En aften fulgte en pige, som tjente på Eng stofte ved Maribo, en anden pige hjem, og så skulde de over en mark i nærheden, hvor det ikke er rigtig fat. De så som et lys og endnu et hoppe hen ad vejen og forsvinde på en bakke. Da de kom derhen, så de en stor ild der oppe; den anden pige var bange. Da gårdens pige kom hjem, gik hun i seng uden at tale,...
Der var en kone i Sonderso, som dromte, at hun så to gårde brænde, og hun fortalte det da rigtig nok også også et par dage for de brændte. Og skjoudt de nu ikke rigtig troede på dette her, så blev der dog lige godt sat vagt ved gårdene i de dage, men det nyttede aldrig det mindste, for gårdene brændte alligevel. Så kunde man da se, at huu havde spået...
På Oreviaiidsgårds marker er det fælt med lygtemænd. Ole Kusk har set dem fire efter hinanden komme op af jorden og lobe hen over marken lige hen til skjelstenen. Hvordan de ser ud, kan han ikke sige, men lysene bar de ligesom på tallerkener. Oremandsgård ligger på Allerslev byes overdrev og fire nedlagte gårdes jord af Allerslev by. Sv. Grundtvig.
I Voer sogn ligger to gårde tæt ved hinanden, som hver havde sin nisse, disse to nisser kunde ikke forliges. En dag, medens manden i den ene gård lå og sov, kom hans nisse og råbte til ham: «Fåer, hwa ska a ta å slå mæj"?» Han svarede: «Du kan tage den gamle vogn, der står i gården, den er ikke for god.» Næste dag var vognen spredt i stumper og stykker i...
Per Tammesen i Skelum går hvert år med stjernen. Endnu (1876) er det skik i Himmerlands sydostlige del, at fattige folk går med stjernen ved Hellig-tre-kougers dags tider. De furer en med billedark (tit fremstillende alt andet end gudelige emner) prydet ster papirsstjerne med sig. Denne stjerne er hul, og et lys tændt inden i den. Den kan drejes om en...
Tjenestedrengene til gårdene her kom tit helt ude fra de vestlige egne af Jylland. De gik fra gård til gård om vinteren for at erhverve sig en tjeneste til foråret og helst strags. I løn forlangte de for hele sommeren (altså omtrent i 9 måneder) 1 2 rigsdaler, samt et par træsko læppet og krammet, et pund tov til strømper eller klæder og selvfølgelig...
På gården Skovsbo i Sydfyen findes der en hvid dame, der ofte viser sig, og som alle gårdens folk påstår at have set. Sådan gik det en gang, da stuepigen gik og gjorde i stand i stuen, at gjenfærdet pludselig viste sig for hende, og skyndsomst måtte hun flygte, da det gik frem mod hende. En anden gang, da aftenen var falden på, sad avlskarlen, der just...
Under gården Skovsbo i Sydfyen er der en hvælving, som gjør hver den forbandet, der vover sig derind. Længe varede det derfor også, inden nogen vovede sig til at bryde døren op der ind til; men for nogle år tilbage besluttede dog præsten at se, hvordan det kunde hænge sammen med dette sagn. Han fik degnen og et par andre fremmede, som just var i besøg på...
I de sidste år er der på Gåsetofte mark i Raklev sogn blevet udgravet eu høj, som kaldes Troldhøj, og fra eu gård, der lå tæt ind til, kunde man tydelig høre troldene smede og arbejde i metaller. De havde også stor lyst til at gjore folk vildfarende, især gårdens beboere, som de ellers ikke fortrædigede. Manden dér havde altid lyst til om aftenen at gå...
En biskolelærer i Vesteregnen havde det sådan som så mange, at han fik kosten på omgang i gårdene, lige som også skolen holdtes skiftevis i folks dagligstuer. Så var der et sted, som var berygtet for at være noget svinagtigt både i den ene og den anden henseende, der kommer han så også til. Om middagen skal de have kartofler til deres onden, og læreren...
Sydost for gården Abjærg i Vedersø ligger en hoj, der kaldes Ammeshoj (Amletshoj?). Af åen må man ilvko tage jord, ti så vil gården brænde, siger man. I 1864 havde man taget lidt af den ostre side, men samme sommer brændte også gårdens ladebygninger. p. K. M.
da.etk.DS_02_J_00269
For 80, 90 år siden levede i Skjoldelev en gårdfæster J., der jævnlig lå i krig med Vorherre, fordi han ikke lod tilflyde ham så megen velsignelse, som han ønskede sig og syntes at have gjort sig fortjent til. En gang tog han et bavreneg, som han syntes var for kort vogset, i hånden og holdt op mod himlen, idet han udbrød: Tokker do, te de æ kuen å...
For 200 år siden boede der en fattig ridder Adelborg på den meget forfaldne gård Fovslet i Sønderjylland. Den gang byggedes alle gårde af bindingsværk, og ban gjorde nu akkord med en bygmester om at opføre ham en stor lade, men på den betingelse, at han først skulde hugge alle naglerne til, og hvis der kom til at fattes en eneste, skulde han ingen...
Når den sorte stork viser sig ude over markerne, kommer der ondt vejr. N. Kr. Pedersen, Gr.
Der lå en gård uden for Norring, som kaldtes Norringgård, den blev der gjort hovning til. Den là sa nær ved Norring, at herremanden kunde stå i hans have og skyde de Norring høns, når de kom uden for gårdene. Kristen Pedersen, Viviid.
En tjenestepige vilde en aften gå fra Vester-Brønderslev til Hjermitslevgård. Da hun kom midt på gårdens mark, kom der en sort hund til hende og fulgte med hende hjem til gården. Kort efter hængte huu sig. Huu tjente jo på gården og blev begravet på Tolstrup kirkegård. De sagde, at den sorte hund sad på hendes grav, og flere har mange gange set den....
da.etk.DS_06_0_00583
Fra Frydsbrønd dam til samme gårds have skal derfor en 40 år siden være set en kvindeskikkelse komme gående ved nattetid. a. h. schade.
da.etk.DS_05_0_01296
Hinnerup Brogårds stuehus var usædvanlig flot udstyret og i dagligstuen og overstuen forsiret med kostbare, udskårne paneler på væggene samt dekorerede bjælkelofter, hvilket måtte være udfort samtidig med husets opforelse, medens en hvælving i loftet i overstuen var udført senere. Da jeg som 10-års dreng var med min fader i gården, spurgte jeg min faders...
Min bedstefader Hans Sørensen. der boede pa Adsnsbol mark fortalte en aften, da jeg var dreng, at der i hans faders tid havde vseret ulve på egnen, og de havde en nat revet et fol ihjel på gårdens mark. .lep Nissen Nielsen, Lindknud.
