Syd for Fjorden talte de i traver, nord for i læs. Der skulde tre traver til et læs. Syd for fjorden havde de kun én opbinder, og de regnede segs neg til kjærven, men nord for var der to, den ene til at binde op, og den anden til at rive og sætte sammen; så når de var færdige med at hoste, var alt sat sammen og i orden. I hver tre skår stod en rad, og...
Der var noget slemt Spøgeri på Egeskov i Tyregod. Det kunde slå deres Høveder ud i Gården, og ingen kunde se, der var nogen, der gjorde det. Det kom også ind i Stuen og slog til Side med Stolene, ja, det kunde endogså slå Skeerne fra dem, når de sad og spiste. Ingen kunde se det, andet end en lille Dreng, der sagde: »Der går han.« Så fik de Bud efter...
Der gik Spøgeri på Krøjgård Agre i Gjellerup. Det var jo lange Agre, da de gik fra Vejen ned mod Lund og op til Kirkevejen fra Lund. Spøgeriet bestod af en Mand, der pløjede her ved Nattetide. Når man færdedes der ved Midnatstid, så kunde der falde en Tømme i Hånden på én, og så skulde han gå en Omfer som Plovkusk for at pløje en af de Furer tilbage, som...
Der er et Par Gårde i Volslrup, der hedder Skjølstrup, og af dem var den ene kommen den anden for nær ved Skjellet. Nu døde Manden, og han skulde jo have det berigtiget. Så hørte de, han pløjede om Natten, og der var Sne på, så han pløjede i Sneen. De hørte en Røst, der sagde: »Her er Reb og ret Skjel, femten Furer tilbag' igjen.« Manden, der var kommen...
På Sædding Kirkegård i det nordøstre Hjørne er der en lav Forhøjning eller Vold, der ligner et gi. Dige og er på en 20 Alens Længde. Man siger, at den er fra den sorte Døds Tid. Der døde så mange, at de levende ikke kunde få dem begravet i ordentlige Grave og måtte altså kaste dem ned i én stor Grav. En halv Fjerdingvej derfra på Slumstrup Hede har de...
En Mand ude på Lavheden gik en Dag og pløjede eller fællede på sin Mark og havde taget sin Hjordetøs med sig derud, for at hun skulde hjælpe til med at lægge Furerne tilbage, når de vilde falde forover igjen, hvad jo ofte er Tilfældet. Tøsen gik naturligvis bag efter og blev ved at gå og lægge de Furer, der vilde rejse sig op. Der finder hun så en...
Min Farfader Andreas Adsersen i Emmerlev har fortalt, at der langt tilbage i Tiden har gået det Sagn der, at en Rytter vilde komme og ride ned til Havet fra hans Gård af og vilde benytte en bestemt Fure i Toften ved Huset. Han kom tilbage igjen ad samme Fure. Det gik virkelig i Opfyldelse i 1848, idet der efter Krigen kom svenske Soldater til at ligge i...
da.etk.DSnr_02_J_00386
En Karl, der var ridende, kom forbi en Høj, og Troldene kom og skjænkede ham et Bæger Vin. Det slængte han hen over Bagdelen af Hesten, og det tog Huden af, lige så langt som det var kommet. Han red så ind over Markerne, hvor Troldene ikke kunde følge ham, for de kan ikke løbe tværs over Furerne, siger man. Han nåede at komme hen og slænge Bægeret ind på...
En Gang gik en Mand og pløjede på Ydremåls-Bankerne i Vesterby Mark på Langeland. Mens hans pløjede, blev der et Hul i Furen, og en Skydsel blev stukken op af Hullet. Den manglede den ene Kile (eller Pind), så den ikke sad fast på Skaftet. Manden skar en Pind og satte i som Kile. Så forsvandt Skydselen, men et Øjeblik efter blev den stukken ud igjen med...
En gjenganger plovede i lange tider langs med et skjel om aftenen, siden folkene var af marken. Så kom der én gående forbi, og han kunde mærke, det var urigtigt med denher plovmand. Han hilser så og siger: "Gudsfred!" Dertil svarer den anden: "Ja, det har du, men det har a ikke." - "Hvad plover du her efter?" - "Du kan frelse mig." - "Hvordan det?" - "Du...
I hegnet mellem Kristen Bandsbjærgs koldtoft og Søren Madsens jorder er et steds den lige linje brudt. Her er nattepløjning på Kristen Bandsbjærgs side. En aften kom Jørgen Jensen og en pige, som tjente hos Jon, sildig hjem fra heden, og som de så gik over vendingen, hvor agrene er brudt, og hvor der går en gangsti, blev Jørgen vaer, at der gik en mand...
På Brøtrup mark ved Løgstør, tæt syd for Næsbyvejen, skal der nok vessomda gå én og pløje om natten. Han har fire for, og det går svært strygende, endda han aldrig vender en fure. Det skal ikke være godt at se ham, og det betyder uheld for hvem der ser denher ploven. I en gårds have, der ligger lige over for på den anden side af vejen, går der enkelte...
Der er et sogn på Mors, der kaldes Dragstrup, og der havde en mand flyttet en skjelsten og taget af en anden hans ejendom. Så gik han hver nat efter hans død på den mark og råbte om, hvor han skulde sætte stenen. En aften var nogle forsamlede, og deriblandt var sådan en enfoldig én. Så fik de andre unge ham til at råbe til gjengangeren, at han skulde...
I Hinnerup boede et par folk, manden var ugudelig, men konen var en from kvinde. Så døde manden, og mens han lå lig, kom der en Nordmand, som var noget klog, og da han var godt kjendt i gården, sagde konen til ham, at hun gjærne vilde vide, hvorledes hendes mand havde det. Nordmanden svarede, at hvis hun ikke var bange, kunde hun tage et lys og en kniv,...
I sommeren 1868 gik jeg gjennem Langetved skov og kom da til et gammelt mærkeligt egetræ, som havde dybe furer i de to modstående sider. Medens dette træ var helt ungt, var det blevet gjennemkløvet, og der igjennem var blevet slæbt et menneske, der var plaget af den engelske syge. Mens min moder var ung, levede der en gi. mand i Kjøbenhoved, Johan...
Ude vester for Lønne har der ligget en by, hvorfra der ved bryllup kunde komme 40 vogne til kirken. ILønne, hvor havet skar bort, og gabet skar sig ind, så man 1825 agerfurer og pløjeland i havbrinken underneden sandet. Der var tydeligt tegn på gammelt opdyrket land. I Stårreklint har der været en egeskov. Den gamle degn, her var, sagde, at han kunde...
På Vesterbølles ejendom vesten for byen er et langstrakt højdedrag imellem kjærene, der kaldes Holmen, og der midt over går et ældgammelt digehæv. Det gjorde en gang skjel imellem to gårde, den ene lå på Nørholm-ende og den anden på Sønderholmende; og der viser g^dt nok for det endnu, ligesom og for, at jorden har været opdyrket, da der er agerrene og...
Her i Vestanæ findes en bål, der dog blev delvis ødelagt 1886, idet armene blev slåede af korset. Noget fra Vestanå findes en klippe, der er aldeles lodret afskåren på den ene side, og ned ad den ser man fire furer. De er fremkomne ved, at en præstesøn, der en aften var ude i en snestorm og foer vild, han red og red og kom tilsidst op på klippen og red...
En nat kom noget, de kaldte Kåels Uen farende i luften. Så lå drengene og gjorde nar ad den og gjøede ad hundene. Da faldt de ned på drengene og overbed dem. Men så fløjtede jægeren, han kaldes Wåwns jæger, og så floj alle hundene af vejen op i luften, og det susede, te det var forfærdeligt. A havde en morbroder, der var hyrde der på marken. Så kom...
1 Hj'f Ipensbjærg er der bjærgfolk. De havde en gang taget konen af Knudsgård i Kobberi'od ind til sig, og det skete en juleaften. Så blev der søgt råd hos en klog mand, og han sagde, at der skulde pløjes en fure fra Knudsgård bosdør(o: bohusdør) hen rundtom bjærget og tilhage igjen, sá skulde konen nok komme. Dette skete, og næste juleaften kom...
