Sådan var der også nogle piger på en stor gård i Avlum, der vilde have nissen til bedste og skjulte srnorret på bunden af fadet, da de satte groden ud til ham. Da nu nis så grøden og ikke kunde finde srnorret, troede han, at der intet var. Vred hovedet af den bedste malkeko og gav sig så i kast med groden. Angrede sin gjerning, tog et lille skrin, der...
I Bindslev sogn i Vendsyssel er der en lille høj, som kaldes Terkilds høj. Der fortælles, at der var eu gang en dreng, der vogtede kreaturer omkring højen, og han så et lys brænde over den. Da han så det, mente han, at der måtte være skjult penge i højen. Han gav sig derfor en dag til at grave efter dem og kom efter kort tids forløb til en stor sort...
En aften for mange år siden red en mand fra Aggersborg, der havde været af by, hjem efter. Det var en dejlig måneskinsaften; så ser han, da han kom forbi en høj, at der lå sådan nogle pæne blanke sten på højen og lyste i måneskinnet. Pludselig kommer han i tanker om, at når han kom hjem, vilde hans børn spørge, om han ikke havde en ting "skjønt" til dem;...
På Gadstrup mark ligger der en høj, hvori der i gamle dage har boet en trold. En tidligere ejer vilde tage nogen jord fra højen til at fylde i en dal. Det gik længe godt, men så træffer de en dag på en flad sten, der syntes at dække for en åbning, som gik ind i højen, og i samme øjeblik, som de begyndte at vælte stenen bort, så de, at mandens gård stod i...
Der var en bonde i Erslev, som besluttede sig til at udgrave en høj, der lå ved hans gård, men aldrig så snart var arbejdet begyndt, før regnen strømmede ned og forstyrrede hans værk. Om aftenen fyldte dværgene hans dagligstue, og da han spurgte dem om, hvad de vilde, svarede de, at det var dem umuligt at være i deres eget hus, da grønsværet var taget...
På en gård på Als kom nogle små nisser ofte for at låne et og andet, når de skulde have gilde. En dag kom de igjen, og da bad de døtrene at komme med der ned i højen, da der skulde være barnedåb. Pigerne syntes også, det kunde være morsomt nok, og gik med. Om aftenen, da de atter skulde hjem, fyldte nisserne dem forklædet, som det så ud til, med...
Der var på Ærø en kone, som spandt for bjærgfolkene. Da hun en gang kom ud til dem med det garn, hun havde forfærdiget, og skulde have betaling, tog den ældste af bjærgtroldene en skovl, fyldte den med kul og lagde i konens forklæde. Hun gik hjem med disse kul uden at ytre sig om, enten hun var fornøjet dermed eller ikke, men derhjemme kastede hun dem...
En mand, der boede på gåsetorvet i Stege, var en gang ude på landet. Da han red hjem, kom han forbi en høj, som ligger ved vejen mellem provstegården og Stege, og så den rejst på fire gloende pæle og der under dands og lystighed af småfolket. Pludselig blev der en almindelig forvirring mellem dem, og han horte en stemme råbe: "Bør er falden i fyr! Bør er...
Jeg havde været nede i Bahkebølle fredskov at vage over en syg mand, og det var meget mørkt, da jeg gik hjem, jeg kunde ikke se en hånd for mig. Der var et sving på vejen oppe på gaden, og et gammelt stengjærde ved siden af. Der ser jeg en sort skygge lige for mig. Jeg bukker mig ned, og da ser den endnu større ud. Så stikker jeg efter den med min kjæp...
Vi havde en pastor Trøj i Tirstrup-Hodde og når ban kom til Tirstrup om søndagen, skulde der altid forst en flaske ned til kroen og fyldes, og den sad så han og degnen og skiftede. Så var det en julemorgen, da stod folk og ventede længe. Mon flasken er gået ned til kroen? sagde de. Nej, i denher tid er den velnok fyldt hjemme fra, sagde andre, så de...
En sondag, da degnen vil gå op til Lerup kirke, går han ind i præstegården og siger: Hvis der nu kun kommer et par folk, så kan jeg vel komme tilbage og sige Dem det, for så er det vel ikke værd, De går derop. Det var nemlig ruskvejr den dag. Men præsten siger: Når der kommer folk, så holder vi min sandten tjeneste. Naja, degnen går, men der kommer...
En karl i Ørding på Mors troede, at Djævelen kom i skikkelse af en sort hund, og til sidst blev han syg og sendte bud til provst Sørensen i Karby, der var anset for en troende mand. Det lykkedes også provsten til sidst at herolige ham, så han døde i fred. Nogen tid efter blev provsten syg, og efter et par års forløb døde han også og blev begravet. Nu kom...
Der var en gammel mand ovre i Møborg, de kaldte Anders Donskjær, han kjørte til Lemvig med torv og havde to bitte sorte køer for. Det var nu hans skik at snakke med sig selv. Så snart han kjørte af pletten, gav han sig til at gjore regning over, hvor mange dramme han kunde få. Når a får nu mine torv af, der får a en dram og en bid brød, sådan faldt jo...
Folk var jo stærkt inde på forhen, at de kunde ikke undvære det brændevin, og derfor holdt det så hårdt med at fi brændevinsbrændingen afskaffet, Hellerikke det affald, der ble kunde de afse, det var så dejligt til køer og heste. Der var udsat en stor belønning for at opdage, hvem der brændte, og der blev brugt mange kunster for at narre kontrollørerne....
Nede i Salling var en mand, som var meget bekjend for sin gjerrighed. Han gik stadig til kjøbstaden og bar hjem på sin ryg, hvad han trængte til. En gang skulde han have tjære og gik så med tjærekanden på nakken til byen, fik den fyldt og vilde afsted hjem ad. Men da huskede han, at han havde et ærende at besørge på apoteket. Han syntes, det va så meget...
Søstrene Kvistgård, der ejede Jungeigård, var meget velhavende, de havde vel en tre, lire hundrede fusende liver. Men de havde kun én kåbe begge to, og den skiftedes de til at tage på, når de vilde tage til kirke. De gik selv ned til stranden og hentede sti usand i deres forklæde. Den yngste af dem la endnu som gammel pige i aminestuen, hvor hun havde...
Plovtøjet var ikke andet end et stykke kroget træ, der gik hen i jorden, og hvorpå blev sat en trekantet jærnhytte til skjæro. Så var der et langjærn og en plovås, og den lå hen imellem hjulene. På den var dravtisten fæstet, og i denne valbakker, så forstillingen kunde Hyttes freni og tilbage. Asen hvilede på akselen imellem hjulene, og i denne var...
Der har været en kirke i Kåånbjærg i vestresognet. A kan huske kirkegården og graven, for det er ikke over 40 år siden de plovede den. Den kirke blev flyttet til Egtved, og så blev begge sogne samlet. Det gamle tårn, som blev brækket ned for en snes år siden, var bygget af den kirke. Men det nederste af den nørre side blev stående, og det er nu...
En gammel kone på Svinhøj i Arrild sogn havde en datter ved sig. Da denne havde meget at bestille med at gå ud -på syarbejde, sad den gamle kone ene hjemme og læste da ofte om Napoleon, som var hendes samtidige og kun lidt ældre. Hun kaldte ham bestandig Bonparde. En 10, 12 år efter Napoleons død kom datteren en aften hjem med et frø, hun havde fået til...
Der boede en tysk frue på Tårupgård, som var så overhånds nærig, at hun ikke en gang kunde unde hendes folk så nær det, de kunde spise. Men gudfrygtig var hun for et syns skyld og gik hver morgen og aften over i kirken og bad hendes bøn, knælende oppe foran alteret. ¦Så havde de en hyrdedreng, hvis mave knurrede slemt ad kosten, og han finder på at...
