Tidligere var der ikke ret mange Himmerlandsfolk, der fiskede her i fjorden. Det var Harbooreboere, der tog her over og lejede sig ind i fisketiden. Så havde de gjærne en pige med til at holde hus for dem. Men det var dog ikke altid tilfældet. Når de i så fald nødtes til at tage kosten hos den mand, de boede ved, vilde de have kogt ny malket mælk om...
Det var helt ejendommeligt for fiskerbyerne ved Sebbersund at se de mange steg, hvorpå de store bundgarn var hængt til tørre. De var gjort fast for oven ved overtellen, sådan kaldes det øverste reb på garnet. Nedretellen var der jo fastgjort en hel mængde sten i. Hver mand havde mange steg, de regnedes i tylvtevis, og min fader havde således mange...
Sfcerke-Mads var født i Objcerg, Arild, men hans døbenavn vides ikke. Han blev henved 70 år gammel og døde for en 60 år siden. I sin ungdom var han kyrasser i Horsens, var middel af vægst, men sværlemmet og bredskuldret. Man fortæller om ham, at han en gang var ude i marken mellem Tønder og Højer med en treårs hest og to kvier, der skulde på græs i en...
Når vi kjørte hø sammen med heste og stang, da kunde vandet skride forved stangen og forved den, der stod på stangen og holdt, for det trykkede så langt ned, at vandet kom op i høet. Ladefogden eller opsynsmanden sagde vel: "Ja, det kommer vist for vådt sammen," men det gik alligevel. Vi kunde kjøre hø ind, så vi kunde ikke gå tørskoet og læsse det. Vi...
Per Lyng, der boede i Blombjærg imellem Torsager og Uglbølle, var en klog Mand, og han blev tit hentet, når der var noget galt fat. Der var meget Spøgeri og Hegseri i min Faders Fødegård, Kjæring Mosegård ved Pindstrup. Der kunde komme en Hare og sætte sig uden for Sovekammervinduet og vinke, og så blev der altid nogen syge. De havde mange Kobberkjedler,...
En skal ikke spøge med Djævelen. Sådan var der i en Gård i Vinten vesten for Horsens en Pige, som pralede med, at hun ikke var ræd for nogen Ting, ikke en Gang for Fanden selv. Om Julen havde Karlene efter gammel Skik standet en Julebuk, og da JuleaftensNadveren var spist, spørger de Pigen, om hun turde dandse med Bukken ude i Laden, når det blev Midnat....
Provsten i Barmer var kjørende til Ålborg. Da de så kjørte hjem ad om Natten, så ligesom de kjørte, så siger Kusken, te han troede, Hestene gik trætte. Nej, siger Provsten. Jo, de kunde ikke trække Vognen. Så ser Provsten sig til Siden og bag ud, og så befaler han Kusken at stå af Vognen og tage det fjærneste Hjul af og lægge bag i Vognen. Så skulde han...
Pastor Potter (som var her i Tyverne) var en underlig Fyr. Man sagde, at når han var på Stolen, så burde han ikke af den, men når han var af den, burde han ikke på den igjen. En Gang var han bleven uens med Mændene og gik hen til dem på Stævnen og begyndte så at tale dem sådan til: »I tyve ... Mænd (der var nemlig 18 Helgårde og to Halvgårde om Maden),...
I den engelske Krig gjorde Englænderne en Dag Landgang her på Øen. Strandvagten skød på dem, og så blev de gale og kom 70 Mand stærk i Land og tog, hvad de vilde have, af Fødevarer. Præsten og Sognefogden og én Mand til gik ned og tog imod dem. De tog også alle de Geværer, de kunde finde her ovre. De havde et stort Flag med Danske Sagn. IV. 3 dem, der...
Der har været et Kapel på Rybjærg, hvor der hver anden, Fredag i Fasten skulde holdes Gudstjeneste og i ældre Tid måske oftere. For denne Tjeneste skulde Ejeren af Gården svare til Præsten i Velling 10 Tønder Byg årlig. Da denne Præken i lang Tid ikke er bleven krævet og heller ikke holdt, har Ejeren (Bruun) forsøgt at blive fri for Afgiften, men er ikke...
På Kastbjærg Bymark findes en hel Del Høje: Stakelshøw, Kåshøw, Bænkihøw, Møggelhøw, Tåshøw, Gallihøwwen, Staerhøw og mange mindre, som ikke har noget særligt Navn, eller også kjender jeg dem ikke. Store- og Lille Gallihøw samt fire mindre, af hvilke den ene nu er helt sløjfet, ligger på én Mands Ejendom, og i min Moders Barndomstid, omkring ved...
På en Høj ved Vejstrup gik en Mand og pløjede. Med et stødte han på en Sten, og en lille Troldmand kom op og sagde: »Jeg véd meget godt, at din Kone snart skal gjøre Barsel, og så vil jeg bede dig, om jeg må stå Fadder og komme med til Barselgildet. Du kan sende din Dreng at hente Faddergaven, og han behøver bare at banke på Stenen, så skal jeg nok...
En Gårdmand i Tårs ved Navn Thomas Led vilde holde et stort Barselgilde. Han gik da omkring til Naboer og Venner for at indbyde dem. Da han var færdig, kom hans Karl, som havde tjent ham i mange År og var som et Medlem af Familien, ind til ham og sagde, om han ikke måtte indbyde Trolden, som boede i Bodilshøjen ikke svar langt fra Gården. Det syntes...
Der var en 0, som kaldtes Lille-Ø, der lå to store Gårde på. Den ene Mand var så uhyre rig, og den anden var fattig, han kunde ikke evne at have uden en stor Dreng i Sted for Karl. Så hændede det, te den fattige Mand hans Kone hun gjorde Barsel. Nu går Manden og klager sig til Drengen over dether, og han havde ingen Råd til at gjøre Barselgilde. »Det har...
En Fæster til Gården Øland var bleven så forarmet, at det var ham umuligt at udrede sit Landgilde til Herremanden, og hvad Afgifter der ellers var, derfor truede han ham med at jage ham fra Gården. Nu gik der det Sagn på Egnen, at der lå en Skat skjult i Jorden et Sted på Øland Mark, og den kom til Syne hver SantHans Aften, idet en stor Kobberkjedel skød...
En Gang væddede en Karl i Jersi med nogle andre Karle om, at han skulde stjæle Navrbjærgkjællingens Sølvbæger. Han red da en Nat ud til Navrbjærg og holdt stille udenfor Indgangen til Højen. Efter at have råbt tre Gange på Kj ællingen kom hun ud, og han bad hende nu om lidt at drikke. Hun hentede da sit Sølvbæger fyldt med Most og rakte ham, men i Steden...
En Rytter kom ad Vejen fra Vedhoved og skulde vestpå. Da han nærmede sig Dagbjærg Dos, så han, at Højen stod på røde Pæle, og ud og ind løb en hel Del Småfolk. Han kunde ikke forDanske Sagn. I. 10 stå, hvad der var ved det, men da han var bleven noget tørstig, og var kommen derhen, bad han en af Kvinderne om at give sig noget at drikke. Hun kom også med...
I gamle dage havde man mange flere uheld end nu om stunder. Et år vilde grisene slet ikke trives hos hjulmand Rasmus Christensen i Hundslev ved Kjærteminde, og køerne gav kun to pund smør ugentlig af ti kander mælk daglig. Det var jo lidt sært. Da man tilmed før har hørt, at en eller anden gammel kjælling har kunnet malke folks køer gjennem en rod tråd,...
I en gård i Nørre-Nissum boede en mand og en kone, og hun kunde hekse, fortalte man, og en gang så man det grangivelig. Det var nu mærkeligt nok, ti hun vareliers så godgjørende og venlig mod enhver. Så var det en gang, at deres lam gik over på naboens mark og gik og åd hans korn, og det blev de ved med hver dag, men så sendte han sin lille datter over...
Når de på Bornholm ikke kan få smør, er det taget ud af mælken. Der er nogle koner der sender smørbarrer ud, og desuger smørret ud af køernes yver, meu tager ikke mælken. En sådan smørbarre består af tre harvetænder og et strømpeskaft. Heksen går ind i en skorsten, stiller de tre tænder sammen som en trefod og sætter strømpeskaftet der oven på. Så læser...
