I forrige århundrede vrimlede det af ulve i den store Vildmose, og de var en sand plage for folk, som boede i nærheden. Herregården Hammelmose ligger ved Ry æ, nord for Vildmosen. Nu er der vel en halv mils vej fra Hammelmose og ud til mosen, men i gamle dage gik mosen omtrent op til gården, og ulvene var derfor til stor fortræd for folkene på gården....
Ved en auktion, pastor Bulow holdt før sin bortrejse, skulde der også sælges tre får. Men så kommer de trækkende med syv får hen til avktionsholderen. Hvad er det? der skulde jo kun være tre. Ja, svarer præsten, De kan godt sælge dem, for Vorherre må have lagt sin velsignelse til, så der er blevet nogle flere. I det sidste øjeblik, før hammeren...
da.etk.JAT_06_0_00565
Pastor Bruun, der var i Sagsild, søgte et andet embede, og så rejste han ind til dronning Marie Sofie Frederikke og gjorde hende opmærksom på, at han nu havde bedt så mange gange for hende, om hun nu ikke vilde bede en eneste gang for ham. Hun gjorde det også, og sådan gik det til, at han fik embedet i Sagsild. Fru Hansen, Blegind.
Den gamle pastor Hjort i Ørum var meget hidsig. En gang havde han lukket sig selv inde på et vist sted, og ingen i huset turde lukke ham ud, for de ventede dem en ordentlig overhaling for det. Endelig fik de bud efter den gamle lærer Sørensen, for ham turde han da vel ikke gjøre noget. Han kommer så og lukker op, men præsten farer ud og giver ham uden...
En præst i Skjolde bad sådan for menigheden på prækestolen: Gud holde sin hånd over og bevare min kjære menighed: Skjolde, Møgelkjær og Bisholt indtil bækken. Så langt gik nemlig sognets grændser. Når vejret var altfor dårligt, holdt han ikke af at præke. Han kaldte da de forsamlede ned udenfor sit sovekammervindue og sagde: Hør, børnlille, i dag er...
I Koldt kirke var en skjøn dag salmerne blevet skrevne fejl, sådan at den sidste, der skulde synges, var bleven den første, og kirkesangeren begynder da med at istemme den salme: Så vil vi nu sige hverandre farvel. Da den var til ende, siger præsten til ham: Hvad var det dog for noget af Dem, at De sang den sidste salme forst? De må da kunne forstå,...
Der var også en anden heks i Knebel Når huu gik om og tiggede, gav folk hende altid, hvad hun forlangte, da de ikke turde andet. En gang forheksede hun en ko for en gårdmand. Koen lå på en mark, der hedder Kulsejsel, og kunde hverken leve eller do. Da manden kjørte hjem med koen, kom han forbi heksen, og hun strøg sin hånd hen ad dyrets ryg. Deu sprang...
En heks i Knebel, An Harri Jespers hed hun, gav en gang en ung pige et æble. Pigen var ikke dristig ved at spise heksegaven og lagde det op på en hylde. Nytårsaften, da karlene pà gården spillede kort, som skik og brug er på helligaftenerne, tog pigen æblet frem og fortalte, hvem der havde givet hende det. Deskar alle sammen i det, spise det turde de...
I Tillemp, Tved sogn, på Mols boede en heks. En dag kom en nabokone ind til hende, just som hun var i færd med at kjærne smør. Konen blev forundret ved at se kjæruen gå, skjøudt ingen rørte den. Da opdagede hun, at heksens nathue sad på kjærnestangen. Den var det, som satte kjærnen i gang. J. Grønborg Pedersen.
To gårde, som hed Kongsgårdene, nedbrændte en gang. De lå nær ved Knebel præstegård på Mols, og vinden bar ildeu over på præstegården. Mau fik da travlt på deune gård med at flytte guld- og sølvtøj ned til degnens. Pastor Warming (præst i Knebel-Roelse 18001819) var den dag redet til Agri. Præsten kunde vende vind og mere end det, han blev derfor i en...
En fårevogterkone lagde sig en middag til at sove på Guldhøj. Da huu vågnede, var det som en hundehvalp, der gjoede og tudede inden i hende. Det var den Slemme. Forst ved præstehjælp blev hun atter af med Fanden. .1. Grønb. Pedersen.
Thomas Bisp i Sønderøgse forgav sin kone, da han var kommen i slæng med en taske der i byen. En af karlene i gården, Peder Jensen, hed han, var født en midnat, så han kunde se alt spøgeri. Han så ofte, at konen om natten kom til gårdsledet iført en hvid klædning; og manden havde ingen steder ro for hende. Til sidst måtte Thomas Bisp lade sin kones lig...
En søndag prædikede provst Bang i Brovst kirke. Så hørte man noget nede fra kirken snorke som en so. Tre gange holdt provsten op i sin prædiken og sagde: "Væk dem op, som sover." Da han kom ned fra prædikestolen, kom Søren Henriksen til ham og bad ham om så snart som mulig at komme ned til en gård i byen; ti en gjenganger holdt sådan en hurlumhej, at man...
En mand fra Lyngsbækgåræ mark på Mols gik igjen. Præsten fra Vistoft kjørte hen til stedet for at nedmane gjengangeren. Han lod sin kusk holde et stykke fra stedet og gav denne sin højre handske med de ord: "Kommer der en skikkelse, der ligner mig . . . nar jeg beder dig om min handske og siger: Kjør i Guds navn, så skal du kjøre". Kusken kjørte ikke,...
Provst Bang fra Brovst kjørte en aften hjem fra Ålborg. Da han kom til Røgild, så han og kusken, Søren Henriksen, et lys brænde nede i Søengene. "Hør, Søren, kjør mig derhen, hvor lyset brænder", sagde provsten til sin kusk. "Nej, det kan aldrig gå, hr. pastor", svarede kusken, "i dette mørke kan vi let sætte livet til, hvis vi skal kjøre ned i engene,...
En forvalter fra herregården Kalvø gik igjen. Der blev lovet mange penge ud til den, der kunde mane ham ned, og præster vidt og bredt fra gjorde mislykkede forsøg derpå. Endelig kom en student og tilbød sig. Folk spottede ham, de mente ikke, han fik held til det. Men før studenten nåede stedet, kom det ham i møde. "Hvad vil du, din ufødte?" sagde...
Kun i de gårde, hvor nisserne blev godt beværtede, var der lykke. I Trældegård i Knebel blev der med megen omhyggelighed sorget for nissens bespisning, og derfor hentede han også hø og halm i de mindre venligsindede gårde og slæbte til Trællegård. Først da Molboerne fik kirkeklokker, forsvandt nisserne. j. Gronb. Pedersen.
I en høj på Dejret mark i Tved sogn boede en bjærgmand. Tæt ved højen lå en gård. En gang lå konen i gården i barselseng; så kom bjærgmanden og slæbte hende ud af sengen og ind i højen. Den forknytte mand blev nu rådet til at pløje tæt ind imod højen. En aftenstund i dejligt måneskinsvejr gik manden ud til højen, og han så, at bjærgfolkene holdt dands...
I Mols bakker tæt osten for Knebel ved Agrivejen findes en stendysse. En rund plads, omtr. 20 skridt i gjennemsnit, er omgiven af 22 store kampesten. Midt i pladsen er et gravkammer, bestående af 6 store sten med en vældig uhrformig overlagssten. Inde i gravkammeret kan vel stå en snes voksne mennesker oprejst. Der skal før have været en høj over stedet,...
