Der lindes i det mindste 1/s mere sjæle i sognet som for 60 a 70 år siden. Folkets kundskab er bedre som for de åringer. Især siden forordningen er indført de conformandis. For nogle og 30 års tid var smukke opvækkelser i sognet, så at der syntes mere alvorlighed iblandt folk som før, ligesom endnu kjendes en mærkelig, forandring, banden og sværm,...
I Agerskov stod en følhoppe hildet ude på ageren, og da kom der en ulv om natten og vilde tage føllet. Men øget fik kilden om halsen på den og holdt den så fast til om morgenen. Da blev den slået ihjel af folkene, men den havde helt gnavet kjodet af koden på øget. Laurits Top, Agerskov.
Ved Agerskov kirke står et gammelt hyldetræ, og der er spået, at kongen af Danmark en gang vil komme og binde sin hest derved. Der fortælles, at tømmeret til kirken er vokset på Gammclskov mark lidt nord for byen. Det skulde man ikke tro, da der kun findes noget krat og småbuske. marie rosenblad, agerskov.
Sydost for gården Abjærg i Vedersø ligger en hoj, der kaldes Ammeshoj (Amletshoj?). Af åen må man ilvko tage jord, ti så vil gården brænde, siger man. I 1864 havde man taget lidt af den ostre side, men samme sommer brændte også gårdens ladebygninger. p. K. M.
da.etk.DS_02_J_00269
Når den sorte stork viser sig ude over markerne, kommer der ondt vejr. N. Kr. Pedersen, Gr.
Der lå en gård uden for Norring, som kaldtes Norringgård, den blev der gjort hovning til. Den là sa nær ved Norring, at herremanden kunde stå i hans have og skyde de Norring høns, når de kom uden for gårdene. Kristen Pedersen, Viviid.
En tjenestepige vilde en aften gå fra Vester-Brønderslev til Hjermitslevgård. Da hun kom midt på gårdens mark, kom der en sort hund til hende og fulgte med hende hjem til gården. Kort efter hængte huu sig. Huu tjente jo på gården og blev begravet på Tolstrup kirkegård. De sagde, at den sorte hund sad på hendes grav, og flere har mange gange set den....
da.etk.DS_06_0_00583
Fra Frydsbrønd dam til samme gårds have skal derfor en 40 år siden være set en kvindeskikkelse komme gående ved nattetid. a. h. schade.
da.etk.DS_05_0_01296
Min bedstefader Hans Sørensen. der boede pa Adsnsbol mark fortalte en aften, da jeg var dreng, at der i hans faders tid havde vseret ulve på egnen, og de havde en nat revet et fol ihjel på gårdens mark. .lep Nissen Nielsen, Lindknud.
De har hørt nogle, der gik og skringlede med en landmålerkjæde på en gårds mark i Jedsted. Den gård havde også det bedste mark, og den havde vist også fået for meget af det. peder frøsig, hillerup.
Ved en gård i Vantinge er der et sted, som kaldes Eliehaven, hvor det ikke skal være rigtig fat, ti gårdens folk tør aldrig komme der om natten, og man har ofte set lys brænde der om natten. Når der er kartegilde i gården, tør karlene heller ikke komme og skyde for sovekammervinduerne, der vender ud til Ellehaven, og de har aldrig fået bøssen til at gå...
Den gamle Knud Nielsen i Trunderap, der ejede Stærbogården, har fortalt, at på gårdens oplod vesten for byen var der en mark med "skovrene," som de kaldte "Skoven", og her har en pige en gang set et sært syn. Hun så nemlig en vædder hænge fast i en tornebusk, og så helt udenom brændte lys. p. jensen.
På Ferritslevgård har der været slemt med spøgeri. En aften i et klart, månelyst vejr gik der et par karle ude på gårdens mark, og bedst som de gik, syntes de, at mulæslet, som brugtes til at bære gårdens mælk hjem, stod lige ved siden af dem. Den ene karl sagde da: "Jeg tror, jeg vil op at ride" ; men da han vilde sætte sig op, var der intet mulæsel,...
Der er nu kun to gårde i Stavlund, men forhen var der tre. I den ene gårds vognport fandtes en morgen to døde karle i en vogn. De blev kast ned i Stangdal, et tag fra gården ude i heden, den ene på den ene side af vejen og den anden på den anden, og der blev ingen opdagelse gjort over det. Erik Jensen, Haderis.
Lidt norden for Tirslund nede ved Gram bar der ligget to herregårde. Mændene fra dem blev uens og kom op at skjæudes i kirken en søndag, og så slog de hverandre ihjel. Den første dode straks, og den anden et par dage efter. Sideu den tid sank begge gårdene i jorden tid efter anden, og der blev eu stor mose, hvori der endnu findes spor af disse gårde....
Fru Juul ejede både Tårupgård og Lundgård her i Gammelstrup, og bun kjører endnu imellem gårdene. Don gang gik vejen forbi kirken og vesten til Lundgård. Så snart huu kom der, så sprang alle dørene op i hele gården. Peder Navntoft. Gammelstrup.
I Polakkernes tid skal der i Askildrup have været to gårde, hvis heste gjemtes i stalde i skoven ved Hødal. Den ene gårds heste fandtes, den andens ikke. Kl. Gjerding.
Og af samme sogn haver Gram herred hendes navn, som er sysselherred, menendes, at Gram Guldkølle skal ligge begravet på Gram gårds mark, og til samme gård er skove, som kaldes Lunds enemærke og Gramlund. Gram sogn. Præsteindberetn. Ole Worm.
da.etk.DS_04_0_00040
I Skjoldager osten for Gram på Kristen Brodersens gårds mark skal kong Skjold have boet. Ligeledes en kong Selmer, og man viser endnu et sted ved Åbenrå vandpøl, som kaldes Selmers hul, og hans gravhøj Selmers høj. På Gammelgram, der lå nordost for det nuværende slot, boede kong Gram. Man véd endnu ret godt, hvor voldene og murene har stået. N. Brix.
Skoven har forhen gået helt ind fra Estrup Birke til Estrupgårdene. A har kjørt en mængde bøgerodder fra marken, der nu er imellem gårdene og skoven, og endnu står der i havediget ved den ene gård nogle store bøge, der har hørt til skoven. rasmus kjær, v1llendrup.
