De latte dedatte: det lod det da ikke til; de latte de da: det lod det til; nå ha jæ blåt bro//, høet, baet, køwt, bæær u, spunnen ti tæjue gåen å go mæ hæjle huset, å i-da håe jætte sit næ;er hæjle da/ri. P. O. Jurgeiisen Havbjærg, Glam-ibjærg.
Lever af en gås og ikke af en ørn, min fader avlede sejsten børn, Krist give, jeg havde en ven så huld, der kunde gjøre mig snesen fuld. H. A. Bering.
Der nede på stranden vender de skoene og binder et hosebånd om fod og sko. for at det skal se ud, som de er gåede fra stranden. Dernæst forvarer de det, de tager, oppe i bjærgene. Ebbe Alexandersen Smed, Torstrup.
Det faldt en gammel kjælling til at lægge noget på ulvegraven, og så havde hun kun en gås. Den lagde E. T. Kristensen: Det jyske aluiueliv. I. 7 hun, men kunde jo ikke godt ofre den, hvorfor hun siden vilde hente den tilbage. Men da faldt hun i graven ned til ulven, som allerede var kommen. Folk fandt hende siden siddende der nede ved siden af ulven....
Nikolaj Rasmussen var en Gang nede hos Søren Sillesthoved med en syg. Da han vilde kjore ham hjem igjen, sagde Søren: »Do æ wol wond le å køjer å do æ wol en trowend Mennisk.« »Ja,« siger Nikolaj. »Ja, de æ gåt nok,« siger Søren, »men swåer mæ åpregtig åsse æ de siisl. a spuur dæ omm.« »Ja, åsse de ær a,« siger Nikolaj. »Ja, køjer kons så.« siger...
Der var en Ejer af J egslr up-Gården, der hed Erik, og han har givet Lysestagerne til Tranbjærg Kirke. Der er Årstal på dem, så en kan se, fra hvad Tid de er. Om ham fortælles, at han en Gang var ude at lede efter nogle Ungkreaturer, og så kom han ind til en Mand og spurgte om dem. Så siger Manden: »Hvis Dreng er du?« Han svarte: »A æ gåt å val mi æjen...
Folk skal spytte, når de går over een steute, for om troldfolk ere sidst gåen der over. J. B.
Folkene hørte ofte, at der blev råbt og støjet inde på tingstuen i Værslev, når alle mennesker var gåede til ro. En høj stemme kunde da råbe: "Hvem vandt? hvem tabte?" Og derpå blev der svaret.' "Den, der ingen penge havde." jg. hansen.
Der er nogle her (Gylling), de kalder Åtrismænd (Ærterismænd). De er lange og smalle som et læssetræ. En sådan mand lagde sig over en bæk, sådan at folk kunde gå over på ham, men når de er midt på ham, springer han op, og folkene falder i vandet. Det slår han en skvalder op af. Pastor Otto Møller, Gylling. kan være i hasselnødder, er gåede helt igjennem...
En gammel kone havde tjent et sted nede i Vesteregnen, ilav hun var pige, og der sad to ellepiger på skorstenen, når folkene var gåede ind, og der var et hul ned i jorden for ved skorstenen, der smut de ned, når konen eller pigen kom. Ane Kirstine Kristensdatter, Hoven.
Går man forbi én, som arbejder, hilses der: Godaw å Guj hjælp. Kommer man ind et sted, hvor der spises, siger man: Sing gåt, eller: Godaw å sing gåt, eller: Walbekom jær. Dor svares tak. Adslev. Mikkel Sørensen.
I Hvingel hørte jeg ved et barselgilde følgende leverrim : Løwwer å en åånd å et å en væ;or, blyuær et gåt væ/r i måån, skal a ud å stang gjæjer. ,1. P. Kristensen-Randers.
De såkaldte potatos eller jordæbler er forsøgte af de tyske kolonister på Randbøl hede, ja, eudog af nogle landets egne indfødte i samme egn og skal nogenledes betale både den jord, de plantes i, og den umage, som haves med dem, men om det dog vil nogen sinde komme til ret alvor med deres forplantning, véd jeg ikke, da de fleste landmænd mener, at den...
Vornedskabet ophævedes først på Jullingsholm. Da var Povl Switzer ejer. Han sagde tit: A kund missel gåt sæll jaer, bitte bøen, mæn a nænner et pinnede et. Proprietær Udbye, Julliug3holni.
Der var en præst i Lem, som hed Mehl. Han brugte meget at gjøre husbesog hos sognebeboerne. Da han en dag kom til Peder Larsen, der havde en datter, som gik til præst, sagde præsten, idet han kom ind: God dag, Peder, nu hvordan går det så? Hvorledes ynder Else at gå til præsten? Tak faer, sa møj gåt, huren onner fåer Ælse? Jeg er så glad ved...
A tjente på en gård i Vester-Hjermitslev, de kaldte Tvrri-Bærtels. Der kom en gås oven ned af skorstenen, og den blev da brændt op Så blev Bærtel gal, det var ikke så sært, og han lod gå bud om til hvem der havde gjæs, at de kunde kjendes ved denher stegte gås. Kristen Knudsen kom så og kjendtes ved den. Bertel truede ham med, at han skulde været stævnet...
En gi. aftægtsmand, der sad og gjorde klokker og ure i stand, sagde til sin kone, at når han var død, måtte hun aldrig nogen nat ligge i deres stue. Da han nu var død, gik han igjen, og folkene kunde lige så tydelig høre, hvordan han gjorde sine ure i stand, ligesom da han levede, og de hørte, hvordan urene de slog. Så en aften kom de til at tale om det,...
Manden her på gården, løjtnant Bisgård, kom en aften ind i kjøkkenet, efter at folkene var gåede i seng, og da så han en hvid skikkelse som et fruentimmer i undertøj stå forved komfuret. Så sagde han: "Gå du væk, du djævel", og så sank hun væk lige på stedet. Siden den tid måtte lyset ikke blive slukt i kjøkkenet, så længe han var oppe. kristen peder...
Ved Kairis vest for Vissing stod der en stor eg, der var hul inden i, så et menneske godt kunde skjule sig i den. Der var en pige, der gik og vogtede kreaturer, den tid Svenskerne kom, og så skjulte hun sig i den eg, men de tog hendes kreaturer, og drev hen til Linå med, hvor de drev dem ind på kirkegården og lukkede for dem. Hun gik bag efter og så,...
Klokke-Peter fra Døstrup fortæller om en skov, der kaldtes Skat-Skov, og der var fundet en seddel i en gammel borgmur, og på den stod skrevet, at der skulde findes en skat nogle få alen fra den kløftede eg. Han og flere var gåede efter at finde den og grave den op, men de fandt intet. joh. jensen, vollerup.
