I Kværn sogn i Angel levede der i fyrrerne en karl, der kunde se mere end andre folk, fordi han var et søndagsbarn. En hellig-eftermiddag i 1847 stod han imellem en flok andre unge fra byen uden for en af gårdene. Han giver sig til at le af fuld hals, uden at de andre er i stand til at opdage noget latterligt. Han forklarede da, at hans busbonds tofteng...
Fynshovedmanden er almindelig kjendt på Hindsholm. Dog er meningerne delte om, hvem han egentlig er. Almindelig antages det, at det er en herremand fra en af gårdene her på Holmen, der i lidenskabelig jagtlyst havde tilbyttet sig jagten her på Fyenshoved for Himmeriges salighed. Også har jeg hørt den mening, at han skulde komme ovre fra Slesvig. Men vist...
I Hårmark var der tidligere to gårde, som hver havde sin nisse. Nisserne blev godt beværtede, i det der ofte blev sat et fad mælk op på stænget til dem, og på hojtidsaftener fik de grød med en god klat smor i. Nisserne var derfor også meget tjenstvillige og sogte på alle måder at gavne deres husbond. Således var det meget almindeligt, at de kastede neg...
I Mern sogn er der to gårde, som kaldes Skalsbygårdene. Den ene beboedes for en halvtredsindstyve år siden af Rasmus Bosens enke. Hun havde den i livsfæste og havde en son, Peder Rasmussen, der bestyrede gården. Hver gang de skulde bage, skulde de ind i skoven og stjæle brænde til bagningen. På den tid tjente en pige i gården, som hed Bodil, og hun...
Der var en karl, som havde handlet så godt med skind og tow (uld), at han havde samlet sig mange penge, for dem kjøbte han sig en gård og fik sig så en kone. På gården var der to gamle tjenestefolk, en karl og en pige, som havde for skik til enhver højtid at slå kors på dørene, så gjorde troldtojet ikke kreaturerne noget. Men den ny mand sagde, te det...
Det fortælles for vist, at i en gård i Ollerup havde de et barn, som var et par år, da det en dag, det gik ude, blev så fjollet, at det ikke kunde fatte noget, og det måtte da siden stadig pusles og lå i en vugge, til det var 15, 16 ar, så døde det. Da det havde været syg nogle år, var det en morgen, at der lå nogle penge under hovedpuden, og da de...
Olond ejedes for en snes år siden af en hr. G. Tæt vesten for våningshuset ligger en meget stor høj omgivet af en grav, og den ene bide af højen er bevokset med kratskov. I samme skal være en guldrok, hvorfor gården skal gjenopbygges, når den en gang brænder. G. fik i sinde at anlægge en molle på højen og begyndte med at lade den jævne oven på. Den...
I de sidste år er der på Gåsetofte mark i Raklev sogn blevet udgravet eu høj, som kaldes Troldhøj, og fra eu gård, der lå tæt ind til, kunde man tydelig høre troldene smede og arbejde i metaller. De havde også stor lyst til at gjore folk vildfarende, især gårdens beboere, som de ellers ikke fortrædigede. Manden dér havde altid lyst til om aftenen at gå...
Der kom bud il bønderne fra alle herremændene her i egnen, at slaverne var brudt ud, og de kommanderede dem til at møde ved herregårdene og forsvare dem, for det hed sig. at det var herregårdene, de vilde brænde af. Nogle efterkom opfordringen* andre ikke. Til mig, som boede nær ved gården Hcjselt i Torslev, kom der bud fra manden, men jeg svarede, at...
På en stor gård i Tyland gik om natten et så forskrækkeligt spøgeri i laden, at ingen af gårdens folk tnrde gå derind efter solens nedgang. I Hove ved Lemvig boede en degn, som havde ord for at kunne mere end sit fadervor, og ham bentede man over til gården, det var lige i skumringen, da han kom dertil. Folkene gik allesammen ind for at spise nætter,...
Di skhvter ed mæ æ tænd, lissom Stjænns mænd. Denne talemåde har følgende oprindelse, Mændene i Stens var slemme til at smugle over grændsen, men så blev den ene mand kjed af den håndtering og gav sig til at spidse ud (o: mælde til kontrolløren, hvor der var kram i gårdene, som skulde smugles over). Altså mælder han, at den anden mand nok vilde til at...
Vallegilde. Endnu i mine drengeår var det skik, at smeden og bødkeren bød til vallegilde. Skikken ophørte her i byen omkring ved 1880. På den dertil bestemte dag mødte forstepigen fra hver gård med gårdens morgenmælk eller en stor del deraf om formiddagen klokken omtrent 9. Mælken hældtes sammen i store kar, hvorefter der lavedes ost af den. Der...
Por nogle år siden blev noget lærred stjålet fra manden i en gård på lieden. Hvem tyven var, vidste man ikke til sikkerhed, men én af gårdens folk var stærkt mistænkt. Nogle dage efter at tyveriet var sket, kom der en mand til gården, som lod sig forstå med, at han nok kunde vise det stjålne igjen, hvis han måtte blive der om natten, hvilket derfor...
Fastelavnsgildet varede i tre dage. Første dag mødte hver om formiddagen i sit gadelams hjem og spiste der. Så skulde de hen at ride. Enten red de ring eller slog katten af tønden. Den, der tog ringen, fik en gul ring bunden på brystet, og han var fri for at betale til gildet. Vi gav 6 skilling til spillemand og 6 til brændevin i min tid, men forhen...
Når bindestuen skulde begynde lige efter november, samledes de unge i den dertil bestemte gårds dagligstue, og så skulde bindestuen "sættes". Dette var slet ikke så let en sag, da karl og pige skulde parres sammen, og flere af dem var nys komne til byen, så man ikke kjendte, hvor dygtige de var. Det var heller ikke sagt, at de to, der strikkede lige...
En biskolelærer i Vesteregnen havde det sådan som så mange, at han fik kosten på omgang i gårdene, lige som også skolen holdtes skiftevis i folks dagligstuer. Så var der et sted, som var berygtet for at være noget svinagtigt både i den ene og den anden henseende, der kommer han så også til. Om middagen skal de have kartofler til deres onden, og læreren...
Oland er en gård i Ty. Den skulde sælges med alt sit gods, og den dag auktionen skulde være, gik en tradbonde, som boede snært ind til gården, og pløjede på hans mark, og hans søn på en 18 år kjørte ploven for ham. Da kommer der så mange pæne vogne til gården, og sà siger den gamle til hans søn: "Men hvad er der ved det i dag, der kommer så mange...
Når Tjele-Engen i Nørbegs kjær skulde slåes, kom der bud til Handesterne, at de skulde ud at slå den. Det gjør de den dag i dag, for de har nok kjøbt gårdene, men med den forpligtelse, at de skal slå den eng. Så kom der bud til Lindum og Bigum og kort sagt hele godset, at de skulde samle hoet og kjøre det hjem. Det var inddelt i 4 roder, og en rodemester...
Der var eu heks i Oster-Ælàlund, de kaldte hende Maren Huset, og var der nogen eu heks, så var hun det. Så var der én til, de kaldte An Spræk, de to havde noget sammen. Så var der en mand her i Målund, der blev syg, og hans kone søgte til en klog mand. Han sagde, at der var to om det. Han kunde nok kurere ham, men så skulde hun, uår hun kom hjem, og der...
Kloge-Mudses bøger gik efter hans død over til en søn af hans nabo, der ofte kom i hans hus for at skulle lære noget af dennes klogskab. Dette unge menneske giver sig nu idelig af med dyrlægekunsten og kalder sig dyrlæge. Han blev kaldet til kur på min faders heste, der var syge, men var så uheldig, at én af de bedste blev dræbt på stalden. Nu påstod...
