Der var en bitte plantage til oster fra præstegården, og der vilde somme tider én komme og hugge et træ. Præsten havde en mand mistænkt og fik ham så op i præstegården. Men forst havde han gjort aftale med en anden mand, at han skulde gå ud og hugge en okse fast i et træ og holde på oksen, til han selv kom. Da nu den anden mand var kommen til...
Der var et lille Korn galt et Sted i Guldager, lav a var hjemme. Manden kaldtes Morten Tyrk og var en skidt Person, vi Born var så bange for ham. Når der kom en Høne på hans Landeri, så sagde han: »A skyder den, så kan I få æ Stumper.« Han og Konen kunde ikke komme til Rette, a har set, hun har fået Hug af ham i hendes bare Ende, og han plejede at sige...
A har tjent i Kaspergård i Ribe, det var tæt ved Slottet, og i den Gård skal Kongen have boet. A var der kun en Sommer, og så lå a jo ved den anden Pige om Natten. Først lå vi oppe i en Sal, men så kom vi ned at ligge i en Stue, hvor der også var Rullestue, og a lå forinden i Sengen. Udenfor Døren var der en Trappe op til Loftet. Der kunde vi så høre,...
A har tjent et Sted, hvor der blev én nedmanet. Det var i Morten Bjærgs Gård i Gjesing, Brøndum Sogn, og der var a i tre År. Dether Gjenfærd kom hjem til Gården om Aftenen og gik op på Loftet, og der blev nu sådant Dumleri der oppe, men hvad han gjorde, vidste de ikke, for de turde ikke gå derop. Nu var de jo så kjede af det, og så gik de ned til Præsten...
Der var en Præst i Brøndum-Nebel, han var god nok til at præke, men ikke så dygtig til at mane, for han havde kun gået den sorte Skole halvt igjennem. Så blev han en Gang kaldt hen for at mane én der i Sognet; men Gjenfærdet slog Bogen fra Præsten. Han begyndte at læse igjen, men den blev slået fra ham anden Gang. Til sidst måtte de have Bud efter...
Der skal gå et Lys fra Brøndum Dam til Brøndum Kirkegård. Men jeg kan ikke fortælle mere om det, jeg véd nok, det snærper, men ikke, hvor det snærper ind. Karen Jørgensdatter Brok, V.-Nebel.
da.etk.DSnr_02_J_00051
Der hjemme i Guldager var a en Dag et lille Korn før Aften ude at gå med min Fader, og lige med ét, da vi går hjem ad, siger a til ham: »Det røger så grov ved vor Ovnskorsten.« Den var ude i Haven, og det var tre Dage siden vi havde bagt. »Å, sikke noget Trat,« siger han. »Kan I ikke se det, Fader?« siger a. Nej, han kunde ikke, og det passede ikke, for...
Min fader var fra Jævne, og han har fortalt mig om en gårdmandsdatter dér, som kunde malke andre deres køer. Det sagde hun og fortalte inde om aftenen. »Hvem har lært dig det?« sagde hendes fader. »Det har min aldernoder.« Så vilde han, hun skulde vise ham det. »Hvis a nu skal blive ved, så doer koen.« »Hvis er den?« »Det er vor nabomands.« »Ja,...
På Pers dag skal en god gås have tre æg. H. P. Haussen Nørremølle, Sundeved.
Ligtøjet bliver klippet i hønsefødder; han kan liig gåt kukkel wå fåer: sætte ham i respekt. Jens Pedersen, Jævngyde.
En mand mødte en anden mand, der drev med noglo gjæs. Så siger han: Hvor skal du hen med dine tyve gjæs? Jeg har ikke tyve gjæs, forend jeg får én gang så mange og en halv gang så mange og en gås og en gase og en halv gås til? Han havde syv. Johanne Sofie Petersen, Viborg vestermark.
En klog kone var bleven hentet hen til en syg ko. Så gik manden efter hende derud for at høre, hvad hun sagde. Hun sagde da: Æ be;er a mi bryygi, æ sææner dæ, ryygi, gjør et engen gåt, så gjør et da hæ/der engen undt. Da tager manden ordet: Hæær stor æ groskjæggi we wæggi mæ låung kjæp i hæænd æ lægrer Kjæn Ges øwwer hende læænd, å gjør ed engen undt,...
En mand plejede at give præsten en mortensgås. Så kom han en gang igjen med en gås, og præsten gik hen og skrev den ind i sin bog. Da siger manden: Hvad er det, De skriver, hr. pastor? Han svarede: Jeg skriver den ind. Skriv så også, at jeg tog den med hjem igjen. Det sagde han, for at det ikke skulde blive en ret, og præsten måtte gjore det....
Går hønsene tidlig til ro, bliver det godt vejr dagen efter, og omvendt. D. P. Sørensen.
Beboerne her på oen måtte næsten spise det tørre brod, da kvæget dode. og var da især glade ved at få et stykke gås til det. Erik Bertelsen.
Det bliver et godt frugtbart, àr, når den hvide gås (o: sneen) ruger længe. p, \u Gr.
En kone i Nollund hendes mand var syg. Om søndagen, da kirketjenesten er til ende, og hun står i kirkedøren, og præsten går forbi, siger han: Hvordan er det med jer mand? Hun svarede: Han skal ha manne tak, fåer, no hår han fåt æ røw ræt gåt å wal o gang. Lavst Jensen, TJdtoft.
En gammel kone omme i Savmandsgård stak ild på gården, da folkene var gåede til kirke, og så sprang hun på æ hoved i æ kjelde og druknede. Hun blev begravet i en høj, de kalder Ma Råeg hendes høj den dag i dag. Den ligger lige sydost for gården. Peder Christensen, Eottesgærd.
Ved Hellevad Lille-Kirke går der en hvid jomfru, som skal føre folk på ret vej, når de er gåede vild, og når det er meget mørkt, så lyser hendes hår som en glorie. Hun kommer fra kirkegården, kjøbenhoved.
Våwns jægers hunde korn en gang ind i min kones fodegård og snusede imellem sengene. Det var om hosten, og folkene var gåede ud at binde kornet. En gammel kone, der var fra Gislitm, hun hørte dem, a véd ikke, om det var min kones bedstemoder eller oldemoder. J. Ravnkilde, Haverslev.
