Her (i Mejlby) siger de fonen (furen), men i Shjødstrup siger de fåren. Margrete Jensdatter, Mejlby.
da.etk.JAT_06_0_00805
Den gamle Ole Knudsgårds faders moder, der levede i Knudsgård i KobbeiTød, var bjærgtagen i Iljcrlpcnsbjcerg og kunde ikke komme derfra, uden ved at manden pløjede en fure fra bjærget og til gården, som hun skulde have at gå i. Gjætrup.
da.etk.DS_01_0_00902
Der var en gammel lærer her, der hed Per Maler, han havde forst været maler og blev kaldet til skoleholder af herremanden. Han kunde nok lære børnene at læse, men ikke at udtyde. Mine forældre gik til ham, og a kan huske ham, men da var han en gammel mand. Han var meget streng, og drengene turde ikke vove at gå ud på gaden om søndagen, og når de skulde i...
Her har de brugt at tage det strå, som et lig havde ligget på, og binde sammen i to små neg, som da blev lagt ved hver sin side af kisten, når den var bleven sat i vognen, for at den kunde stå fast. Når ligfolget kjorte hjem fra kirken og kom til måjskjellet (o: byskjellet mellem Ørsted og Bode), smed de det af. Det var, for at liget ikke skulde gå...
Fastelavnsgildet varede i tre dage. Første dag mødte hver om formiddagen i sit gadelams hjem og spiste der. Så skulde de hen at ride. Enten red de ring eller slog katten af tønden. Den, der tog ringen, fik en gul ring bunden på brystet, og han var fri for at betale til gildet. Vi gav 6 skilling til spillemand og 6 til brændevin i min tid, men forhen...
Når folk havde fået kornet ind, havde ungdommen fridags-legestue, og den varede i 2 dage. Da blev gåådbassien løft til loftet, idet karlene på et givet tegn løb til og løftede den udvalgte op. I samme legestue byttedes gajelam. Gadebassen tog selv forst, og hun kaldtes gajinden. Dernæst tog den gamle gadebasse selv hans gadelam. Så var der 2 karle inde...
Min kone gik hele Ørsted by igjennem med en snes æg og kunde ikke få dem solgt for nogen pris. Da hun kom hjem igjen, klagede hun sig jammerlig, men a sagde: "Ja, lad os så spise dem selv." Lavrs Knudsen. Bode.
De brugte ærter og vikker til brød og med kun et bitte korn rug i. Så fik vi øllebrøddavre, men af det brød blev davren lige så gul som en citron. Længere hen i tiden blev vi villere og lod så to skjæpper rug og to skjæpper byg sammenmale. Så temsede vi såderne fra. De kogte kal til flere dage og havde dem så stående ude i kammeret i sorte lergryder og...
Min moder var brystsvag, og da vi brugte roeolie til belysning, der osede meget stærkt, så borede hun et hul i loftet lige over lampen, satte en hul hyldepind deri og lavede et kræmmerhus, som hun med munden nedad satte op i pinden. Det tog da noget af osen. Lavrs Knudsen, Bode.
Her døde mange kreaturer af ilden. Så brugte vi følgende råd, som jeg har været med til. Vi grov en groft tværs over gaden på en alens bredde, og efter at ilden var bleven slukket i hele byen, skaffede vi ild igjen ved at slå ild i en fyrtønde, og sá gjorde vi ild i grøften og drev alle byens kreaturer derover. Sådan gik det til for en 50 år siden her i...
Deres høns sad om sommeren i forstuen om natten, men om vinteren tog de dem ved sengetid af rækken ude i forstuen og satte dem ind pa hylden under bordet. De havde en gasebamk inde i stuen, som gjæssene lå og rugede i. De sad alle inde i forstuen om natten, og man stroede halm, som de sad i. Nar man lukkede døren til forstuen op om morgenen, kunde der...
Nar de i en gård havde en so, som skulde fedes, var det om at gjore, at hun ikke blev vrag, og så bodede de dem ud. Der var en klog mand, der hed Søren Skipper, han kom her og gjorde det ved vore soer. De blev skårne ind i siden, og så rinkede han en hel del småtarme ud, og derefter blev flængen atter syet sammen. Så blev soen ikke vrag mere. Lavrs...
Det var forhen meget varmt om sommeren, og når så mandfolkene en tre timer midt om dagen holdt op med at arbejde, gik kvindfolkene med glibe ned i fjorden og fiskede ål. Lavrs Knudsen, Bode.
De har næsten ingen eng her til byen, og der er endda eng i mængde rundt omkring. Da marken blev udskift, var engen noget blod, og ingen vilde have den, for så skulde de jo svare udgifter af den. Så gav de æg og flæsk til landmaleren, for at han skulde holde med dem og gjore dem fri for den eng. Da han sa kom lige her neden for byen, hvor der var noget...
Der var en mand her i Bode, der hed Peder Tuesen, han kaldte landmåleren ind og gav ham en rigtig god frokost, og så lovede denne, at han nok skulde huske ham det i morgen. Det ser også ud til, at det blev holdt, for han fik en toft, der var meget større end de andres. Rasmus Dyrholm, Bode.
I Hollandsbjcerg havde de en natmand, der lukkede byleddet op om morgenen og i om aftenen. Lavrs Knudsen, Bode.
da.etk.JAH_01_0_00030
Bode er en lang by, og der var led for hver ende af byen, som blev lukte til et vist klokkeslæt. Det var natmanden sat til at passe på. Når mændene skulde ud at plove, kjørte de ned ad en sidegade, der kaldtes Hogaden, og der holdt undertiden en halv snes vogne i rad, som ikke kunde komme ud, inden natmanden kom og lukkede op. Til løn derfor matte han på...
Der skal have stået en grande udenfor en gård her midt i byen, og der stod grandetræet. Der samledes mændene til grande, og de gamle bruger endnu det udtryk, når mændene er samlede. Lavrs Knudsen, Bode.
Hver gang min kone blev frugtsommelig, kom der en kvind fra Segalt ind til hende hun kom ellers aldrig inden for vor dør, og når min kone så hende, blev hun så sær og ængstelig, og barnet, der blev født, havde engelsk syge fra fødselen af. Da vilde min kone over til Ane Skyttes i Lystrup, Vivild sogn, for at få råd, men a vilde ikke give hende lov....
