Der var tre fra Lynderup gårds gods, der rommede, og forvalteren og én til satte efter dem og nåede dem ved Bjoergnæse. Men de tre havde magten og klaskede dem så forsvarlig, at de blev uskadelige i øjeblikket, og så stak de af igjen og kom godt fra det. I Per Povlsens gård i Fandrup tog generalen én af sengen om natten, han var allerede kommen af...
På Vesterbølles ejendom vesten for byen er et langstrakt højdedrag imellem kjærene, der kaldes Holmen, og der midt over går et ældgammelt digehæv. Det gjorde en gang skjel imellem to gårde, den ene lå på Nørholm-ende og den anden på Sønderholmende; og der viser g^dt nok for det endnu, ligesom og for, at jorden har været opdyrket, da der er agerrene og...
Den eng og hede. der ligger sønden for Lerkenfeldt* å, blev i gammel tid brugt af bønderne, og de mente, den hørte dem til, men så vilde majoren lægge den til gården, og det blev der så en stor proces om. Da sagen var på det høieste, var der kun tre mænd, der forfulgte den, for de andre var jo hovbønder og rædde af sig. Den ene mand havde kun én søn, og...
Den gale greve på Korsøgård var en gang inde i Simested kirke med provst Rohde, hvor han ønskede at få noget istandsat, og han foreholdt ham, at her skulde han jo lægge hans hen, så det var jo en ære for ham, at det blev pænt i kirken. Her agter jeg F. gale mig ikke at lægge mine ben, svarede han, og han blev også begravet osten for kirken på...
På Hessel er alt så gammeldags. Jeg var der ude i sommer til eu begravelse. Så gik jeg hen til en af svigersønnerne og fik at vide, hvor lokummet var. Nå, så udforte jeg min forretning, men da horer jeg sådant spektakel neden under mig, og så ser jeg, at hullet er åbent ud til svinebovlen, og svinene stod og sloges om det, lige så varmt, som det var...
Der er en lang dal på vejen mellem Svingelbjærg og Ullits, der kaldes Svinedal. Der sagde de, at der gik en hovedløs hest, og når de kom i følge med den, kunde de ikke gå fra den. Så var der nogle unge mennesker, der vilde følge hinanden fra den ene by til den anden, den ene af dem siger: Der går den, og nu turde de ingensteds gå længere. Jo mere de så...
Pludder-Mads gik omkring med en medekrog med en orm på og vilde mede hønsene om middagen, når folkene sov. Han lod, som han gik og fiskede i rendestenen, og når han nu smed ormen ud mellem en flok høns, så snappede en af dem ormen, og så trak han til og i posen med hønen. Han sagde: Bider hun ikke her, så bider hun andre steder. Anders Kristian,...
Bondskonen var forst i Knudstrup og siden i Østerbolle, og hun havde en 8, 9 børn, inden hun blev gift. Hendes mand var blikkenslåer og hed Niels Bondsholm. Han var sognepligtig her. Sicotkonen gik om og tiggede. Hun var knusende god til det. Hun tiggede også fårelårender. Så gik hun også og kurerede på børn for hegseri og tjente sig meget ved det. En...
Gywr (o: Gjord) boede lige ved Vesterbolle kirkegård. Bagsiden af huset var kirkegårdsdige, og forved var et stort hul. Han levede på polsk med Gyurkjoesten. En dag de skulde til alters, siger hun: Gywr! no renger et Fanden glow mæ anden gang, no skal do korara, Han gik omkring i Slet herred og årelod alle mennesker, og fik 8 skilling for hver, så han...
Rakker-Morten kom til Vår for at feje skorstene, og så havde han al tid nogle krebs med sig, som han vilde forære generalen. Somme tider havde han også andre fisk, for den slags folk løb jo omkring med en medegaj. Så vilde han tigge en ret kartofler til familien, og generalen sagde da til mig, te a skulde give ham et fjerdingkar kartofler, men det blev...
Sådan en galant pige som Ryy-Kræstens datter var, blev gift med en gårdmandssøn fra Randers-egnen. Byrial fra Hule kjørte ud ad Hvalpsund-kanten med ål, og når hun så kom til ham i Randers, inden hun blev gift, bad hun ham så mindelig, at han endelig ikke måtte fortælle der på egnen, hvad familie hun var af, for det vilde gjøre hende ulykkelig, så vilde...
Birret Ryssing sagde en gang, at Vorherre havde gjort hende alt det, han havde kunnet med at få børn, for hun hk det sidste, da hun var 51 år. Hun gik altid med det yderste skjørt fæstet op for at spare det, og der puttede hun jo alting ned, hvad hun hk fat i, når hun tiggede. Anders Kristian, Vesterbølle.
Kræn Hansen sagde: Det er en mark for en krikke, når den er varm, og 24 skilling, når den er frossen. Han mente jo, det var prisen for at flå dem, og nogle af dem var jo selvdøde og kolde, inden han kom til dem. Han stak en krikke i bringen med en kniv, og så vilde den lige godt jage munden for hullet for at standse blodet. Han trådte en greb hårdt i...
Rakkerne lå en gang på den hullerede gade i Stistrup. Da kom Anders Bærteisen kjørende med et læs gjødning. Så siger han: A, I dovne hunde, I skulde bygge jer noget om sommeren, så havde I noget at bo i om vinteren. Så siger en af dem: A, sølle fåer, om vinteren så bygger vi, og om sommeren så ligger vi og sætter benene i vejret og siger, stolperne er...
De rakkere, der var så villele, at de kunde få et hus at bo i om vinteren, de kaldtes de store rakkere. Den gang der blev jagt pa rakkerne, fangedes slet ingen her i kommunen, for de havde fået et nys om det i forvejen, og de vilde ikke fanges i Herredsfoged Jantzens jurisdiktion. Derfor strømmede de herfra, inden dagen kom. Andeis Kristian. Vesterbølle.
Der lå nogle rakkere om natten i et høhus i Anders Bærteisens gård i Stistrup. Ud på natten blev der sådan hurlumhej og tummel, og da var det en kone, der hk et barn. Det blev en tøde for dem, da de ikke kunde komme af sted den dag, og næste dag ikke heller. De drak og buldrede og sloges i den tid, og så tredjedagen barnet i posen og så af sted. Der blev...
Flere af gårdmændene i Svingelbjærg gik formelig omkring med en pose og en kjæp og tiggede i Han herrederne. Når de blev aftægtsfolk, var det helt almindeligt. Karen Graversdatter i Svingelbjærg fortæller, at der kom en ung mand til en gård der ovre, og så skulde de gamle jo have ophold. Så siger den unge til den gamle mand: Du kan F. gale mig gå ud med...
På Lerhnfeldts ejendom her oppe mellem Vonsild og Svoldrup skal en kræmmer være bleven slået ihjel om natten, og hans lig skal så være bleven ført ned med et dige, der er skjeldige mellem Svingelbjærg og Lerkenfeldt, og der kylt i åen. Når fiskerne trak våd om natten, og kom til det sted lige ved klokken 12, hørte de altid et dump, som om et lig blev...
Der var en lovbestemmelse for, at bønderne skulde holde bryllup under opsigt fra herregårdens side. Den lov faldt Lerkenfeldt også ind under, da den ejedes af folk, som var komne af bondestand. Så skulde der være et bryllup på gården, og der moder da sognefogden, han hed Søren Pedersen. Så kommer fruen. Hvad godt vil Søren Pedersen i dag? A kommer i...
da.etk.JAH_04_0_00138
Per og Mikkel Kjeldsen kom 1789 her til Vesterbølle og kjøbte stude. De var fra Gundestrup i Glenstrup sogn, og deres fader Kjeld var kun en simpel bondemand, der ikke havde noget fil bedste. Så kom de også til Lerkenfeldt og vilde kjøbe stude af generalen. Som de nu sidder og drikker med ham, så bliver han fuld, og så siger han: "I kan kjøbe hele gården...
