På Skjellet imellem Råkildegårds Mark og Ellidshøj Mark står to høje hvide Sten, der kaldes de hvide Piger, og de bliver kalkede op hvert År. Der fortælles, at to Søstre var blevne frugtsommelige ved én Karl, og så gik de begge hen og ombragte dem selv, da det kom op, hvordan det rigtig forholdt sig, på den Plads, hvor Stenene står. De blev da oprejst...
Frugtsommelige må ikke spise gåseøjne, for så får barnet gåseøjne. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_02335
Frugtsommelige må ikke blive blodstænkede, for at barnet ikke skal få blodrøde pletter. Tødsø. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02304
Frugtsommelige må ikke sidde påenskorstensplade, så bliver der en skoldet plet på barnet. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02293
Frugtsommelige må ikke gå over blod, når der slagtes. De må beller ikke se lig, så bliver barnet blegt. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_02290
Frugtsommelige må ikke spise blodpølse, ti om så sker, får barnet slag. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02283
Er barnet skjøgeseet, hvilket ikke har kunnet ske, når den frugtsommelige moder har haft forklæde for sig, da skal barnet drikke af en skohæl (af en lædersko), der tilhører en skjøge. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02120
Hubrand i Ansigtet en Mus i Ansigtet en Hønsefod i Rimpen. Modermærker. M. J. Skov, Øster-Åbølling (Roager S., Haderslev Vester A.). frugtsommelige. A. G.
da.etk.DSnr_04_0_01208
Ulvene var værst efter frugtsommelige Kvinder. Fabjærg.
da.etk.DSnr_02_F_00001
Frugtsommelige må ikke gå gjennem led, at barnet ikke skal blive ledvidt, måske ledeløs (o: ikke kunne holde lemmerne stive). j. m.
da.etk.DS_04_0_02339
Varulvene hjumper som trebenede får og er gramme især efter frugtsommelige koner. Pebersvendene bliver til varulve, og pebermøerne til marer. Et sted var der oppe under loftet et underlig fedtet hul; man kunde få et helt lag fedt på fingrene, når man tog derop i, men de turde ikke lukke det, for det var maren, der havde sin gang der. Jorg. Hansen.
da.etk.DS_02_F_00005
Der var en præst i Hads herred, han havde lusesyge. Der blev fortalt, at han havde to skjæpper lus i hans sko. Det var jo lådne fåreskindssko, han gik i. Stationsforstander S. P. Sørensen, Ellidshøj.
Provst Deichmann i Ferslev var meget pengebegjærlig og samlede der i embedet 80000 daler. Hans vædder og Lavst Lundgårds vædder stødte en gang sammen, og Lavstes blev stukken ihjel. Så vidste Lavst nok, at provsten nødig vilde erstatte vædderen, og han gik da derop og fortalte, at deres væddere var stødt sammen, og hans vædder havde stødt provstens...
Provst Albrektsen i Ellidslwj holdt kun én eller to skriftetaler, den ene til de gamle, den anden til de unge. Han var meget præcis og gnaven, når nogen kom for sent. En dag kom tre for sildig til skrifte, og da lød det sådan i talen: I unge, som farei fra én forlystelse til en anden, stands dog og betænk, hvor vejen monne føre hen så, der kommer tre...
En mand fra Ålborg rejste tit til Nørholm og på tilbagerejsen kom han om ad Svenihtrup mølle, hvor kroen ligger tæt ved siden af. Han var nu ikke ræd af sig eg red tit ved nattetid. Så siger kromanden en gang til ham, det er netop min farbroder Mads: Hvad ligger du og rakker der i Norholm for, a var tilfreds, Fanden kom efter dig en gang. Det svarte...
Der var en Gård, som de aldrig kunde være på for Spogelser. Det var en Frue, der havde beboet Gården forhen. Der var tre Præster bestilt til at komme en Aften og tage imod hende, men i det samme kom der en fattig Præst, som de andre ikke regnede og ingen Snak vilde have med. Da de kom ind i Stuen, sad han og tællede tre Pinde, og dem sætter han på...
En Mand fra Ræbild-Husene var bleven en halv Tønde Korn skyldig til Mølleren i Tingbæks Mølle. Men så gik han fra det, og Mølleren måtte da lade ham stævne. Han fik så Lov til at gjøre Ed på, at han skyldte ham ikke noget. Men så sagde Mølleren: »Det skal a aldrig give dig til.« Da Manden var død, var Mølleren en Aften kjørt fra By, og som han nu kjørte...
Da de en Gang byggede en Kirke i Kjøbenhavn (?), kunde de ikke få den til at stå, for Grundvolden sank. Så blev de råd til at sætte et levende Barn derned, og det blev så sat ind i en usle Kryle ved et Bord og med Lys på og Legesager, imens Murerne murede omkring det. Der var tolv Murere om at mure det sammen, for det skulde ske i en Hast, og det er...
En Degn her i Elleshøj, som hed Barklay, blev ordret til at gå med Provstetasken her fra og til Hornum. Det var 1827 om Vinteren vistnok i Januar, og på Grund af det onde Vejr vægrede han sig ved det, men det hjalp ikke. Næste Dag fandt man ham i en Sig oppe på Guldbæk Hede, hvor han lå og var frossen ihjel. Ellidshøj S., Hornum H. Lærer Nielsen,...
Karlen, der går ud for at ræde Præsten. Han siger: »Er du en Kristen, da svar, er du en Djævel, da far.« Men Karlen turde ikke give sig til Kjende. Han fornam ingen Ting til, inden han var i Jorden til over Knæerne. Nu kunde Præsten ikke redde ham. Han hentede Sakramentet og gav ham, og så satte han ham ned der. Ellidshøj S., Hornum H. Johan Pingel,...
