Det er ikke længe siden, at der i Lild og Tømmerby sogne var rovere, som havde deres opholdssted i en lang lyngbakke, der strækker sig langs hovedlandevejen gjennem begge sogne og kaldes Langvad bjærge. De havde lænker over vejen og narrede derved ofte de rejsende, men det kunde også ske, at en eller anden snild bondemand spillede dem et puds. En mand i...
Karl Pølse på Asdal røvede meget ved stranden. Skibene lokkede han til land ved, når det var hårdt vejr, at tænde blus oppe i tårnkammeret. Dette antog disse så for at være Skagens fyr, og på den måde stødte mange skibe på grund ved Hirtshals. Om dagen tog Karl Pølse til stranden for at se, om der var nogle strandede, og hvis dette var tilfældet, tog...
Der var en skolemester i Taftebjærg, der hed Kristen. Om aftenen gik han jo bygang hen, hvor nogen samledes, og så havde han fået den vane at sætte sig oven på kakkelovnen, forder var jo altid kun lidt varme. Når han nu sad der i hans store skindpels, tog han jo al varmen, Det var de andre ikke rigtig tilfreds med, og så en aften fandt et par stykker på...
Lidt osten for Voldbjærg og nogle få alen nord for, hvor banen går over Ringkjøbing-Holstebro landevej ligger en forhøjning i terrainet, hvor der undertiden findes murbroklinger, og nogle mener, at den gamle herreborg Olufsb/ærg eller Olebjærg, Vollebjærg, nu kaldt Voldbjærg, har ligget der. Men der er ikke spor af volde eller grave der. Tomterne af den...
En, der var ridende, kom forbi en dreng, der lige havde skåret sig en kjæp. Så siger herren til ham: «Hvor har du skåret den kjæp? kan du ikke vise mig det?> Jo, han kunde, for det var ikke svar langt derfra. Så viste han ham også stedet «Ja, her bcer en hugormekonge under den busk.» Men det var en farlig fyr at komme til, for han vilde gjøre ondt, og...
En gang skulde jeg sejle fra Kalundborg til Norge med korn. Da vi havde ladet, fik vi god vind, vi lettede derfor og sejlede frisk væk det lange kryds omkring Oisseloren (en lang laudtunge ved Kalundborg), men iuden vi havde rigtig klaret den, så jeg mig omkring på dækket og så en person, som ikke horte med til mit mandskab. Hau kom nu hen til mig og...
I Dværgehøjene, vestligst i Malle sogn blev der i gammel tid holdt megen støj og lystighed om højtidsaftener. Højene åbnede sig, og dværgene turede og dandsede om røde og blå blus. Der blev tit snakket om, at det vist kunde være skjønt nok at komme op og se lidt nærmere på den stads, men der var alligevel ingen, der rigtig turde. Så var det endelig en...
I heden sydvest for Tolne ligger fire betydelige høje, der kaldes Storhøjene. Her boede i gammel tid en stor hob bjærgfolk, og ej alene hyrderne så dem mange gange med de røde luer gå ud og ind i højene, men også folk fra byen, der arbejdede i heden og marken, ja, de hørte dem smedde og tømre der inde. En gang var der bryllup i Tolne præstegård, og om...
En aften, da en mand kom forbi Store-Vårbjærg på Taftebjærg mark, så han, at en hel mængde småpuslinger dandsede omkring højens top. Han gik ganske sagte nærmere for bedre at se på deres lystighed, og nu så han også en del store kister fulde af skinnende guld- og sølvpenge. Lågene var lukkede op, for at pengene kunde blive luftede ud i måneskinnet. Han...
Tæt uden for Svansbjcerg i Kjoge-egnen ligger en høj, som hedder Ltinden, og i den er der højfolk. Niels Olsen i Rostrup har set højen flakt ved højlys dag, og småfolket mylre der inde. Der var en tid, da Svansbjærgerne aldrig kunde holde gilde, uden at jo mad og drikke slap for tidlig op, og iDgen kunde begribe, hvordan det gik til, for der havde været...
I året 1807 forsvarede bjærgfolkene landet mod Engelskmændene, det er da vist nok. Fjenden skod på Hasle. Underjordsfolket havde stillet sig op på strandkanten og råbte: "Fyr, fyr!" for at få de overjordiske til at skyde først, før kan de nok ikke. Landfolket kunde nok ellers ikke se dem, men Engelskmændene så dem i tusendvis. Derfor sejlede de deres vej...
Det var almindelig bekjendt, at der gik spøgeri i et bus her inde i byen, og folk var rædde for at komme derind ved nattetid. Det stod så og var ubeboet, og til sidst blev det solgt og revet ned. Der blev så et nyt bygget op, men troen på spøgeriet blev ved. Så en aften der var bryllup i byen, var jeg med blandt gjæsterne, og gik hjem ved 12 tiden...
Pastor Ileinsen talte en dag med sine konfirmanter om, at alt i verden må have luft. *0gså I, mine børn må have luft. Dette oplyste han så ved et eksempel. Den gang jeg som dreng var hjemme hos mine forældre der ude i Ditmarsken, gik de om dagen på arbejde, og jeg måtte blive hjemme og lave maden til dem. En dag havde min moder sat mig til at koge grød,...
300: Det var i en stor skov henne ad ved Århus, der kaldes Norring skov, der lå et skovfogedhus, og så en aften, konen var ene hjemme, det var sådan lige i plasningen, da kommer der et spøgelse eller sådan en indretning eerind, og den så jo så forfærdelig ud uden om snart ligesom en ko ; der var to horn oven i hovedet, og imeld dem var der et bitte lys...
Der kom et menneske her sønder af æ land og gik og bad om. Så stod æ her osten ved huset og arbejdede ved båden og så nok, han gik fra hus til hus. Konen var gået ud ad stalden at malke, og æ sad jo der og obselverede, te ha gik, og der stjæler han to nidsakse fra os, og konen havde endd lånt den ene, de lå i vinderet, og vores egen var øjet klinket i....
I Vinding ved Bræstrup skulde en enkekone giftes med røgteren på Vinding Nygård, og der var lyst, og brylluppet bestemt. Men så går brudgommen til præsten og siger, om han ikke kunde få brylluppet udsat nogle dage. Præsten spørger, om han havde fortrudt det, eller der var anden grund. Nej, han havde ikke, men Stines (brudens) ko stod for kjælven, og de...
Biskop Tage Midler var en grundærlig kristen, stræng imod andre, dog mest imod sig selv. Han skal en gang, da han opholdt sig i Stege, om natten have hudflættet sig selv. Han var en mørk, tung natur, og mange forstod ham ikke. Han troede at gjore ret. da han opdrog sine børn med den største strenghed, men det førte til, at flere af dem skejede ud. En...
I Nimtoft ligger gården Batrupholt, der har fri hovedgårdstaxt, fordi den har hørt til Hevringholm. Der boede i forrige århundrede en mand, som hed Pejter, og han har efterladt sig et minde om at være en i alle måder klog mand. Han kunde både spå og vise igjen og helbrede sygdomme, overhovedet vide råd for alt. Så traf det sig, at der var en sølle fyr,...
En gammel mand fra Mammen ved navn Kristen Lindgård har fortalt, hvordan han en gang slog et spøgelse af marken, som han havde givet sig i kast med. Det var vel ved det lag omkring 1820, da var han soldat i Kjøbenhavn, og så skulde de stå post efter tur oppe på volden. Men der var et sted, hvor ingen turde stå, for kl. 10 hver aften kom der et spøgelse...
En tiggerkjælling i Arrild var uden skjellig grund bleven vred på kromanden, og for at hævne sig fik hun en stor dattersøn til at sætte sig og gjøre urent mellem kromandens lade og kirkegårdsmuren, hvor der gik en smal slippe, som var meget befærdet. Nu havde kromanden to store, omtrent fuldt udvogsede sønner, og disse fandt pa et snildt råd til at blive...
