En dag var et par bønder på vej til stads, den ene var ridende, og den anden til fods. Fodgjængeren havde en kurv æg, som der skulde svares sise af, men den anden havde ingen ting. Fyren vilde nok have dem smuglet ind, men han vidste ikke, hvordan han skulde bære sig ad med det. Det kan du sagtens, siger den ridende, du kan få dem i din hat, og når du...
Stafensmorgen trak de folks heste ned i staldene og vendte dem baglænds i båsene. De trak en halvvogn op oven på huset og stoppede skorstenene. Ved Thomas Baks i Jerslev stoppede de gulerodstop i skorstenspiben og lagde sten oven på. Da konen nu skulde til at fyre om morgenen, var hun nær omkommenes af røg. Endelig lintes toppene ved varmen og faldt ned,...
Kvindfolkene begyndte at bage til jul om aftenen og blev så ved hele natten. De skulde nemlig hage to, tre, ja somme tider fire ovnfulde af alle slags brød og kager, så de kunde have nok til næste fastelavn. Der blev fyret med langhalm, og når bagningen til jul begyndte i en by, så blev iler holdt vagt hver nat af en eller to af byens husmænd. Det gik på...
Pastor Gjølby sov om dagen og gav avdients på sengen. Så gik han hele natten og nyslede. Derfor så hans eftermand Bulow ham sjælden i den tid de begge var i præstegården. Han gik jo i seng ved kl. 10 om formiddagen, og der var da kun en 4 timer om aftenen at træffe ham i. En juleaftensdag mødte han ikke, inden det blev aften. Degnen gik da og brummede...
I Sonderup var en pastor Host, og så havde de en gammel degn, Hansen, der var en lun fyr. Præsten gik med briller på og skød dem somtid op i panden. I hostens tid, det var vådt vejr, og folk døjede med at få kornet ind, kom de en søndag ud af kirken, og da ser præsten i vejret, om det ikke snart tegnede til tørvejr. De er en gammel mand og vel noget...
Skjodstrup skoles inventarium den 17. maj 1773. Til degneboligen er ingen, men til skolen 2 lange borde af fyr, stående på fødder, 4 bænke på pæle, 1 gammel bibel og 1 jærn-bilægger-kakkelovn. Skolehuset består af 5 fag, boligen 10 fag stuehus og 12 fag udhuse, hvilke alle var ganske brøstfældige, da I. M. Wagård kom dertil. (Kakkelovnen blev senere...
Flere gjæster sad i et værtshus og nød nogle drikkevarer, og iblandt dem var der en spasmager, som gav værten det forslag, at når han kunde synge en vise, som værten kunde lide, så skulde han være fri for at betale. Det gik værten ind på. Så begynder han at synge den ene vise efter den anden, gi. bekjendte drikkeviser og andre viser. Men så snart han fik...
I Højbjærg sogn på Klavs Nielsens mark tæt ved hans nu vist nedrevne teglværk, lå for mange år siden en ussel faldefærdig rønne, der beboedes af en gammel svagelig mand, der gik ved krykke og hed Søren Nielsen. Hans søn Niels, en lystig fyr, boede også med kone og børn i samme usle rønne. Niels kaldte imidlertid huset Messingborg slot og sin kone, min...
Der var et sted, hvor der var blevet noget stjålet, og manden var vis på, at en af husets folk måtte have taget det, men ikke det var til at opdage. Så får han bud efter en klog mand, der skulde vise det igjen. Han kommer og sætter sig med en sort kok på skjødet, og så skulde folkene komme en efter en og stryge den ned ad ryggen med hånden. Når så tyven...
En hovbonde, der gjorde hove til Ørregård, vilde ligge der om natten, for han havde for lang vej at gå morgen og aften. Han krøb op på et høgulv og tog et dækken med at svøbe om sig. Et par unge fyre vilde nu forskrække ham, krøb også derop og begyndte så småt at trække i dækkenet. Manden siger da: Å, lille Nis, vil du ikke lade mig være, så skal a...
Der var en gammel krybskytte her ude ved Matrup, han gik en dag og skød ællinger i en lille sø der er jo så mange småsøer der ude. Da træffer det så uheldigt, at den Matrup skytte tillige med nogle flere han kom, og de kjendte jo ret godt Mikkel og råbte, at han skulde komme i land, for helsen skød de ham. Ja, a skal nok komme i land, siger han, men...
Der var en gang en ny smed, og han var så ræd for, te han skulde ingen smedegjæster få. Da der endelig kom en, som vilde have ham til at gjore noget pilleri for sig, og han var bleven færdig med det, så spørger manden jo om, hvad han så blev ham skyldig for dether. A, det skal a ikke have noget for, siger han, smeden. Ja. så skal du have så meget...
Der var en skrædder, der tog sig på at våge over alle ligene i sognet, for han kunde lige godt bruge hans håndværk. Så var der én misundelig over, at han havde den fortjeneste, og mens nu skrædderen paste sin syen, listede han sig ind og fik liget flyt væk det lå på et bord og lagde sig selv op i ligets plads og sådan hen ad. Som nu skrædderen sad...
Sidsel Prens havde en lerkakkelovn, og der i den bagte hun pooselskronnier eller emmekager. De fyrede jo med helme, og så blev der noget pussel til sidst, som kagerne lå og bagtes i. De fyrede også med kokasen og hoftere (o: engtørv). Fåregjødningen skjærer de inde i huset, og så sætter de stykkerne ud til tørre. Når de er gjennemtørre, fyrer de også med...
Et sted i Overby i Vammen, var der en muret hvælving oven over ovnsmunden, og den var fuld af huller, som røgen kunde drage ud igjennem. Så gik den derfra hen ad loftet, og spændtræer og lægter var også så røgede og sorte. De havde altså ingen skorsten op fra ovnen. I mit hjem var der lige sådan en hvælving. Den var klistret op af ler bestemt som en ovn,...
Min bedstemoder fortalte, at en mand fra Ordrup havde forset sig og skulde ride træhesten. Det var en hård fyr, og da han var kommen op, skulde hovfolkene hen at se på det og spytte på ham, og fruen var også med. Da han ser hende, siger han: "Hyp, hyp, hest! tror fruen, a kan komme til Ovdrup i aften." "A, dit lede skarn! Rasmus (sådan hed ladefogden),...
Povl Pandrup her i Fandrup var en velhavende mand i de dage. Han var kun tjener til Lerkenfeldt og gjorde ikke daglig hove. Det var en forvoven fyr, der ikke regnede husbonden for nogen ting, og så vilde han drikke sig en stor dram somme tider, men paste dog hans ting der imellem. Han kom kjørende sådan op for den blå dør og slog skrald med pisken og...
da.etk.JAH_02_0_00122
For Jegt. Man skal skiære Neieler af Hænder og Tær om Aftenen, når Solen er nere, og det Tiendes, og siden få Blodet ud af det leede Mod, hvor Jegten sider. I en linned Klud binder mand det altsammen, siden borer mand et Hul i en Hyld og sætter det i og slår en fyr Told derfor. Opt. af Poul Lindholm, Ågård, 1918. Tandslet S., Sønderborg A. Jeg har fundet...
Lundgård hører til Gammelstrup Sogn, og der er flere Begravelser i Kirken derfra. Blandt flere Lig der nede var en, der havde været Ejer af Lundgård og hed Proben Bilde. En Aften var der Legestue i Byen, og nogle unge Fyre fandt da på, at de vilde have Liget af ham bragt op i Legestuen, og så stilte de ham an foran Bordenden, satte Mad på Bordet for ham...
Der var en Præst i Brøndum-Nebel, han var god nok til at præke, men ikke så dygtig til at mane, for han havde kun gået den sorte Skole halvt igjennem. Så blev han en Gang kaldt hen for at mane én der i Sognet; men Gjenfærdet slog Bogen fra Præsten. Han begyndte at læse igjen, men den blev slået fra ham anden Gang. Til sidst måtte de have Bud efter...
