En varulv har en stor lådden plet på brystet. Den ligner en stor glubende hund med et fladt hoved og store, gronne, tindrende og rullende ojne. Hårene er lange og strittende. Den humper af sted på tre ben, det fjerde stikker den bag ud i steden for hale, da denne mangler. De søger især frugtsommelige kvinder, som de sønderriver for at få et stykke af det...
Frugtsommelige må ikke spise gåseøjne, for så får barnet gåseøjne. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_02335
En halv fjerdingvej vesten for Guldager skal der vane gravet hoveder ned i en pest, som var her i gammel tid. Det er ene smågiave som på en kirkegård, og tuerne ligger i rader. Lars Harken, som ejede jorden, har fortalt mig det. Manden, der nu ejer stedet, vil ikke have det brækket, sa dit ligger i grønne endnu, som det tiltid har gjort. M. K. G.
Da Jesus gik ud i sin urtegård, da svedte han vand som blodige sår, han så til sine fem sår, han talte til sin son: Min son, stat og strid endelig, strid mandelig, pinen er uendelig, glæden er evindelig. Hvem der læser denne lille bon tre gange om aftenen, tre gauge om morgenen, forend de opstår, forend de ud går, forend de smager verdens brod, deres...
Manden en varulv .... Konen følger efter ham ud i skoven, ser, at han lagde sine klæder og blev til en varulv. Går hjem og tager klæderne med sig. Manden foer nu flere dage tudende og hylende omkring i skoven og kom ikke igjen hjem efter nogen tids forlob, som han for havde plejet. Hun bar da atter klæderne der ud, og manden kom nu straks efter hjem. M....
Frugtsommelige må ikke blive blodstænkede, for at barnet ikke skal få blodrøde pletter. Tødsø. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02304
Frugtsommelige må ikke sidde påenskorstensplade, så bliver der en skoldet plet på barnet. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02293
Frugtsommelige må ikke gå over blod, når der slagtes. De må beller ikke se lig, så bliver barnet blegt. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_02290
Frugtsommelige må ikke spise blodpølse, ti om så sker, får barnet slag. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02283
Er barnet skjøgeseet, hvilket ikke har kunnet ske, når den frugtsommelige moder har haft forklæde for sig, da skal barnet drikke af en skohæl (af en lædersko), der tilhører en skjøge. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02120
Hubrand i Ansigtet en Mus i Ansigtet en Hønsefod i Rimpen. Modermærker. M. J. Skov, Øster-Åbølling (Roager S., Haderslev Vester A.). frugtsommelige. A. G.
da.etk.DSnr_04_0_01208
Ulvene var værst efter frugtsommelige Kvinder. Fabjærg.
da.etk.DSnr_02_F_00001
Frugtsommelige må ikke gå gjennem led, at barnet ikke skal blive ledvidt, måske ledeløs (o: ikke kunne holde lemmerne stive). j. m.
da.etk.DS_04_0_02339
Varulvene hjumper som trebenede får og er gramme især efter frugtsommelige koner. Pebersvendene bliver til varulve, og pebermøerne til marer. Et sted var der oppe under loftet et underlig fedtet hul; man kunde få et helt lag fedt på fingrene, når man tog derop i, men de turde ikke lukke det, for det var maren, der havde sin gang der. Jorg. Hansen.
da.etk.DS_02_F_00005
De gamle kunde ikke lide, at nogen stod og favnede i en åben Dør. Det skulde være skadeligt for frugtsommelige Kvinder. Var det sket, skulde de tage en Lime og feje over Dørtrinet med, inden der kom nogen ind bag efter. E. T. K.
da.etk.DSnr_04_0_01230
Der går det Sagn, at der var en Herremand på Spandetgård, der var så slem til at gjøre sine Piger frugtsommelige. Når det var sket, så han efter at få dem gift, og så fik hver af dem et lille Hus med lidt Jord til at bo i. De Huse fandtes nord for Spandet og blev kaldt Mølby. Derfor bestod Mølby i sin Tid af lutter Småsteder. Men nu er der noget af det...
da.etk.DSnr_03_0_00848
Frugtsommelige må vare sig for at bryde træ eller ris for deres knæ, ti ligesom knæet knager, går barnets rumpe immer. j. b.
En mand sad og spiste et stykke pandekage og slog dermed sin frugtsommelige hustru let på kinden. Hun gik nu og græmmede sig over, at hun havde glemt at slå igjen, forså havde det intet haft at betyde. Nu fik barnet ganske rigtig en plet på kinden. H. Th. Nybo.
Når frugtsommelige koner spiser vibeæg, bliver børnene fregnede; da fregnede siges at have en fin hud, bar vibeæggene ofte været dyre i Kjøbenhavn og andre store byer. Chr. Weiss.
Lange-Margrete var en Tater og dræbte frugtsommelige kvinder og spiste hjærterne af børnene, for hun havde den tro, at når hun kunde nå at få 7, kunde hun blive usynlig. Men hun nåede kun at få 6. Så blev hun fanget og sat ind i et kjælderhul under den vestre fløj på N.-Vosborgs hovedbygning og senere halshugget. Det hul kaldes den dag i dag...
