften til at slås. Den, der fik magt, skulde være mest. Da Kjålgårds gårdbuk kom hjem, sagde han til manden, at han skulde fidre med halmbånd mellem egerne på et hjul, og når de kom til at slås, skulde han stikke ild i hjulet og trille det ind imellem dem. Så begyndte dysten, og Kjålgårds-manden trillede hjulet. Da blev...
En aften sad en gårdbuk i Brovst og så i sin skjorte. Da kom der en sky for månen. Han blev ærgerlig og sagde: «Lys hojt!» Karlen og drengen der på stedet vilde gjærne drille gårdbukken en smule, og da de nu hørte, hvad han sagde, gav de ham et træk over benene. Da blev han forskrækket og sagde: «Lys hojt og lavt, som du vil.» De gav ham endnu et rap. Da...
I Tylstrup, Ajstrup, ligger en gård, som har en gårdbuk. Der tjente to karle, og den ene holdt meget af gårdbukken, den anden fandt bestandig sin storste fornojelse i at drille den. En gang tog han grøden fra ham. «Detskaldufå betalt,» sagde han, og næste morgen, da karlen vågnede, havde gårdbukken lagt en harve over rygningen af laden, og karlen igjen...
Der gik en gårdbuk her i gården, og han skulde have sødgrød til hans onden hver eneste dag og dygtig smor i. Det var oppe i Hoven i en gård der. Han skulde passe to røde køer og to sorte øg. De køer, han paste, brugte han narrestreger med og kom til at slå dem ihjel, men øgene gjorde han ingen fortræd, det nænnede han ikke. Så fortrod han det dog og...
En gårdbuk sad en aften for enden af huset og lyskede sig. Der kom nogle enkelte blåner for månen, og så råbte han: «Lys hojt, du store mand!» Karlen havde stået et sted der ude og hørt det, og så gik han ind i loen og hentede hans plejel, listede sig dernæst hen bag ved ham, og, i det han sagde det igjen, slog han til ham med plejlen, te han trimlede...
Der er tre gårde i Kjølvring i Aby. I den østerste gård havde de gårdbukker. Manden havde to røde køer, der stod sammen og var ensdan (o : af ens udseende), og endskjøndt folkene slet ikke passede dem, var de dog bedre i stand end de andre køer. Den gårdbuk sad ved siden af kakkelovnen i flere år. Da kom der en aften en og loppede (o: åbnede lidt) døren...
Det var i den tid, der var gårdbukker, da var en karl gået ud en aften at give deres øg. Så sidder gårdbukken oppe på overbjælken i deres lade og legte med hans patrilaller. Så giver karlen øgene, og da han var færdig, tager han deres laderive og slår til ham, så han bliver hændesløs og virmer ned. Så sagde gårdbukken, idet han gik ud, at det skulde...
