234 datasets found
Danish Keywords: fyr Place of Narration: Ribe
Om Morup kirke fortælles følgende: Ved kysten i nærheden af en by i sognet, som hedder Lyngå, ligger en bakke, som endnu kaldes Kirkebakken. Her siges det, at kirkegjængerne fra Anholt steg i land. Den daværende Morup kirke stod nede efter fyret til på kirketoften (den nuværende står omtrent en mil oppe i landet) og kaldtes den røde kirke. Indtil 1812...
Gamle nulevende folk bar mange gange set det lyse ud af vinduerne på Trans kirke om aftenen, uden at der var lys tændt indenfor. Nu kan man hver aften se vinduerne lyse på samme måde, men det grunder sig på skjæret fra det nærliggende Bovbjcerg fyr. j. G. Pinholt.
En morgen, da a var gået ud for at fyre og malke, kaldte min mand på mig inde fra sengen. < Hvorfor slår du sådan til side inde i kakkelovnen?* siger han, «du vil nok have den reven ned.» — «Nej, a vil så mænd ikke, min faer, men det var nok vare for dig; for hunden var også så gal, og da a lukkede den ud, løb den omkring og hen til kjelden og gjorde...
En tærskemand skulde en morgen tidlig hen til en gård, der lå langt fra byen; han gik fra Sandvig og ad Skalsby. Da han kommer op på Rasmus Bo's mark, ser han, at der ligger en grå vædder på ryggen i en ren med alle fire ben i vejret. Manden gik så hen og loftede den op; men da han havde gået et lille stykke, ser han, at der ligger akkurat én lige sådan....
da.etk.DS_02_B_00103
Der var en skifting i Dagbjærg. Han var en stor lang slamper og gik i en lang sløvkjole. Det var alt det ban kunde gå, han gik sådan og slingrede. De sagde alle sammen, at det var et forbyt barn. I hans tid brændte Dagbjærg by, og så blev han henne og var henne i lang tid, indtil byen var bleven bygget op igjen. Da han så kom tilbage, vilde de have at...
da.etk.DS_01_0_01018
Der er nogle forfærdelig store sandbrinker norden for Skivum by, de kaldes Sandbakkerne; og en efterårsaften, da hjorderne gik der ude og var ved at drive høvderne hjem, da kom der en til dem der ude 'i en rod trøje og lyseblå bukser og med en rod lue på, og han rendte og hoppede i grøfterne. Det var jo sådan nogle knoppeldrenge, og da de så ham, sagde...
da.etk.DS_01_0_00068
Jeg lå i 1882 på kommunehospitalet i Kjøbenhavn, og der var en forfærdelig præst. En gang sang de til en barnedåb: “Hvo véd hvor nær mig er min ende”. Det var sådan en lang fyr, og han kommer også ind til mig og talte noget med mig. Så siger jeg til ham: “Er det ikke en vanskelig gjerning, De har her”. — “Noj”, siger han, “alle døre står åbne for mig”. —...
da.etk.JAT_06_0_01205
Der var et sted, der var bleven stjålet noget. Manden var sikker på, at det var en af husets folk, der havde stjålet det, og han fik bud efter en klog mand, der skulde vise det stjålne igjen. Han kom og satte sig nu med en sort kok på skjodet. Så skulde alle folkene komme én efter én og stryge den ned ad ryggen med hånden, den skulde da gale, når tyven...
da.etk.JAT_06_0_00222
En heksemester, der kaldtes Ørtoften og var nede fra Vendsyssel, kom til Vrå mølle og bildte mølleren ind, te hans nabo havde forgjort hans kreaturer. Så skulde de fylde deres grubekjedel med vand og fyre under den, og ligesom vandet så tæredes hen, skulde nabomanden også tæres hen. De gik og så efter Hans, men der blev ikke noget ved det med ham. Et...
da.etk.JAT_06_0_00217
Vægter-Mikkel i Todbjærg vilde så gjærne se Cyprianus, for han havde hørt, at når de læste i den, så kom Fanden. En gang kom han ind på Hjortshøjlund, det var i Ole Sechers tid, og der vilde folkene drive spas med ham. De flyede ham en gammel ulæselig græsk bog, og han sad nu og bladede i bogen og forestillede, som han læste. Nu skulde Fanden jo komme,...
En dag var et par bønder på vej til stads, den ene var ridende, og den anden til fods. Fodgjængeren havde en kurv æg, som der skulde svares sise af, men den anden havde ingen ting. Fyren vilde nok have dem smuglet ind, men han vidste ikke, hvordan han skulde bære sig ad med det. “Det kan du sagtens”, siger den ridende, “du kan få dem i din hat, og når du...
da.etk.JAT_05_0_00404
Stafensmorgen trak de folks heste ned i staldene og vendte dem baglænds i båsene. De trak en halvvogn op oven på huset og stoppede skorstenene. Ved Thomas Baks i Jerslev stoppede de gulerodstop i skorstenspiben og lagde sten oven på. Da konen nu skulde til at fyre om morgenen, var hun nær omkommenes af røg. Endelig lintes toppene ved varmen og faldt ned,...
da.etk.JAT_04_0_00262
Kvindfolkene begyndte at bage til jul om aftenen og blev så ved hele natten. De skulde nemlig hage to, tre, ja somme tider fire ovnfulde af alle slags brød og kager, så de kunde have nok til næste fastelavn. Der blev fyret med langhalm, og når bagningen til jul begyndte i en by, så blev iler holdt vagt hver nat af en eller to af byens husmænd. Det gik på...
da.etk.JAT_04_0_00243
Pastor Gjølby sov om dagen og gav avdients på sengen. Så gik han hele natten og nyslede. Derfor så hans eftermand Bulow ham sjælden i den tid de begge var i præstegården. Han gik jo i seng ved kl. 10 om formiddagen, og der var da kun en 4 timer om aftenen at træffe ham i. En juleaftensdag mødte han ikke, inden det blev aften. Degnen gik da og brummede...
I Sonderup var en pastor Host, og så havde de en gammel degn, Hansen, der var en lun fyr. Præsten gik med briller på og skød dem somtid op i panden. I hostens tid, det var vådt vejr, og folk døjede med at få kornet ind, kom de en søndag ud af kirken, og da ser præsten i vejret, om det ikke snart tegnede til tørvejr. „De er en gammel mand og vel noget...
da.etk.JAH_06_0_00694
Skjodstrup skoles inventarium den 17. maj 1773. Til degneboligen er ingen, men til skolen 2 lange borde af fyr, stående på fødder, 4 bænke på pæle, 1 gammel bibel og 1 jærn-bilægger-kakkelovn. Skolehuset består af 5 fag, boligen 10 fag stuehus og 12 fag udhuse, hvilke alle var ganske brøstfældige, da I. M. Wagård kom dertil. (Kakkelovnen blev senere...
da.etk.JAH_06_0_00587
Flere gjæster sad i et værtshus og nød nogle drikkevarer, og iblandt dem var der en spasmager, som gav værten det forslag, at når han kunde synge en vise, som værten kunde lide, så skulde han være fri for at betale. Det gik værten ind på. Så begynder han at synge den ene vise efter den anden, gi. bekjendte drikkeviser og andre viser. Men så snart han fik...
da.etk.JAH_06_0_00516
I Højbjærg sogn på Klavs Nielsens mark tæt ved hans nu vist nedrevne teglværk, lå for mange år siden en ussel faldefærdig rønne, der beboedes af en gammel svagelig mand, der gik ved krykke og hed Søren Nielsen. Hans søn Niels, en lystig fyr, boede også med kone og børn i samme usle rønne. Niels kaldte imidlertid huset “Messingborg slot” og sin kone, “min...
da.etk.JAH_06_0_00457
Der var et sted, hvor der var blevet noget stjålet, og manden var vis på, at en af husets folk måtte have taget det, men ikke det var til at opdage. Så får han bud efter en klog mand, der skulde vise det igjen. Han kommer og sætter sig med en sort kok på skjødet, og så skulde folkene komme en efter en og stryge den ned ad ryggen med hånden. Når så tyven...
da.etk.JAH_06_0_00279
En hovbonde, der gjorde hove til Ørregård, vilde ligge der om natten, for han havde for lang vej at gå morgen og aften. Han krøb op på et høgulv og tog et dækken med at svøbe om sig. Et par unge fyre vilde nu forskrække ham, krøb også derop og begyndte så småt at trække i dækkenet. Manden siger da: „Å, lille Nis, vil du ikke lade mig være, så skal a...
da.etk.JAH_06_0_00236