Det var oprindelig bestemt, at Kværndrup kirke, som nu ligger midt i byen på en høj banke, skulde have været bygget på en lignende banke inde i Rubbjærgskoven (under Egeskov) ret inden for det østlige skovled. Banken her i skoven kaldes endnu Kirkebanken eller Flintebanken og ligger vest for Kværndrup by. Men bygningen her vilde ikke skride fremad, ti...
Vi får ondt vejr, nu fløjter æ himmelhunde. Vi får skiddent vejr, når Skidden-Mette skralrer. Den samme fugl kaldes også æ flækspær. Grejs.
da.etk.JAT_03_0_01862
Den kone, som vil have mange hønseæg, skal lægge høns på de tider, da de vilde fugle udligger i skoven.
da.etk.JAT_01_0_01149
Når de sad ved Bjærgbakken og vilde skyde Havgasser, hørte de flere Gange, det slog en Kiste i der inde. De havde gravet sig et Hul at sidde i, for at Fuglene ikke skulde se dem. Når der så kom en Hiver, og Fuglene drev op og stod lige så stille oppe over Bakken, kunde Folkene ligge i Hullet og skyde dem. Else Pedersdatter, Lundø.
da.etk.DSnr_01_0_00082
For henved halvandet hundrede år siden var der en præst i Skalkendrup ved Nyborg, som hed Olivariiis, men i almindelighed blev kaldt hr. Ole. Folkene i sognet var meget bange for hr. Ole og hans sorte kunst, og man fortæller om ham, at til samme tid som han stod på prædikestolen i Avnslev kirke, kunde man få at se, at han gik og fiskede hjemme i dammen i...
Nedfalde fuglene om våren i de små granris et godt år; men nedhakkes grankogler rta et hårdt år. J. B.
En karl må ikke tørre sig på en piges forklæde, som hun har på, så bliver han gal efter hende. P. K. M.
Da Per Ibsen på Tyrrestrup lå for døden, kom der en stor sort fugl flyvende overgården, og den skreg: »Til HøLs, til Høls med Per Ibs«. Elbæk.
Der ei ingen iåd for den hovedværk, man får, når fuglene bygger rede af ens Tiår. A. L.
Medens det endnu var skik at lade kreaturerne gå ude om natten, efterabede en hyrde et fugleskrig, men fuglen anfaldt ham så eftertrykkelig, at de andre hyrder måtte lægge sig oven på ham, til det blev dag N. Kr. P., Gr.
Hovedhår skulde bramdes, for at fuglene ikke skulde få det at bvgge rede af. Hvis så skete, fik man hovedpine. J. M Tind.
Det varsler godt vejr, når uglen siger: tust tust (tuit), men uvejr, når den siger: uhu uhu! F. D.
Man må ikke røre ved lærkens æg eller forandre deres plads i reden, så vil fuglen ikke have reden mere. M. S.
Når man står eller sidder ved en lærkerede, må man passe på. at ens skygge ikke falder lun over reden, for så kommer fuglen ikke mere til den. K. M. Rasmussen.
Fuglene tager sig en mage frue dag (24. mart.-), da storken skal over det rode hav. Bingkj. O. Jensen, Højernp.
Spiser en frugtsommelig det, Fugle har hakket i, bliver hun ikke forløst. N. Kr. Pedersen, Grynderup (Gislum H.).
Man må ikke skjæve efter Uglen o: efterligne dens Hujen, ti så vil den komme at gjøre ondt. Andre Fugle, der kan gjøre Fortræd, er Knærkuglen eller Knærkunen, som af somme kaldes Jons Jæger. J. K. Jensen, Borup.
Man må aldrig skyde en Stork eller Lærke, da disse er hellige Fugle. Mads Jepsen.
