Endnu i begyndelsen af arene 1850 sted gabestokken på den sondre side af plantebedet i Nordby, men var dog ikke bleven benyttet i de nærmest foregående 40 år. Den sidste, der stod i gabestokken, var en mand, som havde stjålet. På Kolby kirkes våbenhusloft fandtes indtil for et par år siden en gabestok opbevaret, men så erhvervedes den af Dansk...
da.etk.JAT_02_0_00078
Når vi har mange stjærner små, søndenvind med regn da snart vi få. Samsø. Mikkel Sørensen.
Efter 273. En høstkone i en gård får samme løn (et læs hø) som en høstmand for at hjælpe med at bjærge høet. Men da hun ikke hjælper med at slå boet, men blot med rivningen og hjemkjørslen, må hun til gjengjæld hjælpe fruentimmerne i gården med at bryde, skage og beglo hørren, som avles til gården. Hørren ryddes på en græsmark, hvor den spredes ud i et...
Til 8. Høstarbejde . Etapshøstning. Der avles en del raps på Samsø. Tidligere blev den skaret af med knive og lagt i små hobe af størrelse som et neg, men ikke bundet. Således la døn og vejredes; nær den var vejret nok, blev den tærskel. Hvis jorden var fugtig', blev den tærsket på sejl, men hvis jorden var tør, blev det øverste spademål gravet af, en...
Man må ikke røre ved lærkens æg eller forandre deres plads i reden, så vil fuglen ikke have reden mere. M. S.
Kragen flyver altid mod nord om morgenen og mod syd om aftenen. Mikkel Sørensen.
En snog kan gæ gjennein storken ni gange, men den tiende gang må den blive der. Storken er glasseret inden i ligesom en lergryde. Mikkel Sørensen.
Når man fanger den forste hvide sommerfugl, man ser nm foråret, vil man den sommer finde en bisværm. M. S.
Ænder bar syv ulykkelige fjer under vingerne. Når disse kommer i sengklæder, kan man ikke sove rolig. Oksen vad. Mikkel Sørensen.
Ved forårs jævndøgn skal gåsen ind at ruge. Samsø. Mikkel Sørensen.
I gammel tid havde bønderne kun dårligt redskabstøj og måtte hjælpe sig. som de bedst kunde. Hvis vognhjulcne havde beslag, var det kun med lose stumper af skinner. I en gård i Koldt var de ved at kjøre korn ind om køsteD. Så brækkede en fælg i det ene hjul. Ja<-, siger manden til høstfolk ^ne, nu er det snart meldmadsdag, nu kan I gå ind og spise...
Mathis skal enten lægge 'dier bryde is, Oksen vad. Mikkel Sørensen.
Der er en time på Povls dag, det skal være ondt at være ude, da skal der altid ske en ulykke for folk, der er ude i den tid. Mikkel Sørensen.
Næste års høstfolk var altid fæstede før jul, og de spiste da altid jule- nytårs- og helligtrekongersnadver (natowei i den gård. hvor de skulde hjælpe at høste, og hver af disse tre aftener, når de gik hjem, fik de skiver at tage med sig hjem. Disse bestod af en skive af hver slags lu-od. som var bagt til julen, og hver skive var på omtrent to tommers...
Glemmer rivesvenden et neg på marken om høsten, Når han river efter, kaldes dette en horennge, og der siges da, at han går og horer. Høstfolkene hk forben hver et fjerdingkar børfro sået, hvor de arbejdede om høsten. Kartoflerne optages også af høstfolkene og deres børn. og de får hvor niende skjæppe. Samsø. Mikkel Sørensen.
I egnen ved Oksenvad, Haderslev amt, kaldes det sidste neg æ tisneg. og pigen, som binder det. kaldes æ tismoe, hendes karl æ fisfae. Den sidste kjærv pa marken kaldes æ fiskjære, og den bliver pyntet og stillet op midt i garden, hvor ænder og gjæs har den at gjøre sig til gode med. Ved høstgildet skal æ lisfae og æ tismoe sidde ved skorstenen...
Hvis en høstkarl levner for lange stubbe i skaret eller skårkammen, spørger man husbonden med bentydning dertil: -Er du ikke bange, du kommer i fodertrang i år? Jeg borte en husbond bebrejde sin karl. at han ikke tog skar nok. D toe jo ent meje skar, end en ku slev a dot foer øwe<. Tre tagneg kaldes også en klæpling. Anden- halm knipper eller bus....
Når høstkarlen har ladet nogle enkelte stra blive ståonde hag ved sig, råber man til ham: Her star én og vinker ad dig bag ved. Hvis han lader tottor sta efter sig, er det en vittighed af hans opbinderske at samle dom i to lokkor og binde dem sammen i toppen og sa lade dem sådan stå. De kaldes for porte. Kammene efter leen kaldes skårbalker. Det forste...
Den faste husmand i en gård gik altid forrest i mejningen om høsten, og høstkonen bandt op efter ham. Karlen og pigen kom så næst. Gik de med mere end to mejere og på en almindelig bondegård gik de gjærne med tre eller lire, sa kom de andre bag efter. Den faste husmand kaldes husmanden, og de andre høstfolkene. Husmanden var den, der, sa at sige, havde...
Efter at boet er slået, ligger del og vejrer en tid og bliver da revet i holme. Hvis der er et tykt lag græs på marken eller engen, skal det hverres (vendes), før det rives i holme, sa bliver det stakket. Stakkene er runde. Hoet skal stå i stak mindst en ugestid, før det kjores hjem, selv om vejret er godt. Når høet skal kjøres hjem, læsser pigen eller...
