Niels Skovfoged han var Nabo til os, da vi boede i Møllen, han boede på Eskholtgård. Hans egentlige Navn var nu Niels Hansen Ørum, og han foer jo med at bilde Folk ind, te han havde Cyprianus og kunde gjøre så mange Kunster med den, te det var farligt. Allerforrest i den var Fanden tegnet af med to Horn i Panden. Fuldmægtig Christiansen i Vejle fik den...
Der står et stort Ahorntræ lige ved Østreenden af Varnæs Kirke, ja, der er en bred Gang imellem, og det står på Junker Vigges Kjærestes Grav. Knap en Alen fra Jordfladen er der en Hulning ind på Siden af Træet og med en opstående Afsats foran, så der kan stå Vand i Hulningen, lige til Kanten af Afsatsen. Der er også altid Vand i den, om Vintertide er den...
Da Svenskerne var her på Fyen, var der en Godsejer nede på Hvcrringe, der hed Krabbe Juel. Han var en stor Tamp og pantserklædt, og han havde en Lue, som hans Tjener knap kunde løfte på hans Hoved. Tillige med var han skudfri og kunde vise de store Kugler fra sig, de små kunde jo ikke gjøre ham noget, for det han havde Pantseret på. Han gik i et Par...
Min Bedstemoders Søster var Selskabsdame på en Herregård på Fyen, og Fruen havde en Broder, de kaldte Junkeren. Han hed Linde eller Lindet og var fremsynet og en hel Del underlig. Så skulde der en Gang komme fremmede fra Kjøbenhavn, nemlig en ældre Dame og en ung Pige, og Fruen siger til Selskabsdamen, at hun skal gå op ovenpå og gjøre i Stand i de...
I Ovre sogn i Fyen er et sted, som kaldes Grønneskov. Her ligger en gård, hvorom jeg i min barndom hørte fortælle gruelig meget spøgeri, som da gik og gjorde uvæsen, og det skulde én, som boede i Ovre by, alt sammen have gjort, for han var en heksemester eller troldmand, og en gang, da hans moder havde en yngre søn i kirken til dåben, sagde piæsten til...
I Tjørnehoved, en mils vej fra Præstø, boer én af de rigtig kloge koner. I mange år har folk viden fra søgt råd hos hende mod de forskjelligste sygdomme; sjælden er nogen bleven skuffet ved at søge hende, og er nogen bleven det, er det hans egen skyld, for så har han ikke haft tro nok. Mange, som læger har opgivet, har ved at bruge hendes simpertiråd...
I Veflinge på Fyen levede for en del år siden en mand ved navn Lars Bent Hahn (formodentlig Lars Bent Hansen), og ham kaldte de Lars Troldmand, for han var bekjendt som en stor heksemester. Der fortælles om ham, at han havde forskrevet sig til Fanden, og til bekræftelse herpå var han tre torsdage i rad gået op til Veflinge kirke og havde vanhelliget...
Tre mursvende, som var brødre, arbejdede i Lyndehe kirke i Fyen. De tog ligene ud af kisterne, som stod i de åbne begravelser, stillede dem op imod muren og slog dem på ørerne og spillede bold med hovederne. Den, som havde været den værste til det, styrtede pludselig død til jorden. Nogen tid efter gik en pige, som tjente på Sandholt, om aftenen hjem til...
Fru Ingehorg var efter rygte så hård mod børn. Hun var også så gjerrig, at når de kjørte til kirke med beudo, sad hun og enteu band eller vand. Det er kun en kort vej, meu herskabet har næsten altid kjørt, for de gad jo ikke gå. Hun havde en kusk, hed Klavs. En dag efter at Otto Hanner var død ban kjørte til kirke med hende, så sagde bun : »Jeg gad...
På halvøen Hindsholm på Fyen har fordum været en mængde jættestuer og dysser, og adskillige er endnu bevarede. Når man kommer ad den højt liggende landevej forbi Martofte og Brockdorff ud ad Fyenshoved til, ser man til begge sider af vejen på de smalle laudstykker mellem vejen og vandet mægtige gravhøje og rester af dysser. Især vil man lægge mærke til...
Der var to karle, som snakkede om, hvad profession de skulde tage dem for, som de kunde tjene mest ved. Så blev de ens om at give sig til at stjæle, for det troede de da nok, der var mest at fortjene ved. Nu skulde de da til at lægge over med hinanden, hvor de skulde gjore deres første fangst. Ja, siger den ene, a véd, hvor der står en fed bede i en...
I årene omkring 183040 boede i Slævstrup i Uggerslev sogn en meget klog mand ved navn Frands Andersen, der altid gik under navn af Frands i Slævstrup. Han var en søn af degnen i Skamby, og kom som ungt menneske i tjeneste hos baron Blixeu-Fineckepå Dallund. Her blev ban som tjener hos herskabet meget afholdt, og da den gamle baron døde, modtog Frands...
Om Pejer Sillesthoveds Praxis og om hans Kunder fortælles mange Historier. I Farre boede en Mand, der hed Lavst Fuglsang. Han blev en Gang forgjort og måtte stadig gå og gabe. Samtidig blev hans Får også forgjort, de hoppede og sprang og skabte sig. Lavst drog da ud til æ Sillesthoved og fik der et Pulver, som han skulde strø i Fårestien. »Når du gjør...
Himmelbrev, som Gud selv har skreven med Guldbogstaver og hængt det i sin Kirke over Døren. Hvo, dette Brev vil gribe, for den flyer det, men hvo, som det vil udskrive, for den bøjer det sig. På en Mil nær Assens på Fyen hændte det sig, at en Mand ved Navn Just, som boede i Assens, mødte en ung Karl i brune Klæder med en stor Hue på Hovedet, men ingen...
Provst Stjernholm i Roslev og Rybjærg var meget rig og ejede også den Gård, der lå vesten for Præstegården. Som Præst var han vist af den rigtige rationalistiske Skole, og som Menneske en satirisk, ja spydig Personlighed, der drev Gjæk med Sognemændene på grovkornet Måde, når der gaves Lejlighed. Dog må han nok have besiddet nogen Dygtighed, thi Folk så...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
I Borre sogn findes et tjørnekrat, hvorigjennem en kjæmpe fra Upsala plejede at have sin natlige gang, når ban øvede sine hemmelige jagter, hvilket er set af mange, og navnlig af en vis Henrik fra Fyen i året 1644. Der fortælles også om den samme kjæmpe denne vidunderlige historie. Da han en gang havde jaget, kom han med sine hunde til en bonde i...
