En mand her i byen fortæller, at han som barn, da han havde engelsk syge, en aften blev kjørt op på korsvejen her ovenfor byen, og der trimlede de ham flere gange stiltiende om på korset. Så kom han sig. Lavrs Knudsen, Bode.
da.etk.DS_04_0_02145
Ved Madebakken strandede et hollandsk skib. Det løb ind imod bakken, og Hollænderen kom i land og blev der. Hollandsbjærg nævnes i kirkebogen 1693. 1754 nævnes sammesteds Hollænderen ved Stenalt Joh. Chr. Blunch, og 1756 anden juledag blev Hollænderen Johan Christopher Bluukis hustru introduceret. Lavrs Knudsen, Bode.
Min bedstemoders broder, Niels Fris, var kusk for provst G øtsclie i Orsled, og han kjørte eu gang for ham over i Vejlby enge. Så stod provsten af vognen, flyede karlen en bog og sagde, at han skulde blive holdende og ikke fly den bog fra sig til nogen anden end ham selv. Det var en gårdmand i Vejlby, der skulde manes, han havde undlivet sig selv, og nu...
Drager er så lange som en læsmerstang og er sorte i enden. De har penge at fare med. Lavrs Knudsen, Bode.
da.etk.DS_02_C_00123
En karl fortalte mig følgende: Hans fader tjente i Tojstrup, og den gang gik skoven helt ned til Tojstrup by, nu er der kanske en hel fjerdingvej op til den. Der i skoven var eliefolk, som var hule op ad ryggen. De kom tit hen til ham, når han var hyrde, og de vilde gjærne liste hans meldmad fra ham, det var jo det, de gik efter. De gik også ind i byen...
De var en gang samlede til mændgilde i Fogedgården i Hollandsbjærg. Der sad de og snakkede om bjærgmændene, der havde deres gang fra Madebakken og ind til Boøntoft og holdt der deres gilder og dandsede. Så var der en karl, som væddede med mændene i byen om, at han skulde ride ned og få et sølvbæger ved dem. Men han vilde have en rød hest at ride på, der...
På en mands mark i Viiild var der en stor bakke, og i den boede tre trolde. Hver Voldborg aften kom de ud og tog noget af det, der var nærest ved deres hjem. Manden, der ejede jorden, havde en gang glemt to harver og en plov på marken, og dem tog de og brændte. Men hvad der var mærket med kors, kunde de ikke tage. Så var det atter en Voldborg aften, de...
Der har også nogle gået her og pløjet om Natten, og når de var færdige, så fløj de op i Luften med sådan en Fart, at et stort Stykke af Furen fulgte med. Sonderup S., Hornum H. Jens Kristensen Brams, Sønderup.
Assesor Møller på Birkelse skulde kjøbe noget halm, men når lian havde kjøbt ti knipper, så forte han ind i bogen, at han havde kjøbt ti læs. Det gik op, og så måtte han forlade gården helt hovedkulds. En dag pløjede Lars Kaisen for ham. Da kom han hen til ham og sagde: Du tager Gud dode mig for brede furer. Det er netop dyden ved dem, så kan...
da.etk.JAT_02_0_00241
Når anden kunde sejle i furen og tage havren, når de såede, var det et godt tegn. Gammelstmp.
I Skovhøj lige her vesten for min Gård var der Bjærgfolk. En Mand her nede i Byen, de kaldte Kræn Gamborg, han gik og pløjede, og så var Bjærgmanden ved at bage. Deres Ovntræer lå i Furerne og var i Stykker. Han fæstede det sammen. Kom tilbage igjen, og da lå et stort Stykke Brød. Gav Bæsterne det, og efter den Dag blev de så fede. Så blev der et stort...
Den gang der blev lagt jord til Toftegård, blev man enig om, at der skulde høre så megen jord til denne gård, som fire heste kunde trække fure omkring i så langtid, som præstenbehøvedetil at holde sin præken. De begyndte da i Hellediget ved Py å en Søndag, trak derfra furen i øst til Vildmosen, derpå et godt stykke mod nord og så ned til åen igjen. Det...
Der pløjede én her sønden for byen på Nørre-Bølle mark om natten. Han råbte: "Tre furer tilbage." En aften kom en anden mand til ham og spurgte efter, hvad han bestilte, for han pløjede. Så fik de snak med hverandre i sneen. Når nogen ellers kom forbi det sted om aftenen, blev de vilds. bertel krog, v.- hassing.
På Røggeltved enge ved Nørholm findes en eng med en dam, og her skal en gård være nedsunken, som førte navnet Røggelgård. På de enge, som kaldes Hoven, findes spor af gamle furer, og her skal der have stået en gård. Nord for Rukjaer har der stået skov. Kristens farfader skar store bindstager der. nik. chr.
. . . Énbcn skulde træde på hver fure. Han havde en okse i hånden, kylede den efter ham, og den blev siddende i kirkeporten. Alterbægeret i Karlslunde lirke. Chr. Nielsen.
Når en holder op at plove, skal en stoppe æ plov tilbage, så den sidder løs i furen, ellers vil bæsterne ikke få hvile. Chr. Møller, Ringive.
Der var én, der havde været så slem nærig imod hans naboer, og så måtte han jo kjøre og plove, efter at han var død. Han havde tre sønner, og da gik den ene af dem hen og spurgte ham en aften, hvordan det kunde være, at han kjørte der og plovede. Så sagde han, at han havde pløjet tre furer over skjellet af hans nabos mark, og inden han fik dem pløjet...
Ude, hvor de nu graver gabet, har ligget en fire, fem gårde, de kaldte Lønne Bjærggårde. Man kan se, agrene har ligget i oster og vester, og kjende ryggene og furerne lige ind for gabet. De gamle snakkede meget om, at det var den bedste by, der var til Lønne. kristen vad, n.-n"bel.
Manden i Kaidal, Per Kaidal, han gik og plovede, og så kom der et bitte korn dværg-kvindemenneske til og bad ham, om han ikke vilde lægge de furer tilbage igjen, han nu sidst havde pløjet, for hun kunde ikke komme til Osterbæk efter vand til hendes børn. Det sagde han ja til og gjorde det også. Om natten gik deres ildklemme i kjokkenet i Kaidal lige så...
da.etk.DS_01_0_00436
