Her (i Mejlby) siger de fonen (furen), men i Shjødstrup siger de fåren. Margrete Jensdatter, Mejlby.
da.etk.JAT_06_0_00805
Den gamle Ole Knudsgårds faders moder, der levede i Knudsgård i KobbeiTød, var bjærgtagen i Iljcrlpcnsbjcerg og kunde ikke komme derfra, uden ved at manden pløjede en fure fra bjærget og til gården, som hun skulde have at gå i. Gjætrup.
da.etk.DS_01_0_00902
Der har også nogle gået her og pløjet om Natten, og når de var færdige, så fløj de op i Luften med sådan en Fart, at et stort Stykke af Furen fulgte med. Sonderup S., Hornum H. Jens Kristensen Brams, Sønderup.
Assesor Møller på Birkelse skulde kjøbe noget halm, men når lian havde kjøbt ti knipper, så forte han ind i bogen, at han havde kjøbt ti læs. Det gik op, og så måtte han forlade gården helt hovedkulds. En dag pløjede Lars Kaisen for ham. Da kom han hen til ham og sagde: Du tager Gud dode mig for brede furer. Det er netop dyden ved dem, så kan...
da.etk.JAT_02_0_00241
Når anden kunde sejle i furen og tage havren, når de såede, var det et godt tegn. Gammelstmp.
I Skovhøj lige her vesten for min Gård var der Bjærgfolk. En Mand her nede i Byen, de kaldte Kræn Gamborg, han gik og pløjede, og så var Bjærgmanden ved at bage. Deres Ovntræer lå i Furerne og var i Stykker. Han fæstede det sammen. Kom tilbage igjen, og da lå et stort Stykke Brød. Gav Bæsterne det, og efter den Dag blev de så fede. Så blev der et stort...
Den gang der blev lagt jord til Toftegård, blev man enig om, at der skulde høre så megen jord til denne gård, som fire heste kunde trække fure omkring i så langtid, som præstenbehøvedetil at holde sin præken. De begyndte da i Hellediget ved Py å en Søndag, trak derfra furen i øst til Vildmosen, derpå et godt stykke mod nord og så ned til åen igjen. Det...
Der pløjede én her sønden for byen på Nørre-Bølle mark om natten. Han råbte: "Tre furer tilbage." En aften kom en anden mand til ham og spurgte efter, hvad han bestilte, for han pløjede. Så fik de snak med hverandre i sneen. Når nogen ellers kom forbi det sted om aftenen, blev de vilds. bertel krog, v.- hassing.
På Røggeltved enge ved Nørholm findes en eng med en dam, og her skal en gård være nedsunken, som førte navnet Røggelgård. På de enge, som kaldes Hoven, findes spor af gamle furer, og her skal der have stået en gård. Nord for Rukjaer har der stået skov. Kristens farfader skar store bindstager der. nik. chr.
. . . Énbcn skulde træde på hver fure. Han havde en okse i hånden, kylede den efter ham, og den blev siddende i kirkeporten. Alterbægeret i Karlslunde lirke. Chr. Nielsen.
I Tovstrup siger de it, men i Vole, Linå og Mollerup siger de et. Ligeså i Horup og Skjellerup og Laven. Alle de steder er der ét mål. Gjern, Fårvang, Tvihun, Truust, Grølsted siger ei. I Linå begynder de at rive på r. Her siges huelst?<elen Og tællestHelen. 8øren Hansen, Hårup.
Tre soldater sad og spillede kort. Den ene tabte så voldsomt, og så sagde han: Dersommentid a nu ikke vinder den gang, så skal a hugge min sabel op i Vorherre. Der fortælles så, at han virkelig tabte, og så hug han sabelen op i vejret. Der faldt nu tre blodsdråber ned på bordet, og jo stærkere de vaskede dem af, jo iodere de blev. Søren Hansen, Hårup.
Min fader var nok den. der skulde undersøge en ting, når han fandt noget mærkværdigt ved den. En aften han var ude i marken at flytte hans heste, horte han en skrigen og jamren på Hartip gade. Den gang lå nemlig byen samlet. Så går han ind til gaden og vil have gjort sig begribelig, hvad det var. Da svarer det og siger: Er det dig, Hans? Ja. Ja,...
Der var en, som havde hørt, at Mads Tyklund i Tyklund, Vrads sogn, skulde være så stærk, og så rejste han efter at træffe ham. Så kommer han kjørende og spørger en mand, der gik og pløjede, om han kunde ikke vise ham, hvor Mads Tyklund boede, og da var det Mads selv, han snakkede med. Den gang havde de hjulplove, og så tager manden i hornene eller...
Min fader blev beskyldt for skovtyveri, og der kom bud til ham. han skulde komme ned til landsdommeren. Han siger så til ham: >Du har jo gjort dig skyldig i skovtyveri i min fraværelse." Han erklærer, at det er en usandhed. Men vi Harupper vi lider den nød, for det vi ligger til rens med skoven." Ja. her stod da skovfoged Munk med den beskyldning, at...
Min oldefader gik op til landsdommeren en dag og sagde: "A vil ikke have gården længere, her er fæstebrevet og papirerne." "Ja, men du kan ikke blive skilt ved den." "Jo, det kan a vel, for a har svaret al min skyldighed til dato, og her er så papirerne." "Hvorfor vil du ikke have gården længere?" "Nej, for a kan ikke få min føde ved den, og det...
Der var ikke noget, der fortrød landsdommeren på Silkeborg hårdere, end at han skulde sidde i Viborg og krepere af frost og kuld; han var endda ejer af så mange skove og torvemoser. Han havde skrevet falske papirer imod kongen, og så skulde han kysse den blå jomfru, men blev benådet sådan, at han matte afsone hans straf på livstid i Viborghuset. Der dode...
"Den gale Fisker" ejede Silkeborg slot og Allinggård og flere andre gårde. Han kunde plukke appelsiner inde i hans stue, det fandt folk så forunderligt. Men han var jo rig. Så skrev han over til kongen, om han skulde ikke låne ham en tonde guld, og det tog kongen ham så fornærmeligt op, at han sendte ham bud, at han skulde komme og kysse den blå jomfru....
Der var to gamle mænd fra Linå, der gik til hove i Silkeborg, og så mødtes de med landsdommeren der nede på broen. "Vil I vide, hvad klokken er?" siger han. "A er tilfreds, hvad Fanden klokken er," siger den ene, "vi har stået ved Rimstrup å og har trækket buller i land, siden før solen kom." "Nånå, falli." siger landsdommeren så. Da hovfolkene kom af...
