En varulv lignede en almindelig ulv på det nær, at den kun havde tre ben. Den var et forgjort mandfolk, der om dagen var som andre, men i enkelte nætter blev til en varulv og færdedes vidt omkring. Et menneske kunde frigjores for denne ulykkelige tilstand ved at fortære et uskyldigt (o: ufødt) barns hjærte. Frugtsommelige kvinder gik derfor gruelig nødig...
Frugtsommelige må ikke spise gåseøjne, for så får barnet gåseøjne. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_02335
Frugtsommelige må ikke blive blodstænkede, for at barnet ikke skal få blodrøde pletter. Tødsø. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02304
Frugtsommelige må ikke sidde påenskorstensplade, så bliver der en skoldet plet på barnet. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02293
Frugtsommelige må ikke gå over blod, når der slagtes. De må beller ikke se lig, så bliver barnet blegt. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_02290
Frugtsommelige må ikke spise blodpølse, ti om så sker, får barnet slag. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02283
Er barnet skjøgeseet, hvilket ikke har kunnet ske, når den frugtsommelige moder har haft forklæde for sig, da skal barnet drikke af en skohæl (af en lædersko), der tilhører en skjøge. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02120
Du må it strit to mæj, uden a du ve ha mæj, sagde karlen. Kristian Larsen, F.
da.etk.JAT_03_0_00550
En dag kom en herremand ridende forbi en bonde, der på en eng ved vejen gik og vendte bo. Alt imens han vendte, nynnede han: Gid præsten snart monne dø, men herremanden længe måtte leve". Denne hørte ordene og fandt behag i meningen, holdt stille og spurgte bonden, hvorfor han havde sådanne ønsker. Jo", lød svaret, det kommer sig såmænd deraf, at når...
På en Kyndelmisse-aften kom en ung heks hen hos en erfaren og øvet gammel heks for at blive undervist i kunsten at ride til Troms kirke. Begge to havde fået nappet sig hver en smuk, glindsende sorthøne, og det kunde jo aldrig have været bedre. Den gamle heks indsmurte så først hønsene i noget nylig anskaffet heksesmør, og derpå satte de dem overskrævs på...
Forheksene i gamle dage red til Bloksbjærg, Troms kirke, eller hvorhen det kunde falde sig, brugte de en egen slags smørelse til at indgnide ridehesten med, nemlig heksesmør, og dette hjalp dem så meget, at de kunde ride over stok og sten i en susende fart, langt værre end ellers. Dette smør kunde heksene frembringe af en hanekam, men hanen måtte så være...
Imellem byerne Kalvrod og Torpe, Bregninge sogn, ligger en høj, som nok i gamle dage undertiden om natten stod på fire gloende pæle. Der blev sagt, at der lå gjemt eu skat i den, og endvidere sagdes, at denne skat kun kunde hæves af dem, der kunde få udgravet deu udeu at mæle et ord. En gang var fire mænd i Torpe blevne enige om at forsøge at hæve...
Hubrand i Ansigtet en Mus i Ansigtet en Hønsefod i Rimpen. Modermærker. M. J. Skov, Øster-Åbølling (Roager S., Haderslev Vester A.). frugtsommelige. A. G.
da.etk.DSnr_04_0_01208
Ulvene var værst efter frugtsommelige Kvinder. Fabjærg.
da.etk.DSnr_02_F_00001
Frugtsommelige må ikke gå gjennem led, at barnet ikke skal blive ledvidt, måske ledeløs (o: ikke kunne holde lemmerne stive). j. m.
da.etk.DS_04_0_02339
Varulvene hjumper som trebenede får og er gramme især efter frugtsommelige koner. Pebersvendene bliver til varulve, og pebermøerne til marer. Et sted var der oppe under loftet et underlig fedtet hul; man kunde få et helt lag fedt på fingrene, når man tog derop i, men de turde ikke lukke det, for det var maren, der havde sin gang der. Jorg. Hansen.
da.etk.DS_02_F_00005
De gamle kunde ikke lide, at nogen stod og favnede i en åben Dør. Det skulde være skadeligt for frugtsommelige Kvinder. Var det sket, skulde de tage en Lime og feje over Dørtrinet med, inden der kom nogen ind bag efter. E. T. K.
da.etk.DSnr_04_0_01230
Der går det Sagn, at der var en Herremand på Spandetgård, der var så slem til at gjøre sine Piger frugtsommelige. Når det var sket, så han efter at få dem gift, og så fik hver af dem et lille Hus med lidt Jord til at bo i. De Huse fandtes nord for Spandet og blev kaldt Mølby. Derfor bestod Mølby i sin Tid af lutter Småsteder. Men nu er der noget af det...
da.etk.DSnr_03_0_00848
Frugtsommelige må vare sig for at bryde træ eller ris for deres knæ, ti ligesom knæet knager, går barnets rumpe immer. j. b.
En mand sad og spiste et stykke pandekage og slog dermed sin frugtsommelige hustru let på kinden. Hun gik nu og græmmede sig over, at hun havde glemt at slå igjen, forså havde det intet haft at betyde. Nu fik barnet ganske rigtig en plet på kinden. H. Th. Nybo.
