En hellig mand, som bor i Sjørslev, havde en gang glemt, at det var søndag. Han var ude at pløje, og da kom en gammel ven forbi. Han siger så: Men hvad er det dog, du bestiller, broer? A, jeg er så mænd ude at pløje, her skulde vi have kartofler til næste år. Men, broer, det er jo søndag i dag. Sjørslevmanden slår kors for sig og siger: Men...
I Hjælpensbjærg boer en Bjærgmand, som bytter Børn og bjærgtager Kvindfolk. Således tog han en Gang Konen i Knudsgård i Kobberø og beholdt hende længe hos sig. Manden gik og sørgede meget, indtil en klog Kone gav ham det Råd, at han skulde pløje en uafbrudt Fure fra den ene Side af hans Bodør hen uden om Hjælpensbjærg og tilbage igjen hen til den anden...
Heksene kunde trække kornet af marken, sådan te der kunde ikke avles. Den gamle Anders Savmandsgård kunde kjende råd for det. De skulde tage eu håndfuld byg og en håndfuld havre og lægge under en fure i deu mands mark, som de troede var deres skademand. Sådan skulde der lægges flere steder i marken en håndfuld hist og her, så kunde heksene ikke tage...
En mand gik udenfor hans hus en aften, og så hører han en røst i luften, der siger: "Pløj femten furer tilbage ved det vestre skjel." Manden svarer helt letsindig, for han var lidt svirende: "Ja, i morgen." Dagen efter var det et stort rendefog, og det var ikke godt vejr at pløje i, men han måtte lige godt ud at pløje i sneen, og det var kjendt om...
Der var en mand i Bjerge herred, der skulde have flyt skjel, og så gik han og pløjede om natten efter hans død. Han havde tre sønner, og de hørte ham da for resten gå og pløje hver nat, de kunde jo høre, hvordan pudetojet knarkede, sådan noget brugte de jo i gamle dage. De siger så til hverandre: "Lad os gå hen og spørge ham, hvad han der går og pløjer...
På Korsgård mark her sønderpå har der gået én og kjørt plov om natten. Der kom en kone der forbi, og det flyede hende tommerne ved den nordre ende af marken, og så måtte hun kjøre en vending, indtil hun kom tilbage til det samme sted igjen, så kunde hun slippe. Det skal være en mand, der har boet i gården, og så har han pløjet sig nogle furer til af hans...
I den sydostlige gård i Egitslevmagle har der før været slemt med spøgeri, og det skal være en mand, som ejede gården ved den tid, da jorderne blev udskiftede, som ikke kan finde ro i graven, fordi han, mens de endnu havde agrene til fælles, aldrig kunde få sine agre store nok og derfor om natten pløjede furer fra naboernes agre ind til sine. Så måtte...
I Tornby sogn nordvest for Hjørring er et højdedrag, som kaldes Tornby bjærg. På dets højeste punkt findes en stor sammenført høj, som af bønderne kaldes Hjannbøw. På højen er en stor sten, kaldet Hjannsten. I højen ligger kong Hjann begravet med syv tønder guld, som han vil komme til hjælp med, når gamle Danmark er stedt i den højeste nød, og hver tønde...
Ugilt præstegårds hede var dyrket i gammel tid, for der er furer rundt omkring, og i Asholm mark er mange gamle diger og indelukker. Nogle af dem er lige så store som tyve tønder land. Der har deres hoveder gået. Det var altsammen tydelig kjendt, da marken lå i hede, men nu er det næsten altsammen pløjet hen og ukjendeligt. kristen pedersen, ugilt.
En mand pløjede ved en høj. Da kom en lille mand med en rød hue ud af den og bad ham meget venlig om at vælte den sidste fure tilbage igjen, da der ellers faldt jord ned i hans middagsgryde. Mandeu føjede ham straks, og fra den dag lykkedes alt for ham, hans heste blev fede, der kom nyt jærn i ploven af sig selv, og han blev fra en fattig til en rig...
En mand pløjede i nærheden af Hønshobn i Jetsmark over en høj med forslidte jærn og magre heste. En nisse kom op og bad ham om at vælte den sidste fure tilbage, der faldt så meget jord i hans middagsgryde. Manden gjorde det. Om eftermiddagen havde han ny jærn i ploven, og hestene trak udmærket. Der gik nu lang tid, så gik der bræk på ploven igjen. Manden...
En mands datter blev tagen af ellefolkene. Så fik han det råd, at han skulde plove med to køer, der var med kalv, fra hans dør og til højen og gjøre furen så bred, at en vogn kunde kjore der. Da han nu havde gjort det, kjorte han derud og traf godt nok, at bjærgmanden ikke var hjemme. Hun kommer ud uden for højen, og han løfter hende op til sig og kjører...
I en høj på Dejret mark i Tved sogn boede en bjærgmand. Tæt ved højen lå en gård. En gang lå konen i gården i barselseng; så kom bjærgmanden og slæbte hende ud af sengen og ind i højen. Den forknytte mand blev nu rådet til at pløje tæt ind imod højen. En aftenstund i dejligt måneskinsvejr gik manden ud til højen, og han så, at bjærgfolkene holdt dands...
Der var en karl, han red forbi en høj, de kaldte Hæningshøj, den ligger sønden for Hornslet. Der så han så mange små mennesker, og de var ved at dandse og hoppe uden for højen. Så gav han holdt og vilde se på, hvordan det gik til, og da kom der én og bød ham et guldhorn og bad ham at drikke af. Han tog imod det, men kastede det bag over sig. Der kom tre...
På Måre mark, Herrested sogn, imellem Måre og Lindeskov, boede der troldfolk i en høj, som kaldes Mahøj, og jordemoderen fra Herrested måtte tit der ud i forretning. En gang gik en mand med sin plovdreng og pløjede ved højen. Da de så kjørte der forbi, ser de en ovnsrage liggende uden for med løst skaft. Manden tager sin plovøkse og sætter skaftet fast....
da.etk.DS_01_0_00407
En mand plovede på Handest mark, og da finder han en skade liggende midt i furen. Så gjorde han den i stand. Et par timer efter lå der en varm kage på en tallerken. Han spiste den, og den smagte godt. Det var lige ved siden af Møgelhøj. Glenstrup.
Fra Sinding ved Silkeborg fortælles følgende: I Sinding boede en bjærgmand; og denne bjærgmand havde en stor stak smør uden for hans dør. Når han skulde have smør til en meldmad, gik han ud og op på spidsen af smørstakken, satte sig der og lod sig glide ned til det nederste; det smør, han så kunde samle imellem hans ben ned ad stakken, brugte han til én...
Den, som ved ægteskab er anrørende, kaldes swaiøer. Min Maren-swaifer, min Mett-swaiøer, min Kjesten-swawær. En svigerfader kalder og sin svigerdatter swa?#er. Tilnavn sætter de gjærne for døbenavnet: Strands-Jens, Kabbel-Jens, Kår-Eas, Stander-Ann, Skaw-Ann, Hjord-Lisbet, Dæjn-Søren. Hwassens: hvad for noget. Hwittens: når. A ski dæ: a skal gi' dig....
En karl, der tjente i Ladegården ved Skanderborg, stod en dag og skovlede vaiidfurer op inde i en rugmark. Der valen sti tværs over marken, og den blev ellers befaret af både gående og ridende, men var nu plovet og sået til. Sá kom grev Frijs ridende hen imod karlen. Nu vilde han ikke have furen trampet ned lige straks, og han stillede sig i vejen og...
Når hovbonderne pløjede og harvede og såede på Spøtrup mark, var det jo om at gjore det så ringe som mulig for ikke siden at få for meget at kjøre hjem. Men der gik jo en ladefoged og passede pa, og det var ikke sa let at snyde ham. De tog furerne så store som mulig, og harverne var for lette, så de kunde ikke splitte dem ad. De vilde også gjærne give...
