Da der blev sat skjel af imellem Mali og Vejen sogne, skulde manden på Skodborghus sætte det. Han red, og der skulde følge folk bag efter og sætte skjelstenene. Lav han kom ind i skoven, smækkede der nogle grene ned i hans øjne, og så kunde han ikke se den rigtige retning. Derved blev skjellet helt krumt og gjør en stor bugtning til Vejen-siden. På den...
Fra Hvilshøj gårds mark gik den gamle kongevej vesten om Bogen, ned ad Bækkens kro op vesten om Stågårdene tæt forbi Skaven, op ved Sønderhave, og gik så ad samme strækning som den nye kongevej til Galgebakkerne, derfra ned ad den gamle Vrejlev kro. Her tager den nye vej den igjen et bitte svip over den vestre side af Vrejlev mark, tæt osten forbi et...
Lidt nordvest for Bolle skole på Dronninggårds mark og lidt nord for gårdens markdige har også ligget nogle beboelser, hvis pladser var kjendelige, da jeg kom her til egnen, men nu er så godt som blevne ukjendelige. De er blevne ødelagte i meget gammel tid, og ingen véd noget at fortælle om dem. n. pedersen, bolle.
Nordligst i Tisted plantage har ligget en gård, der hed Bisgård. Engen norden for kaldes endnu Bisgård eng. Der har gået en jomfru nede i plantagen, og hun skulde have født i dølgsmål og smidt barnet i gårdens brønd. Der gik hun så og søgte efter det. Brønden er til endnu, men tildækket. lars peter eriksen, hassing.
Her osten for Ajstrup i heden er et stort hul eller sø, der kaldes det brede vand. Det er på et par tønder land. Der skal have stået en gård, som sank for folkenes ugudeligheds skyld. Der skal ikke kunne vokse strå, så vidt gårdens bygninger har stået. morten madsen, ajstrup.
Ved Hjulsgårds dam ikke langt fra Nysogns kirke har man ofte set lys brænde om natten, og kloge folk har sagt, at det skulde betyde gårdens brand, og at man da skulde hente vand til at slukke med fra dammen, v. Nyrup.
Der var en kone i Sonderso, som dromte, at hun så to gårde brænde, og hun fortalte det da rigtig nok også også et par dage for de brændte. Og skjoudt de nu ikke rigtig troede på dette her, så blev der dog lige godt sat vagt ved gårdene i de dage, men det nyttede aldrig det mindste, for gårdene brændte alligevel. Så kunde man da se, at huu havde spået...
Da a kom til Grætrup, da stod der så mange lys henne på Skove hede, a har set dem brænde, og da hovgårdene så blev solgt og udskiftede i småsteder, så gik det i opfyldelse. Min fader sagde: «Nu kan a forstå, hvad de lys havde at betyde.» Maren Skade Åsted.
da.etk.DS_02_J_00201
Der var en gårdbonisse i Brimsbjærg og én i Lbbesgård. De vilde stjæle foder fra hinanden. Så kom de til at slås midtvejs mellem gårdene nede i kjæret. Han fra Ebbesgård tog en bagplov og slog med. Lem, Sall.
Kryk-Haus kom ind til sognefogdens i Ul/its, Så siger lian: Du skal holde dig herfra! vil du se. du pakker dig ud af min gård ug det strags. Det var jo for, at han som sognefoged ikke vilde have ulejlighed med at anholde ham og så transportere ham videre. Men Hans vidste ikke, at det var sognefogden, og hvorfor han sådan talte ham til. Han blev vred og...
da.etk.JAH_05_0_00647
De to øverste gårde her i byen kaldes Hjortgårdene, men det har vel i gammel tid kun været en helgård. Der boede en mand, som skød en hjort, og det var der jo livsstraf for den gang, men så blev han benådet på den måde, at han siden skulde have det Hjort som øgenavn, og han blev også fra den tid af kaldt Hjort-Rask, og hans gård Hjortgården. Der var...
A bar været med til at blive gjent hjem tre dage i rad, fordi vi piger ikke gik rask nok fra Kirkebakken og ned til gården. De kunde se os på gården, når vi kom oppe på bakken. Imellem Svingelbjærg og Lerkenfeldt er der Først en bakke, der kaldes Gåsbakken, så er der en slette, hvor Svingelbjærg svingel var, og så kom Kirkebakken på gårdens mark. Kristen...
Folkene fra Lime og nær ved gårdens mark de græssede på hovmarken om natten. De havde en dreng, der red på en hest med en klokke på, og når han mærkede noget, red han ud af hovmarken, så fulgte de andre efter, for nu var det ved tiden. Sådan fik de græsning til deres bæster på Engelsholms mark. Hans Pedersen, Gadbjærg.
Hver aften kommer der en stor sort hund ind Wårgård i Vendsyssel, og ingen kan komme den nær. En aften prøvede en af gårdens karle at forfølge den med en pisk og fulgte den til en bro tæt ved gården, men her skabte hunden sig om til en mand og klemte karlen ihjel. A. H. Poulsen.
Der gik en gjenganger her nede i en af tofterne, som hørte til en af gårdene, nordvest for kirken. Men så kom pastor Hansen, og han var så godt laer, han satte ham ned og rammede en pæl ned over ham. De gamle her i min ungdom de talte så meget om den pæl og den nedmaning. s. k. andreassen, todbjærg.
Jeg har hørt fortælle, at en ejer af Gisselfeldt eller Bregentved skal have lokket et par mænd til at tage jord af vedkommende gårds have i deres sko og stå på en anden mands grund, som denne herremand havde fået lyst til, og sværge, at de stod på Gisselfeld jord. De fik heller ikke ro i graven, men går og råber: "Her er rette skjel!" og det skal de...
da.etk.DS_05_0_01484
Der var en jomfru i Brøndum præstegård, der blev besvangret på Kjærgårdsholm, og hun undlivede sit barn på denne sidste gårds ejendom. Efter døden har hun sin gang fra præstegården til Kjærgårdsholm, langs med skjellet imellem Lundholm ejendom og Retrup bymarker, og min gammelfar skal have set hende. Han kunde se al ting. Han gik med en anden, der ikke...
På gården Charlottenlund i Kragelund, findes et kammer, som hedder den sorte jomfrues kammer. Der fortælles, at om natten kommer et sort fruentimmer gjennem kjøkkenet, raslende med et helt nøgleknippe, og der er mange af gårdens folk, som har hørt det. Min meddeler har fortalt, at der en gang har tjent en jomfru på gården, som har født et barn i dølgsmål...
Ved den sorte pest blev store strækninger lagt øde, og en del blev til hede, men andre steder bevoksedes med skov. Disse blev tilflugtssteder for rovere, og således var det nuværende Gammeltoft skovbegroet, og skoven strakte sig ned mod Hødal og hen over Storgårdes mark ad AskiIdrup til. Storgårdene lå den gang som almindelig i hine folkerige tider...
I pestens tid kjørte de her oppe fra gårdene Ajstrup, Røgind og Gamskjær med de døde til kirkegården. Så havde en mand fået et meget stort læs på, og deriblandt var én, som ikke var helt død. Da de kjører om ved Tingvad forbi noget skov, får han fat i en gren af et træ og hejser sig selv af vognen og kommer ind i skoven, og han bliver ved at leve. Det er...
