390 datasets found
Danish Keywords: fylde Place of Narration: Glenstrup ved Hobro
Det nuværende Gammeltoft var forhen skovbevokset, og skoven strakte sig ned mod Hødal og hen over Skovgårde mark ad Askildrup til. Storgårdene lå den gang udflyttede og lå i Gammeltoft; men da skovene blev fyldt med røvere, måtte alle disse beboere flytte til Askildrup og samle sig i landsbyerne.
IBrogso skov er der et rundt hul, vel en snes alen eller mere i omkreds, fyldt til randen med mørkt vand. Hullet cr bundløst og kaldes af nogle "Helvedes kjedel", af andre "de helliges kjedel". Der er forskjellige sagn om denne kjedel. henrik pedersen, ma.ubo.
I ældre tid var der ikke flere moller i Odense end Pjente-mølle og Munke-mølle. Den sidste tilhørte munkene. Pjentcmollc, der var en vandmølle, er nu nedlagt. Den stod ved det forhenværende Pjente-dam, der nu er fyldt. l. f.
Der var så meget en udmærket klang i Give kirkeklokke, og da der var udsigt for, at de skulde have været af med den til stormklokke, så fik de et hul boret i den, og så tabte den noget af sin klang. De fik nok hullet fyldt igjen, men klangen kom aldrig tilbage. chk. hansen møller, rincive.
Lige neden for korbuen i Sulsted kirke har været nedgang til en gravkjælder. Men lemmene rådnede, og nedgangen blev så fyldt efter med jord. Selve gravhvælvingen er ellers endnu urørt, men uden adgang. Gamle koner kan mindes at have været med til at bære jord derind i deres forklæder, da nedgangen blev fyldt. lærer lauritsen, sulsted.
To kjæmper byggede Rindum og Gammelsogns kirker. . . Misundelige på hinanden fyldte hver deres luffe med jord og smed efter dem. rå Rindum kirkegård er en høj, som er fremkommen herved, og ved Gammelsogns er en lignende høj, men den ligger dog 3—400 alen øst for kirken, så denne luffefuld jord nåede ikke slet dertil, og ingen af kjæmperne nåede deres...
Pungen var fyldt med kul, hun smed den derfor ved gjærdet, og der blev den liggende, men siden den tid har der i denne gård nok aldrig været synderlig penge. En anden gang fik han konen fra en anden gård i Mesinge med sig. Hun gjemte pungen, og fra den dag tiltog velstanden synlig i gården, og lige til vore dage skal beboerne altid have penge nok. a. C. p.
En mand i Aggcrsbory kom ridende forbi Stojjhøj en dejlig månelys aften, den ligger langt nord for kirken. Da lå der så mange sten og glitrede sådan ved højen. Nu havde han netop glemt at få noget godt med hjem til hans børn, og så siger han til sig selv: "End om a red nu hen til højen og fik nogle af de sten til dem." Så fyldte han hans ene lomme og...
De brugte det kneb at have en lille blikkasse siddende i brændevinsankeret lige neden for spundshullet. Denne kasse var fyldt med vand, og når kontrollørerne så kom og skulde grade, hvad der var i ankeret, var det blot vand, men uden om kassen var der dog brændevin. På den måde kunde de slippe f0r told. 130—32. Andreas Grisbæk, Farup.
da.etk.JAT_05_0_00131
Der er et sted i Øster-Ejolsen, der kaldes Sandbakkehullerne. Der har man i umindelig tid hentet gulvsand, men forhen brugtes det til skrivesand, da det er meget fint. De gamle mænd i Kjølsen tog deres skindbukser, bandt for den nederste del af dem og fyldte dem så med sand, hvilket de da førte til Viborg og solgte. Således hjalp de sig med dem, fordi de...
da.etk.JAT_05_0_00006
Frederik Slagter fra' Rønbjærg holdt så forfærdelig meget af tobak og tømte gjærne folks udrydningsdåsor. Så kom han en gang til Refsgård i VoUing, og da de så, han var i kom. tog de en masse døde fluer, der stod i en underkop, for de havde sat fluegift i vinduet, og blandede dem imellem udrulningen. Da han nu skal til at tage sig en skrå af dette her,...
da.etk.JAT_03_0_00144
Den gamle Rasmus Mester i Flintinge gik ned til godsejeren og sagde til ham: “Jeg har en stor sort hund der hjemme, og det er ret en forskabet hund, jeg kan ikke få fyldt nok i ham, han kan sluge alt muligt, kan De ikke give mig lidt til at fylde i den?” — “Ja”, siger han, “du skulde skille dig ved den hund”. — “Nej, jeg holder så meget af den, jeg går...
da.etk.JAT_02_0_00216
Hovpigerne på Krogsgård var i hostens tid ude ai arbejde på gårdens mark, og så gik deres drikke op. De gik da ind og bad om noget øl. Men den gang var pigerne ved at brygge, og de fik da intet. På tilbagevejen mødte de eancellirades (Bnuin). Han spurgte: “Hvad vil I?” De fortalte det. “Da véd jeg da for Gud. at vi har mælk, værsgod og gå ind og bils...
da.etk.JAT_02_0_00091
Når de skulde kjore over vandløbene om vinteren, havde de altid to par vanter med at trække på hver af hestenes fødder. Under krigen 1801 kom der ingen tjære ind i landet, og så samlede kuskene alle de snegle, de kunde få, både hvide og sorte, og fyldte disse vanter med, Når de kjorte i skoven. Dem smurte de så vognene med.
da.etk.JAT_01_0_00949
En tør marts, en vad april, en kold maj og mild rogn forst i juni det fylder bondemandens lade. |f. Møller.
da.etk.JAT_01_0_00880
I egnen her omkring bryggede bonderne hvert ar'om fastelavnen en tonde gammel-øl. Når did var gjæret, blev det fyldt i en tonde, og denne blev si indmuret til høslæt. I høslæt og høst fik høstfolkene hver en skål gammeløl til meldmaden. Adslev. Mikkel Sørensen.
da.etk.JAT_01_0_00247
Bønderne skulde kjøre møddingen ud på Lerkenfeldt, og da Jens Ottesen i Østrup og Anders Mejlstrup i Svingelbjærg var bedst kjørende, så kommanderer Kjeldsen dem til at kjøre ned i askegraven og tage læs der. Det var jo en pøt i borggården, hvor der var noget bladder, som var meget tungere og endda ikke fyldte nær så me^et i markmoddingen som det halmede...
På æ Krag Bakke var der en ulvegrav, og oppe osten for vejrmøllen var der en. Men nu er de fyldte. Man lagde vippelad derud og store kjodstumper på æ udre af ladet. Så vippede ulfen ned, når de kom. Det er godt 100 år siden, da tog to ulve hver i en ende af en kvie lige her uden for byen og rev den så tvært over og tog hver det halve og rejste med. I...
da.etk.JAH_01_0_00364
Mine Forældre havde nogle Får, der blev forhegsede. De fik det sådan, te Blodet svandt helt af dem, og når der ikke var mere Blod i dem, så døde de. De to var allerede døde, og den tredje var syg, og den fjerde var endnu rask. Så var der en klog Mand ovre i Lintrup, der hed Jens Silkeborg, der kunde kurere for sådan noget, og han gav min Moder Råd, men...
da.etk.DSnr_06_0_00685
En Præst i Navtrup havde Cyprianus. Så fik hans Pige en Dag fat i den og læste Djævelen til sig. Han spurgte så om, hvad hun vilde. Nu havde hun en Kjæreste på Mors, og det var jo vanskeligt for hende at komme til ham, derfor kom hun i Tanker om at befale ham at lægge en Bro over Sundet. Han foer også ud af Døren og fyldte sit Forklæde med Jord fra...