190 datasets found
Danish Keywords: Place of Narration: Vester-Nebel Varde
Om noget menneske er forgjort af onde troldfolk med nogen trolddom, da skal den, som er forgjort, gå på en kirkegård om søndagen eller løverdagen, efter at sol er gåen til bjærge, og vende dig i oster, så at din højre fod vender i osten, og skjær en torv omkring samme højre fod og bær hende hjem og tag en messingkjedel og læg der gode queg'e gløder under...
da.etk.DS_07_0_00885
I Tarp i Billom sown wår dær en piig, dæ sod å wa^t ve æ klåårkæ;el, hon terjdt te Lawst Postdsens. De war ilaw æ row sto høest o æ mark, å de war såen en pæen væ;'r o æ næt. Så gjæk hon Med å æ ka^kedaer en gåwg om næt får å vild seje sæ får, å da ku hon høør, te æ nåbesmand hans hark dænd gjæk, mæn dær wår engen, dæ traf en. De gjæk jo øwe hend...
da.etk.DS_07_0_00561
Maren Dragons i Marslcv hun kunde hekse. Blot ved at hun pegte på en gås, faldt den om og dode på stedet. Hun havde en datter, som gik i skole, og denne havde lært en del hekseri ved sin moder. En dag degnen var gået ud, fik de andre skolebørn hende til at vise dem noget af det, og så fik hun hendes ene træsko til at dandse om på gulvet. Den dandsede...
da.etk.DS_07_0_00525
Der var en provst Leg her i Agerholm præstegård. Så havde de en syg ko. og folkene rådede ham til at tage en klog kone, der boede i nærheden, til at læse over den, og hun blev hentet. Så får huu i kjøkkenet en meldmad i hendes hånd, og den tager hun med sig ud i stalden til koen. Provst Eeg vilde høre, hvad hun læste eller gjorde ved den, og så var han...
da.etk.DS_07_0_00195
Jeg tror ikke på spøgeri eller overnaturlige ting; sådan noget er der ikke til nu om stunder. Det er da også godt det samme, at folk ikke er så kloge, for de gjorde bare hverandre skade dermed. Forhen kunde de, det véd jeg nok; den gang var der jo syv mosebøger i Bibelen, men så blev de to taget bort, for folk blev alt for kloge. Der stod så meget i de...
Dæ wår en kael i Balom, han wå komen te å slå en mawdijæl, mænmæ vile håj han no æt gø^'eret. Han blæw ilivæl dømt te døø, å de blæw hansmoer gråww sæle æwer. Sågek hon te kongen å klawet hend nø, å båj hamsåmendele om, te hend søn måt blyw fri. De låwet kongen hend åse, mæn o dæwd betewgels te hon skuld slå en fæn veer, fra æ soel ståj åp å te dænd gek...
da.etk.DS_04_0_01222
Jens Olesen i Kare fortæller: Vorgamle præst det var nu liej-.ii cm ville].. præst. Nar han kom her ued til byen, kom han altid ind i smedien til mig, og så skulde a altid tænde hans pibe ved ot stykke gloende jærn, det hovede han så godt. Når han kom her ued til gilderne, så sad vi altid omkring ham, og han fortalte for os. Men som det menneske kunde...
da.etk.DS_04_0_01107
En gang var der tvende livslanger, som bad så meget om at beholde livet. »Vel«, sagde kongen, men hvad konge det var, vides ikke, »vil kong Valdemar benåde jer, så skjæuker jeg jer livet«. De blev da, først den ene, så den anden, hensatte i Vordingborg slot på et værelse, hvor Valdemar hver nat huserede. Kl. 12 kom han i sin kongelige dragt med krone og...
da.etk.DS_04_0_00130
På Rolfsted mark er en lille høj, som kaldes Vædderhøjen, og derpå ligger en stor sten. I byen boede en mand, som en nat stjal en vædder i nabobyen. Den var tvær og vilde ikke lade sig lede, og han var da nødsaget til at bære den. Han bandt den nu fast på sin ryg ligesom en kræmmerpose og gik hjem efter. Men da han nåede fornævnte høj, var kræfterne...
da.etk.DS_03_0_00285
Ovre på Holmen lige her sonden for gården er en holdt der ude i engen. Vor nabo havde en gang været ude bag holmen en aften at flytte deres bæster, og gik og sang. Så var der et lavt sted, og der får han et lys at se, der stod så klart, som det kunde da sees. Han var ikke angst af sig og tænkte: 4Da vil a hen og se, hvad det har at betyde.» Han kunde...
da.etk.DS_02_J_00087
Noget af det værste, der er passeret, er nok ellers gået for sig på Dammegården i Ny-Larsker sogn. Jeg havde mit korporalskab der nede omkring i de grændser, det var, efter at jeg; var kommen til gården, som jeg nu har. Jeg kom en dag for at sige bonden selv til hovedvagt; jeg traf ham i porten. "Jeg kan se på dig, hvad du vil," sagde han til mig, men du...
Kweeg: fåreyver: swerp, en slem swerp: tab i bedriften; allat: rask, rap; pewek: lille stykke, bid eller mundfuld; vrat: agerende ; mwåt: travlt: han æ så ravvse : dorsk, halv sovniy : skronni: en slags grvnkage bagt i isterhiuden : hjams : utilpas; ban æ rærrend får et: fuldkommen dygtig; hamel: om fuldkjærnet korn, om en meget myndig person; han ruer...
da.etk.JAT_06_0_00970
Jens Olesen var skaffer til gilder, og han blev en gang sendt op til Lille-Sjorup med sendelse. “De war et fåskrækkelig væjlaw mæ sne å stårm. Damd gåug a kommer te Lelle - Sjorup, så flywar kakken fræ mæ, raæn a wa snåer betændt, får a to foosloret å sændt bag ætter kåkken, å så slow a ham liig nejer i en stower snedryww. Så gik a hæn å to ham, han war...
da.etk.JAT_04_0_00159
De Havboer nede fra Harboore lå og var fiskere her i Lovens Bredning, for den gang var der aldrig en eneste fisker her i egnen. De kom alførst i maj og fiskede nætterne ud. Så blev de ved til Bartholomæi dag og tog da hjem. De lå altid ude i folks lader og sov. og der var slået et par fjæls brædder op til dem. De havde sådan tro om nisser og var så bange...
da.etk.JAH_05_0_00105
En kone i Brandstrup fortæller, at da hun var 5, 6 år, kom der hver hellig-tre-kongers aften tre mandfolk fra Viborg ud til hendes hjem i Skovsgård, Tapdrup sogn, og sang både der og omkring i gårdene stjærnevisen. De 20. Nytårsny set første gang under tag, giver hovedpine hele året. jørg. H. 21. Det er ikke godt at se nytårsny under tag o: gjennern en...
da.etk.JAH_04_0_00394
Der var en kone, som var vel knap ved hendes folk. Hun boede tæt ved en kirke og havde kirkenøglen inde ved sig. Så havde hun den skik at gå ind i kirken hver løverdag aften og bede hendes bønner for hele ugen. Nu havde hun faet en ny karl ad november, og han spekulerede på, hvordan han kunde fa hende lært til at give dem nok så god en fode. Han havde jo...
da.etk.JAH_03_0_00456
N. J. Termansens gamle Plejemoder fortalte, at hun i sin Barndom havde set en lillebitte Bjærgkone. Hendes Forældre boede den Gang på Lundgård i Brørup Sogn. Når Folkene om Sommeren gik tidlig ud på Arbejde, låsede de Dørene for deres to Småpiger, der blev liggende i Sengen og sov. Men en Morgen var de blevne vågne, og da så de en lille Kone komme frem...
Da jeg var en bar ung tøs og tjente i Hårlev præstegård ved Valø, vilde vi piger gjærne sidde oppe om aftenen, når de andre var gåede i seng, og bestille lidt for os selv. Så havde vi gjærne selv Kjøbt lys, for hvis nogen skulde have kommet og set det, var det da vore egne lys, vi brændte. Så sad vi sådan en aften til hen over midnat, da begynder svinene...
I Hejls er der en gård, hvortil der hører en skov, som kaldes Arrebjærg. Den skov hørte oprindelig til en gård i nabobyen, Grønninghoved, men der var tvist om det imellem begge gårdene, og afgjørelsen skulde ske ved, at ejeren af Hejlsgården skulde sværge på det. Så tog han jord af sin egen skov i sine træsko og løv i sin hat, gik så ind i skoven og...
da.etk.DS_05_0_01589
En kone havde en søn, der havde været udenlands. Så havde munkene på VrejJev taget alt det, hun ejede, og da han nu kommer hjem og ser, hvordan det står sig, kjøber han sig et par stude og rejser så længe, at han kommer ned til Rom og får paven i tale. Han bestemmer, at hun skal have hendes sager igjen, og paven giver ham følgeskab med hjem. De sejlede...
da.etk.DS_04_0_01243