En svensk konge havde en datter, der hed Ingeborg. En Nordmand, der hed Hjalmar, og en Dansker, der hed Anganfyr friede til hende. Hjalmar fik ja af Ingeborg, og Angantyr udfordrede nu Hjalmar til en tvekamp, idet han sagde: »Midt i Danmark, på Samsø, skal du møde mig, og der skal vi afgjøre, hvem af os der skal være Ingeborgs fæstemand 1« De mødtes...
Imellem Skagens gamle og nye fyr, osten for Fyrbakken, findes flere gravhøje, og der har været beboelser i ældre tid. Der findes aske og sten og mønter, af disse sidste har mange fundet svenske og hollandske penge. Men det er ikke godt at sige, hvem der har boet her. Det var vel nærmest sørøvere, Svenskere eller Hollændere. Tæt ved står endnu et fartøj,...
Byen har tilforn i ældgamle tider været kaldet Grandsted af den årsag, at her før den sorte pest skal have været Granskov, som der fortælles; og i hvorom alting er, så findes endnu ofte udi klynemoserne her i sognet store stykker træer dybt nede i jorden, som ligner fyr eller gran. Dette træ gjør bønderne splinde af og turer dem vel, da de bruger dem i...
En halv mil sydvest for Hobro ligger Fyrkat mølle. Der ligger et gammelt voldsted på en holm nede i lavningen, og i kanten af denne ligger møllen. Voldstedet er helt rundt, og her har fordum ligget en borg. Oppe på bakkerne, sønden for dalen, altså på Nørre-Onsild hede, ligger en hel del små forhøjninger i en række, og de er gamle skandser. Derfra...
Ved byen Tuesbol i Brørup sogn ligger der ost foi kirken en mærkelig samling af temmelig store kjæmpehøje. Min plejemoder, som var født i en gård lige ved siden af Tuesbøl, fortalte, at der i gammel tid var passeret følgende: Der var legestue i Tuesbol, og så finder de på for løjer at klæde noget ud som et eller andet underligt dyr. Det skulde gå på fire...
Min forste plejefader hans fader var rørnt fra Ty og rejste så ned til Sønderjylland og tjente der en tid, og senere bosatte han sig i Vejen. Han fortalte, at i hans hjemstavn var der en høj, som de havde fået at vide om, at der skulde stå en kjedel med penge i den, og de gravede også efter dem, og nåede også at komme så tæt til dem, at de kunde fornemme...
Midtvejs mellem Martofte og Snare ligger Peder Moses høj, hvori der tilforn boede dværge. En aften, som nogle unge folk gik fra Martofte til Snave for at lege jul og kom tæt forbi højen, fik en lystig fyr iblandt dem det indfald at råbe: "Hej, hej, bjærgfolk, vil I med til Snave at lege jul?" I det samme hørte de det råbe inde i højen: "Peder Mose, tag...
I Panderup bakker boede en mand ved navn Just Pedersen, og ham gik der en dværg hjemme ved. Det var en ussel bitte fyr med en rød lue på, og han var så stærk, at når han satte foden på hjulene af en vogn, kunde karlen ikke trække den. En dag, de kjørte op i marken ved nogle høje, havde de et lille barn med, og det lå oppe ved højene, mens de gik og...
En mand, der boede på gåsetorvet i Stege, var en gang ude på landet. Da han red hjem, kom han forbi en høj, som ligger ved vejen mellem provstegården og Stege, og så den rejst på fire gloende pæle og der under dands og lystighed af småfolket. Pludselig blev der en almindelig forvirring mellem dem, og han horte en stemme råbe: "Bør er falden i fyr! Bør er...
Der var i min drengetid i Gammelby en gammel mand, som var født 1756 og døde 1840, han fortalte mig, at han i sin drengetid lå på Fru Mettes bjærg og vogtede tillige med nogle andre drenge. Denne bakke ligger nordvest for Læborg kirke og er om ikke det højeste så dog det næsthøjeste punkt i Ribe amt. Som de nu lå på siden af bakken, så de lige pludselig...
Knappenool å knyww ska kjærlihie fædryww, gafler å skier dænd atter ska fåraier. Ingeborg Christiansen. Sidste halvdel af verset har Hans Andersen, Sinding, og Ida Falbe Hansen sådan: men so/nool å skejer ska kjærlighied fåmejer. A. Bindesbøl har: guldringe og sølvskeer skal kj . . . .
da.etk.JAT_03_0_00549
Kirsten Marie Jensdatter er nu 72 år og født den 17. juni 1830 i noget, der hedder Lottesminde i Nørre-Sncde. Faderen hed Jens Lavrsen. Hun blev gift og boede forst i et lille bus oppe i Snede og kom siden til huset ved Rørbæk sø, hvor hun har boet omtrent 50 år. Hun bar været enkekone næsten 40 år. Manden døde i 1S65. Hun var en snes år, da hun blev...
Et selskab var forsamlet et sted der vester ude, og så kom de til at slå et væddemål om, hvem der turde vove at hente et dødningehoved oppe i benhuset ved kirken, og der blev da sat en lille sum på det. Der var en ung fyr, der nok vilde gå efter det og tjene de penge. Så gæer han jo derop, men de andre vil kyse ham, og de lister bag efter dem op og...
Da Engelskmanden var her, skulde borgervæbningen omkring i kjøbstæderne stå skildvagt, og i Ringkjøbing var Jens Harpøth borgerkapitain. En aften skulde en svensk garversvend stå skildvagt, og nogle lystige fyre fik da en figur stilt an som et kvindemenneske og med et reb på sig, som de kunde trække i for at få den til at bevæge sig. De fik ham jo også...
I den største gård i Randerup var der død et ungnød, og der blev sendt bud til rakkerhuset for at få en til at besørge dyret flået. Der kom også en stor dreng, og han udførte arbejdet nede under æ bjærg; men sønnen i gården gik med at se på. Han gik imidlertid snart hjem, og noget efter kom rakkerknægten med sin kniv i hånden og skindet under armen. Nu...
Der var en Kone her i Byen, som havde sådan et snlle Harn, det havde engelsk Syge. men de mente selv, det var forgjort og blev bestyrket deri af en Nabokone. Nu spekulerede de på, hvem der vel kunde vare Skyld i det, og for at få det at vide, tog de tørrede Kokasser og gjorde Fyr i, og den Lyd, som da frembragtes, når de hnrndtc. skulde da kunne betegne...
Den Gang, a var 8 År, tjente a i Bøgsted, Astrup Sogn, som Svinehjorde, og så gik a hjem hver Nat. A skulde også passe på, te Gimmerne ikke kom til Vædderen, og så måtte a jo gå og drive med dem også. I den samme Tid blev Røgterkammeret gjort omkring, det var i det vestre Hus. Nu vilde a så gjærne spille Kort med de andre Drenge om Aftenen, og så var det...
På en stor Herregård omkring ved Assens var der en Pige, og hun havde Rideknægten til Kjæreste. En Aften var han gået i Byen, og så vilde hun gå i Møde med ham. Der kom også én, og hun troede, det var Hans. Da siger hun: »Å, du skal ikke kyse mig, Hans, for jeg véd godt, det er dig.« Så siger han, denher Fyr: »Ved du, hvem jeg er,« og i det samme slår...
På Ringkjøbing Apotek kunde man i Slutningen af Fyrrerne få udleveret Mygfedt og Munkefedt og Pappegøjefedt og Hængt-Skjælms-Fedt. Mygfedt var meget dyrt, og det brugtes af Fiskerne til at smøre Krogene med. Hvad det andet brugtes til, ved jeg ikke. En Mand kom ind på Tisted Apotek og vilde have det, men Apotekeren erklærede, at han havde det ikke. Ja,...
Per havde været Tjener for Herskabet på Fuglsang i sine yngre Dage, og derfor kaldtes han altid Per Tjener. Så kjøbte Herremanden Krølgården på Hesselø til ham og gav ham for lang og tro Tjeneste. Da han nu kom sejlende til Øen for at tage imod Gården, da mødte der på Broen en lille Mand, som spurgte ham, om han ikke havde Brug for en Tjenestedreng. »Jo,...
