En Søn af Lærer Laut i Frørup på Fy en fortæller følgende: Da jeg var omtrent 12 År, var jeg og min Broder, som var et Par År ældre, en Aften budt hen til Høstgilde i en Bondegård. For at komme derhen, måtte vi følge en Bivej ud til Chansseen, derpå gå hen med den et Stykke og så atter med en anden Bivej, som førte ned over en Bro i en Dal. Her ved Broen...
Maren Kongsted i Borlev, der var et fælt Fruentimmer, havde først været gift med en Mand fra Kongsted, og de ejede en stor Gård i Erritsø. Hun blev siden gift med en Mand, der hed Søren Christensen. De havde en Tid en Gård på Tudvad Mark; men det gik tilbage for dem, og de fik så et lille Sted i Borlev. De havde ingen Ko, og Maren Kongsted sagde da til...
Min Moders Bedstefader Peter Hansen var Snedker. En Morgenstund, han gik til Vejstrup Kirke, hvor han havde Arbejde, kom der én rendende lige tvær over Markerne nede fra Stranden og siger til ham: »Min kjære Mand, kan du ikke redde mig, for jeg er kommen så galt af sted og har slået min Nabo ihjel, og nu er de efter mig, de var langt ude på Vandet, da...
Da Reformationen skulde indføres, sendte Kong Kristian den Tredje Bud efter Præsterne her på Egnen, de skulde komme og skrive under på, at de vilde prædike den nye Lære. Men det vilde Præsten i Endrupskov ikke, han hed Thomas Fyen. Han blev ved at holde sig stiv, og uagtet det blev forbudt ham at præke, så tvang han sig alligevel til det og blev ved,...
Der er et Sted omme på Æbelø, der hedder den nordre Brå. Der var en Husmand eller en Skovarbejder der ovre, som havde gjort Akkord med Fanden om, at han skulde sætte en Brå, som de kunde kjore på fra Æbelø til Jylland, og når han kunde blive færdig med det, inden Kokken han råbede om Natten, så skulde Manden høre ham til efter hans Død. Da Akkorden var...
I Søndersø på Fyen levede for mange år siden en kone, der hed Maren, men almindelig blev hun kaldt Heksen, da folk mente, hun kunde gjøre overnaturlige kunster. Når man lod hende være i fred, gjorde hun sjælden ondt, men var der nogen, der drillede hende eller ellers voldte hende fortræd, hævnede hun sig altid. Der fortælles således om en pige, hvis...
Når man vil have en pige til at blive forelsket i sig, tager man en grøn padde, kommer den levende i en æske, gjennem hvis låg man borer småhuller, så der kan komme luft ned, giver sig hen til en myretue og putter æsken ned til de røde myrer. Man må løbe derfra alt, hvad man kan, ti skulde man høre paddens skrig, bliver man tungbør deraf. Når en tid er...
Der var en kone ker på Fyen. som man mente var en heks, men man var dog ikke rigtig overbevist om det. Nu havde denne her kone en tjenestekarl, som var af samme mening som de andre, og han besluttede sig da til en st. Hans aften at lure hende af, for han vidste jo nok, at den aften skulde alle hekserejse til Bloksbjærg, så dersom han vilde vide rigtig...
I Syd - Fyen boede en herremand, der var meget klog i den kunst, som ingen helst skulde vide besked om. Sin visdom havde han af en stor bog med røde bogstaver i; den lå i hans pult under lås og lukke. Men en søndag var han gået i kirke og havde glemt at tage nøglen af pulten. En nysgjerrig tjenestepige, der befandt sig i kammeret for at feje, mærkede...
En mand var en aften i færd med at pløje af sine naboers agre ind til sin egen ager. Han sagde da til sin tjenestedreng, som kjørte plov for ham: "Når jeg er død, skal jeg pløje det tilbage igjen, som jeg nu pløjer i aften, vil du så hjælpe mig". Drengen lovede det. Der gik nu nogle år, så døde manden. Drengen var da vokset til og tjente for karl på en...
For en 50 år siden døde en herremand på Skovsgård i Humle sogn, Langeland. Nu kunde hans kusk, som havde tjent ham meget længe, aldrig have ro for ham, hvor han gik eller stod ved nattetider, var herremanden ved ham. Der var nogle, som rådte karlen til at rejse på den sorte skole og lære, hvad han skulde gjøre. Det gjorde han. Efter 14 dage kom han...
Den gang kristendommen første gang blev forkyndt her på Fyen på det sted nemlig, hvor nu kilden på Frørup mark fremvælder, sendte Ansgarius en kvinde herover, som længe rejste omkring uden at se nogen frugt af sit arbejde. Da Risia, sådan hed hun, lagde mærke til, at folket var i færd med at afholde en stor fest for deres gud Frejr, hvilket de gjorde...
Kirkeby ved Svendborg er den ældste kirke i Fyen. Iden var en klokke, som ringede af sig selv tre døgn i træk og foer da ud af det ene lydhul, så kirkemuren revnede derved, som det sees endnu. Man hørte den synge: "Ding dang, klokken sank, kobber og bly kom heri, sølv og messing gjemte hr. Essing", og da røg den over tre marker og sank ned i en mose, der...
På Fyen går der mange steder sågu om, at et helligt brev, det såkaldte himmelbrev, en gang skal være faldet ned fra himmelen. Dette brev er i besiddelse af den forunderlige egeuskab, at hvem der bærer det hos sig, er beskyttet for al legemlig fare. Jeg bar selv som barn set et sådant brev. Manden, der ejede det, havde båret det i krigsarene. Da var det...
Fynshovedmanden er almindelig kjendt på Hindsholm. Dog er meningerne delte om, hvem han egentlig er. Almindelig antages det, at det er en herremand fra en af gårdene her på Holmen, der i lidenskabelig jagtlyst havde tilbyttet sig jagten her på Fyenshoved for Himmeriges salighed. Også har jeg hørt den mening, at han skulde komme ovre fra Slesvig. Men vist...
I en gård ude på Sletten på Fyen var der en nisse. Det var sådan en lille skikkelig én, som aldrig gjorde nogen fortræd, når man lod ham være i fred ; tværtimod var han al tid folkene behjælpelig med arbejdet både i stalden og i laden. Han mugede, skar hakkelse og tarsk korn, men al tid om natten, så der var sjælden nogen, der så ham. Dog kunde man...
På Bornholm er mange steder skatte og penge nedgravede i urolige tider. Der brænder matte lys Frue nat, og når man den nat går ud, kan rnan da finde slige sager. Man skal gå ud, før solen går ned, og skal ikke komme tilbage før efter solopgang. Man må ej mæle et ord, al den tid fra man går ud af sin dør, til man går ind igjen. To mænd går ud for at lede...
Et sted på Fyen lå en høj, som var beboet af troldfolk. Manden mente imidlertid længe, at det kun var noget dumt snak, men besluttede sig dog til sidst til at undersøge det. En aften siger han derfor til konen: "I nat vil jeg ud til Troldhøj og se, om der virkelig er trolde der ude." Hans kone tiggede og bad ham om endelig at lade det være, troldene...
Stavis å i Vigerslev sogn på Fyen hedder på et sted i Langeso skov Frostens å, og der fører en bro over ved vejen til Rue. Her findes mange nisser, og der lever endnu folk på egnen, som har set dem. For nogle år siden var en del børn ude at vogte kvæg i nærheden af åen. På én gang ser de en utallig mængde små puslinger komme frem og løbe om imellem...
En forpagter på Erisenborg og en præst i nærheden var en aften i selskab sammen. Forpagteren taler så om, at det var så ærgerligt med det, at de skulde betale told af, hvad de førte til Århus. Så sad han en lidt og betænkte sig, og så siger han: Nu i morgen skal jeg til byen med et fedt svin, jeg tror, jeg vil prøve, om jeg ikke kan knibe det ind....
