198 datasets found
Danish Keywords: fugl Place of Narration: Brudager Sortebro ved Svendborg
Nedfalde fuglene om våren i de små granris —et godt år; men nedhakkes grankogler — rta et hårdt år. J. B.
da.etk.JAT_03_0_01374
En karl må ikke tørre sig på en piges forklæde, som hun har på, så bliver han gal efter hende. P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_00611
Da Per Ibsen på Tyrrestrup lå for døden, kom der en stor sort fugl flyvende overgården, og den skreg: »Til HøLs, til Høls med Per Ibs«. Elbæk.
da.etk.DS_06_0_00137
Får fuglene fat i ens afredte hår, bliver man skaldet. H. V. R.
da.etk.DS_04_0_02233
Der ei ingen iåd for den hovedværk, man får, når fuglene bygger rede af ens Tiår. A. L.
da.etk.DS_04_0_01903
Medens det endnu var skik at lade kreaturerne gå ude om natten, efterabede en hyrde et fugleskrig, men fuglen anfaldt ham så eftertrykkelig, at de andre hyrder måtte lægge sig oven på ham, til det blev dag N. Kr. P., Gr.
da.etk.DS_02_C_00117
Hovedhår skulde bramdes, for at fuglene ikke skulde få det at bvgge rede af. Hvis så skete, fik man hovedpine. J. M Tind.
da.etk.JAT_03_0_01763
Det varsler godt vejr, når uglen siger: tust tust (tuit), men uvejr, når den siger: uhu uhu! F. D.
da.etk.JAT_03_0_01270
Man må ikke røre ved lærkens æg eller forandre deres plads i reden, så vil fuglen ikke have reden mere. M. S.
da.etk.JAT_01_0_01505
Når man står eller sidder ved en lærkerede, må man passe på. at ens skygge ikke falder lu”n over reden, for så kommer fuglen ikke mere til den. K. M. Rasmussen.
da.etk.JAT_01_0_01504
Fuglene tager sig en mage frue dag (24. mart.-), da storken skal over det rode hav. Bingkj. O. Jensen, Højernp.
da.etk.JAT_01_0_01413
Spiser en frugtsommelig det, Fugle har hakket i, bliver hun ikke forløst. N. Kr. Pedersen, Grynderup (Gislum H.).
da.etk.DSnr_04_0_01237
Man må ikke skjæve efter Uglen o: efterligne dens Hujen, ti så vil den komme at gjøre ondt. Andre Fugle, der kan gjøre Fortræd, er Knærkuglen eller Knærkunen, som af somme kaldes Jons Jæger. J. K. Jensen, Borup.
da.etk.DSnr_02_G_00044
Man må aldrig skyde en Stork eller Lærke, da disse er hellige Fugle. Mads Jepsen.
da.etk.DSnr_02_G_00031
Storken samt flere andre Fugle kaster deres første Æg ud som Tiende. N. Kr. Pedersen, Grynderup.
da.etk.DSnr_02_G_00025
Når nogen vil gjøre doner til at fange fugle med, skal hestehårene tages af hesterumperue ved kirken under prædiken, derefter god lykke til at fange fugle. j. b.
da.etk.DS_07_0_01259
Når kokken bliver syv år, bliver den mandhvolm, og så gjør den et æg, der skal ruges ud i staldmog (hestegjødning). Der kommer en unge ud af, og når den sættes i et bur, så kan den trække en Lybsker til sig hver dag. Den unge er naturligvis en fugl. Lærer Sø, Gudum.
da.etk.DS_06_0_00670
Ved kirkegården vil hesten ikke ud af stedet. En lille fugl på kirkegårdsmuren siger: "Her er lidt til én og slet intet til to." Da rev han et stykke af sin skjorteflig og kastede ind over muren, og nu gik hesten videre. Nedkomst i graven. jørgen hansen.
da.etk.DS_05_0_01156
Bvgger fuglene rede af vort hovedhår, får vi dårlige øjne. Sjælland. E. T. K.
da.etk.DS_04_0_02251
Når man reder sit hår, skal man brænde det, man reder af. Man må ikke smide det ud, for hvis fuglene får fat på det til at bygge reder af, får man tandpine. Lars Frederiksen.
da.etk.DS_04_0_02240