Dei, hvor man blussede eller brændte gadeild, der kunde heksene ikke komme forbi st. Hans aften. Karl Timmermann.
da.etk.DS_07_0_00409
Ane Skov, scm bor i Holev skov, Marslev sogn, fortalte mig en gang følgende tildragelse, som hun påstod var virkelig passeret: I førstningen, da vi kom hertil, gik der hver dag en hare, den havde så forskrækkelig store øjne, så vi blev bange for den; men den gjorde os ellers ingen ting. Nu er den Gud ske lov forsvunden. Men her indenfor i Niels Pedersens...
En halv mil syd for Tander imellem byerne SædogUdbjcerg, levede en klog mand, der var bekjendt i omegnen for at kunne gjøre overordentlige ting. En dag gik han fra sit hjem til Tønder, og som han gik over stokken ved Vidå, mødte han en mand, der stillede sig i vejen for ham og vilde tvinge ham til at give sig penge. Den kloge mand vægrede sig derved, men...
Peder Andersen i Lunde, en gammel mand, som nu er død, har fortalt, at mens han gjorde hove til Dallund, kom han en aften meget silde kjørende forbi Kabbelhave skov. Lige på én gang blev hestene stående og vilde ikke af stedet, hvor meget han end drev på dem. Endelig stod han af vognen, gik om foran hestene og så efter, om der ikke var noget i vejen, men...
I Abild nord for Tønder boede enpræst, som hed Mejer, han havde en kone, som var meget gjerrig, hun var aldrig rigtig glad nogen sinde og talte ofte med pigerne om, at hun vist kom til at gå igjen, når hun var død. Nu traf det sig cn gang, at præsten havde nogle penge til gode, som han ikke kunde få. Konen ærgrede sig derover og gik så hen og tog sig...
Der hvor Dallunds mølle nu står, har der for 50 år siden været en skov, som kaldtes Kabelhave skov, men nu er forvandlet til agerland. Fra slottet Dallund gik der en vej hen til skoven, hvor den så delte sig i to, som gik vest om skoven ad Stensby og Skamby til, og én, som gik syd om skoven ad Serup, Tåstrup og Sunde. Vejen går der endnu, men skoven er...
I gamle dage boede der i Stensby, Skamby sogn, en urimelig stærk gårdmand, som hed Ole Hån (Håns 3: Hansen). Han fik gården på de betingelser, at han skulde gifte sig med datteren der. Moderen var enke og skulde jo så have aftægt. Men da Ole Hån nu først havde fået gården og papirerne, og al ting var i redelighed, så jog han datteren væk og vilde ikke...
Der var en herredsfoged i Torning, som hed Holm. Han døde, og nogle dage efter at han var begravet, kom en af pigerne ind i det værelse, hvor han plejede at opholde sig, medens han levede, og da så hun herredsfogden sidde ved sin pult. Pigen sagde da til ham: "Herre Gud, papa, sidder I her?" Men de ord: Herre Gud! kunde gjengangeren ikke sige, han sagde...
da.etk.DS_05_0_00515
På Sønderskov mark ved Ribe boede en gammel aftægtsmand ved navn Peder Sørensen, han var en aften ovre hos sin nabo Hans. De kom da i snak om den vej, der går fra Sønderskov til Nielsby. Peder påstod, at der måtte være et eller andet spogeise, som drev sit uvæsen der, ti ingen kunde færdes ad den vej om natten uden at blive vildledt. Hans vilde slet ikke...
I sommeren 1868 gik jeg gjennem Langetved skov og kom da til et gammelt mærkeligt egetræ, som havde dybe furer i de to modstående sider. Medens dette træ var helt ungt, var det blevet gjennemkløvet, og der igjennem var blevet slæbt et menneske, der var plaget af den engelske syge. Mens min moder var ung, levede der en gi. mand i Kjøbenhoved, Johan...
Jeg har hørt fortælle, at der på Vorgård skal ligge et svineskind på loftet, og der skjærer man strimler af til plejler. Men så længe man ikke tager halvparten af det, bliver det altid ved at være lige stort og slipper aldrig op. Der kom en gang en ny forvalter på gården, og da han hortetale om dette hersens svineskind, lod han det straks smide ud på...
Så længe min fader ejede det stykke jord, som kaldtes Skrave mark, var der et lille vandsted, kaldet Skrave dam. Et par tønder land vest og nord for dammen havde, så vidt jeg mindes, aldrig været pløjet; vi kaldte dette stykke Skrave toft, og min fader fortalte, at der en gang skulde have ligget en stor gård, som kaldtes Skravegård, hvor der boede to...
St. Peder og Vorherre kom en gang ind til en skomager. Da de gik derfra, kom st. Peder til at ytre, at det var da sådan en grimme kone, den skomager havde. Det syntes Vorherre dog ikke. cLad os gå der ind igjen,> sagde Vorherre, «så skal du nok få andre ojne at se med.» Så går de atter der ind, og han ser på hende. Men hun så lige grim ud. Så går...
da.etk.DS_02_G_00027
I Vendsyssel er der en å, som kaldes Liver å, og om den har jeg hort fortælle, at der skal drukne to mennesker hvert år. Der er en bro over åen, hvor folk færdes meget ad, og det træffer da undertiden, at man hører råbet fra bunden: «Tiden og stunden er omme, mennesket er ikke kommen. <> På begge sider af åen er der engskifter, som ejes af folk...
En tommermand gik en gang fra sit arbejde og hjem efter. I det han nu kom over en stor mark, så han et lys brænde med blå lue. Nu vidste han nok, at når man så et sådant lys, måtte der ligge en skat skjult neden under; men hvis det brænder med rød lue, skal det ikke være værd at gå derhen. Nok i det, han gik altså hen til stedet, men ligesom han kom...
I Vendsyssel ligger der en gård, som hedder Søndergård, og der er det ikke godt at være for spøgeri. Der fortælles af gamle folk, at der er taget sten af en høj og lagt til brosten i hestestalden. En aften meget silde kom karlen hjem fra gilde. Han hørte, da han kom ind i gården, et voldsomt spektakel henne i hestestalden og gik da straks derhen for at...
Læjt jord: let jord. Fyen.
da.etk.JAT_06_0_01076
De drjer dem noget, inden de kommer: de tøver for længe. Fy en.
da.etk.JAT_06_0_01070
En klog mand i Fy en var meget bekjendt, og mange kom til ham. Han havde et kammer, hvori var en dør bag ud, som ingen vidste af, og når nogen kom ind i gården, gik han ind i kammeret. Så kom de til konen forst, og bag efter kom manden ind, han gik uden om gården og ind ad gangdøren. Jens Jakobsen. N.-Vissing.
da.etk.JAH_06_0_00285
På Østergård i Fyen er et slemt spøgeri. Det er en hvid frue som går der.
da.etk.DS_05_0_01321
