På Tyholm er der en Bakke, hvorigjennem går en Vej, og på den Del af Bakken, der er østen for Vejen, er en Høj. I den var der i gamle Dage Ellefolk. Der er et Hul i den ene Side af Bakken, og når Folk fyldte det med Sten, kunde de være vis på, at Stenene blev borte om Natten. En Mand lå en Dag og sov tæt ved Højen, og da hørte han, at der var nogen, som...
Bjærgmændene i Yllebjærg og Lindebjærg var gode Venner og besøgte hinanden. Da således den ene en Gang havde været hos den anden, glemte han sin ene Vante. Den anden tog den og fyldte den med Jord og kastede den så hjem til ham. Hvor Jorden blev tagen, blev der et stort Hul, men der, hvor Bjærgmanden hældte Jorden af sin Vante, blev der en stor Høj....
I den østre Side af en Jordforhøjning i Rutskirke Sogn fandt Ejeren, Kapitain Rask, 1818 en Urne som var helt fyldt med halvforbrændte Ben, små Kul og Aske. Men efter Hjembringelsen blev den bragt ud på Marken igjen og slaget i Stykker af Frygt for de Underjordiske, som nogle af Husets Folk ikke havde Fred for, den Nat Urnen stod i Huset. N. Lund.
På min Faders Mark i Åker var to Høje, hvori boede Underjordiske, og de Høje måtte ikke røres, ellers fornærmede man dem. Min Fader byggede en ny Længe, og så skulde han have noget at fylde op med, navnlig i Loen, tog så noget af den ene Høj, men da kom Naboen meget betænkelig til ham og sagde: hvordan han turde det? »Jo,« siger min Fader, »jeg har sagt...
Der er et sted i Snævre, i Bjærgby, de kalder Maren Egholms hul. En kjælling, der hed Maren Egholm, var anset for en heks og gjorde så mange anstalter og lede kunster. Så blev folk kjede af hende, og hun blev dømt til at tromles ihjel i en pigtønde, og så skulde huu graves ned i et hul der, hvor øgene blev stående med hende. Hun blev så gravet ned på det...
Den første gang en ko skal malkes efter kælvningen, tager man en halv æggeskal, og deri malkes en stråle mælk af hver patte, idet man passer, at der ikke malkes overkors. Så snart dette er gjort, fyldes både mælk og æggeskal i koen. Dette gjøres, for at hekse ikke skal tage smørret af mælken. p. Jensen.
Der boede en heks i Ronerød, som især stjal smørlykke. Hun havde en seddel med mange ulæselige ord, som hun, hver gang hun kjærnede, lagde under kjærnen med de ord: »Eu skefuld fra hver kone i sognet.« På den måde kunde hun sælge meget smør, men en gang blev hun syg og måtte derfor give datteren anvisning på, hvorledes hun skulde stille sig an med...
Hvor vejen fra Stjær til Edslev går tværs ovvr Skanderborg-Randers landevej, dannes der jo et kors, og der tæt ved ligger en høj, der kaldes Sandemændene. Der stod nemlig 18 sten i en kreds omkring højen, og det skal oprindelig være 18 mænd fra Stjær, der aflagde ed på, at de stod på deres egen jord. De havde fyldt deres træsko med jord fra deres egen...
Ved den kgl. Lerskov plantage ligger et vand, som kaldes Klarvand. Det vand har ikke altid været der, det er nemlig opfyldt med en mængde omstyrtede træer, og der må i gamle dage have været en stor skov. Per Jensen fra Øster-Løgum var en gang der ude, og da så han med ét en kæmpestor mand rejse sig, han havde hægter i klæderne i stedet for knapper og så...
Vesten for adelvejen ovenfor Løgum ligger en dal, som hedder Dokdal, og der går én og triller med en fyldt sæk. Mange har set sækken trille, og det ser ud, som den blev trukken frem af én, men personen er usynlig. n. c.
I Teglbakkerne, der er vesten for vejen fra Bjørnsholm til Løgstør, har a fundet mange ben, da a fyldte mærgel der, ilav a gjorde hove. Vi havde en tøndesæk at komme dem i, og undertiden kunde vi samle et par kurve fulde om dagen. Der hai jo været slag i gamle dage, og de faldne er så begravede der. Min fader har fortalt, at det var Svenskerne, der...
Nede i Sandby enge ved Hadstenbro st. danner Lille-å et høl. Nede i dette høl skal der være en kobberkjedel fyldt med sølvpenge. Ejeren og en anden mand blev enige om at tage den op. De fik en dykker til at gå ned og gjøre en trosse fast på den. De to mænds fire heste blev spændte for, men de kunde dog ikke tage kjedelen. o. chr. b.
Rugholm å skal have gået fra Jennet og ned vesten om Jerup ind mellem Kragskov-gårdene og gjennem Bratten og udmundet i havet ved Rugholm. Der skal Holmboerne have sejlet op ad den å til Jennet efter torv. Nu går den ned gjennem Jerup tæt sønden om kirken og er kuns en lille bæk. Dette løb er kastet, og min moder kan huske, det blev kastet. Flyvesandet...
Da vi sløjfede jorden ved ombygningen af den vestre gård i byen, som a har ejet, og som kaldes Krogen, fandt vi halvanden alen nede i jorden en bro og grunden af en skorsten og et ildsted, som om der havde været et kjøkken, og i et hul fandtes et stykke metal, der antoges at være en saddelknap. Det tyder på, at Vissing er en meget gammel by, siden der er...
Der har været en by, der hed Skrave, og en gård, der hed Skravegård. De har ligget omkring ved Skrave kirke, men de cr blevne øde dels i krigens tid og dels ved pesten. Jorderne er blevne tagne ind dels under Kjøbenhovcd og dels under Langetved. Der har indtil den sidste tid været fiskedamme på vor mark, og de har hørt til Skiavegård, men nu er de...
DaoPer Ipsen beboede Tyrrestrup, skal den have ligget oppe på As mark i et stort kjær, Eskjær. For resten kan en se, at det har været pøl og morads forhen. Der er et væld endnu rundt omkring, men det er da opdyrket det meste af det, den gang var det helt utilgjængeligt. Der er spor af en vej der ud til, som er fyldt op, og de har brækket mange sten op...
Der skal have været en herregård tæt vesten til Hune kirke. Så boede der på den to fruer, og den ene af dem skulde bygge kirken i Hune, den anden lægge vej fra kroeret og hen sønden til Kvorup. De opførte hver deres del, og vejen skal have kostet lige så meget som kirken. Hun fyldte op med sten, og da de nu anlagde den nye vej, stødte de at og til på den...
Stodderstubben er på den mark i Kalvehave, som er syd for landevejen tæt vest for byen. Der har før været et offersted samt en stor mængde sten, hvoraf de fleste nu er bortførte. For nogle år siden var stubben større, men i følge et gammelt sagn må den ej fyldes rent op, for så vil ejeren have uheld med sine kreaturer. Der er også et andet sagn angående...
En slem troldkvinde i Hads herred fik i sinde at tildænge Boller med sand. Hun fyldte da sit forklæde med sand og vadede tværs over Horsens fjord. Men så gik der hul på forklædet, og deraf opstod Vorsø kalv. Hun gik videre, men da hun kom i land, gik båndet på hendes forklæde itu, så at hun tabte alt det sand, der var tilbage, og deraf opstod Dysbjærg....
Hvem, som har været ved Næstved, har sagtens sét de store sandbanker, der er ude på den østre side af byen. Om disse fortælles, at der var en gang en trold, som var bleven vred på en kjøbmand i Næstved, og derfor gik han ned til stranden og fyldte en forfærdelig stor sæk med sand, som han vilde dølge byen med. Men da han så kom noget ud ad vejen til, så...
