A bar været med til at blive gjent hjem tre dage i rad, fordi vi piger ikke gik rask nok fra Kirkebakken og ned til gården. De kunde se os på gården, når vi kom oppe på bakken. Imellem Svingelbjærg og Lerkenfeldt er der Først en bakke, der kaldes Gåsbakken, så er der en slette, hvor Svingelbjærg svingel var, og så kom Kirkebakken på gårdens mark. Kristen...
Folkene fra Lime og nær ved gårdens mark de græssede på hovmarken om natten. De havde en dreng, der red på en hest med en klokke på, og når han mærkede noget, red han ud af hovmarken, så fulgte de andre efter, for nu var det ved tiden. Sådan fik de græsning til deres bæster på Engelsholms mark. Hans Pedersen, Gadbjærg.
Hver aften kommer der en stor sort hund ind Wårgård i Vendsyssel, og ingen kan komme den nær. En aften prøvede en af gårdens karle at forfølge den med en pisk og fulgte den til en bro tæt ved gården, men her skabte hunden sig om til en mand og klemte karlen ihjel. A. H. Poulsen.
Der gik en gjenganger her nede i en af tofterne, som hørte til en af gårdene, nordvest for kirken. Men så kom pastor Hansen, og han var så godt laer, han satte ham ned og rammede en pæl ned over ham. De gamle her i min ungdom de talte så meget om den pæl og den nedmaning. s. k. andreassen, todbjærg.
Jeg har hørt fortælle, at en ejer af Gisselfeldt eller Bregentved skal have lokket et par mænd til at tage jord af vedkommende gårds have i deres sko og stå på en anden mands grund, som denne herremand havde fået lyst til, og sværge, at de stod på Gisselfeld jord. De fik heller ikke ro i graven, men går og råber: "Her er rette skjel!" og det skal de...
da.etk.DS_05_0_01484
Der var en jomfru i Brøndum præstegård, der blev besvangret på Kjærgårdsholm, og hun undlivede sit barn på denne sidste gårds ejendom. Efter døden har hun sin gang fra præstegården til Kjærgårdsholm, langs med skjellet imellem Lundholm ejendom og Retrup bymarker, og min gammelfar skal have set hende. Han kunde se al ting. Han gik med en anden, der ikke...
På gården Charlottenlund i Kragelund, findes et kammer, som hedder den sorte jomfrues kammer. Der fortælles, at om natten kommer et sort fruentimmer gjennem kjøkkenet, raslende med et helt nøgleknippe, og der er mange af gårdens folk, som har hørt det. Min meddeler har fortalt, at der en gang har tjent en jomfru på gården, som har født et barn i dølgsmål...
Ved den sorte pest blev store strækninger lagt øde, og en del blev til hede, men andre steder bevoksedes med skov. Disse blev tilflugtssteder for rovere, og således var det nuværende Gammeltoft skovbegroet, og skoven strakte sig ned mod Hødal og hen over Storgårdes mark ad AskiIdrup til. Storgårdene lå den gang som almindelig i hine folkerige tider...
I pestens tid kjørte de her oppe fra gårdene Ajstrup, Røgind og Gamskjær med de døde til kirkegården. Så havde en mand fået et meget stort læs på, og deriblandt var én, som ikke var helt død. Da de kjører om ved Tingvad forbi noget skov, får han fat i en gren af et træ og hejser sig selv af vognen og kommer ind i skoven, og han bliver ved at leve. Det er...
Ude ved to gårde ikke langt fra Vallekilde ligger en lang bakke, hvorom der siges, at her har stået et vældigt slag imellem to store mægtige kjæmper. Neden for bakken findes et kjær, som da var fuldt af blod, og gårdene hedder Blodvogns gårdene efter dette slag. Ingen véd ellers mere at fortælle derom. Jens Peter Lavrids Madsen, Vallekilde.
Mølgård er nu et lille hus, men har fordum været en stor gård. Nu er der kun lidt egekrat, men forhen var her en betydelig skov, så at tømmeret til gårdens lade blev taget derfra. Den gang gården blev nedlagt, og huset kom i steden, blev tømmeret ført hen til en af de andre Aby gårde, og dette tømmer skal endnu findes i denne gårds lade. nik. chr.
Der har boet en frue i Fruergård i Vonsild, den ligger sønderst i Vonsild by. De 0 fra Lerkenfeldt havde taget et stykke hede og englod fra Vester-Arup, som kaldes Ellesholm og Brokrogsenge, og så længe gården havde disse enge, slog hovbønderne det sammen med gårdens fok. Så var det, fruen fik det, og hun skjænkede det til en faddergave til et barn fra...
På gårdene Bollers og Visbæks mark har været betydelige egeskove. De sidste rester deraf forsvandt i århundredets begyndelse, og rødderne brugtes til at brænde mursten ved. Tømmeret i Romlund kirke skal være taget i samme skov. pastor h. krarup, vorde.
1 den lille by Tange ved Ribe så for en del år siden en derboende gammel mand to gange én af gårdene brænde, men han kunde ikke begribe, at den nordre lade ikke brændte med. Dette fortalte han til byfolkene, og en 3 a 4 år efter slog lynilden en søndag formiddag ned i gården og afbrændte den. At laden ikke brændte, kom af, at den var solgt og blev7...
En mand, der kjørte fra kjobstaden, så, da han nærmede sig sit hjem, og var kommen i nærheden af kirkegården, et hvidt lam løbe ud derfra og på tre ben humpe foran vognen hen til gårdens port, hvor det forsvandt. Da manden kom ind, fortalte ban sit syn og tilfojede, at der nok vilde ske dødsfald i hans familie. Næste aften kom der bud, at hans søster,...
Gjennem en gårds mark i Ørritslev by, Nordfyen, går der en grøft, hvor der for flere år tilbage var så mange æver, så det var forskrækkeligt. Når køer og heste blev tøjret ved den om natten, blev de æveblæst, især hestene ; det kunde sees på, at de om morgenen var så ophovnede i hovederne. Ejerne brugte da at gnide dem med honning, og det hjalp al tid....
På hver af gårdene i Starholm i Råbjærg var der en uisse, og de lå idelig og kivedes med hinanden, hvilket havde til følge, at den ene en gang blev slået ihjel af den anden. Nissen besorgede selv sin kost undtagen hver juleaften o. s. v. Han hentede en ko i Bunken en halv mil syd for. A. P. Gårdboe.
Nedergård og Hestholm ligger kuns et lille stykke fra hinanden. I disse to gårde har der i gamle dage været nisser, men de kunde ikke komme til rette og var derfor bestandig i totterne på hinanden. De stjal og røvede fra hinanden, det bedste de kunde, og det vedblev de med, til de fik hinanden lagt øde. Men gårdene vedbliver endnu at kaldes Nisgårde. Fr....
I en af gårdene i Støvring boede en gang et par folk, hvis barn var blevet forbyttet. De søgte råd hos en klog kone, og hun sagde, at de en aften skulde feje skiftingen ud med det andet fejeskarn og kaste ham på møddingen. Det gjorde de, og næste morgen lå deres barn på møddingen, men det ene ben var brækket på det. Sofie Lund, Støvring.
På Jens Ovesens mark i Mondrup er en knold, der kaldes Lusknold. Det har været en høj, men en forhenværende fæster lod den udgrave for stenenes skyld, da der fandtes en stenstue i den. Under arbejdet blev manden helt overfyldt af lus, og alle de kreaturer, der kom i nærheden af højen, blev også lusede. Deraf har højen fået sit navn, og i længere tid var...
