Her (i Mejlby) siger de fonen (furen), men i Shjødstrup siger de fåren. Margrete Jensdatter, Mejlby.
da.etk.JAT_06_0_00805
Den gamle Ole Knudsgårds faders moder, der levede i Knudsgård i KobbeiTød, var bjærgtagen i Iljcrlpcnsbjcerg og kunde ikke komme derfra, uden ved at manden pløjede en fure fra bjærget og til gården, som hun skulde have at gå i. Gjætrup.
da.etk.DS_01_0_00902
Der har også nogle gået her og pløjet om Natten, og når de var færdige, så fløj de op i Luften med sådan en Fart, at et stort Stykke af Furen fulgte med. Sonderup S., Hornum H. Jens Kristensen Brams, Sønderup.
Assesor Møller på Birkelse skulde kjøbe noget halm, men når lian havde kjøbt ti knipper, så forte han ind i bogen, at han havde kjøbt ti læs. Det gik op, og så måtte han forlade gården helt hovedkulds. En dag pløjede Lars Kaisen for ham. Da kom han hen til ham og sagde: Du tager Gud dode mig for brede furer. Det er netop dyden ved dem, så kan...
da.etk.JAT_02_0_00241
Når anden kunde sejle i furen og tage havren, når de såede, var det et godt tegn. Gammelstmp.
I Skovhøj lige her vesten for min Gård var der Bjærgfolk. En Mand her nede i Byen, de kaldte Kræn Gamborg, han gik og pløjede, og så var Bjærgmanden ved at bage. Deres Ovntræer lå i Furerne og var i Stykker. Han fæstede det sammen. Kom tilbage igjen, og da lå et stort Stykke Brød. Gav Bæsterne det, og efter den Dag blev de så fede. Så blev der et stort...
Den gang der blev lagt jord til Toftegård, blev man enig om, at der skulde høre så megen jord til denne gård, som fire heste kunde trække fure omkring i så langtid, som præstenbehøvedetil at holde sin præken. De begyndte da i Hellediget ved Py å en Søndag, trak derfra furen i øst til Vildmosen, derpå et godt stykke mod nord og så ned til åen igjen. Det...
Der pløjede én her sønden for byen på Nørre-Bølle mark om natten. Han råbte: "Tre furer tilbage." En aften kom en anden mand til ham og spurgte efter, hvad han bestilte, for han pløjede. Så fik de snak med hverandre i sneen. Når nogen ellers kom forbi det sted om aftenen, blev de vilds. bertel krog, v.- hassing.
På Røggeltved enge ved Nørholm findes en eng med en dam, og her skal en gård være nedsunken, som førte navnet Røggelgård. På de enge, som kaldes Hoven, findes spor af gamle furer, og her skal der have stået en gård. Nord for Rukjaer har der stået skov. Kristens farfader skar store bindstager der. nik. chr.
. . . Énbcn skulde træde på hver fure. Han havde en okse i hånden, kylede den efter ham, og den blev siddende i kirkeporten. Alterbægeret i Karlslunde lirke. Chr. Nielsen.
Når en holder op at plove, skal en stoppe æ plov tilbage, så den sidder løs i furen, ellers vil bæsterne ikke få hvile. Chr. Møller, Ringive.
Der var én, der havde været så slem nærig imod hans naboer, og så måtte han jo kjøre og plove, efter at han var død. Han havde tre sønner, og da gik den ene af dem hen og spurgte ham en aften, hvordan det kunde være, at han kjørte der og plovede. Så sagde han, at han havde pløjet tre furer over skjellet af hans nabos mark, og inden han fik dem pløjet...
Ude, hvor de nu graver gabet, har ligget en fire, fem gårde, de kaldte Lønne Bjærggårde. Man kan se, agrene har ligget i oster og vester, og kjende ryggene og furerne lige ind for gabet. De gamle snakkede meget om, at det var den bedste by, der var til Lønne. kristen vad, n.-n"bel.
Manden i Kaidal, Per Kaidal, han gik og plovede, og så kom der et bitte korn dværg-kvindemenneske til og bad ham, om han ikke vilde lægge de furer tilbage igjen, han nu sidst havde pløjet, for hun kunde ikke komme til Osterbæk efter vand til hendes børn. Det sagde han ja til og gjorde det også. Om natten gik deres ildklemme i kjokkenet i Kaidal lige så...
da.etk.DS_01_0_00436
Der er en Høj lige tæt vesten for Ørumgård, som hører til Nørre-Ørum, og den var der Bjærgfolk i. Så var de ved at bage i Højen, og deres Rage gik i Stykker. Da lagde de den ud tværs over en Fure, hvor Manden i Gården kjørte at pløje, og han gjorde den så i Stand og lagde den på den samme Plads. Om Eftermiddagen, da han kom igjen, lå der et Stykke nybagt...
Gamle Iver i Kjær gik ud og vilde give hans øg en aften. Så hørte han én, der råbte og sagde: "Fem furer tilbage!" Han svarede: "Ja, i morgen". Anden dagen gjorde han dog ikke noget ved det. Den aften måtte han værsgod og ud ad marken, som var norderst / Rødding ved Hesthave mark, og kjøre ploven. Da han havde plovet fem furer tilbage, så var han fri....
Der fortælles her en hel del fra udskiftningens tid, og om den uretfærdighed, der da blev begået. De, der har gjort uret, løber over markerne i skikkelse af ildhjul, men de mægter ikke at flytte skjellet tilbage. Et sted i Husby ved en gård, som kaldes Trimager, fortælles der, at der løber en mand ude på marken og råber: "Gjør ret og skjel, læg femten...
En troldkone i Skåne var gal på Højelse kirkeklokker, fordi de brummede så fælt. Hun tog da en stor sten, bandt sin lange hårflætning om den og slyngede den over mod klokkerne, men den faldt på Skennese mark. På stenen ses endnu furen af hårflætningen. chr. n.
Ude i Skjcelby er der en mand, og han er bleven jordskudt. Det var en dag, han var ude at ploje, så lige '-.r <, $p 24 A. Eliefolk. med ét kom der lige som et puf op af jorden, og så trillede der liere som et sort nogle hen ad furen foran ham. Han faldt naturligvis og blev helt syg og tosset i hovedet; kom sig gjorde han jo, men der er da dem, der...
