Frugtsommelige må ikke spise gåseøjne, for så får barnet gåseøjne. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_02335
Frugtsommelige må ikke blive blodstænkede, for at barnet ikke skal få blodrøde pletter. Tødsø. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02304
Frugtsommelige må ikke sidde påenskorstensplade, så bliver der en skoldet plet på barnet. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02293
Frugtsommelige må ikke gå over blod, når der slagtes. De må beller ikke se lig, så bliver barnet blegt. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_02290
Frugtsommelige må ikke spise blodpølse, ti om så sker, får barnet slag. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02283
Er barnet skjøgeseet, hvilket ikke har kunnet ske, når den frugtsommelige moder har haft forklæde for sig, da skal barnet drikke af en skohæl (af en lædersko), der tilhører en skjøge. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02120
Hubrand i Ansigtet en Mus i Ansigtet en Hønsefod i Rimpen. Modermærker. M. J. Skov, Øster-Åbølling (Roager S., Haderslev Vester A.). frugtsommelige. A. G.
da.etk.DSnr_04_0_01208
Ulvene var værst efter frugtsommelige Kvinder. Fabjærg.
da.etk.DSnr_02_F_00001
Frugtsommelige må ikke gå gjennem led, at barnet ikke skal blive ledvidt, måske ledeløs (o: ikke kunne holde lemmerne stive). j. m.
da.etk.DS_04_0_02339
Varulvene hjumper som trebenede får og er gramme især efter frugtsommelige koner. Pebersvendene bliver til varulve, og pebermøerne til marer. Et sted var der oppe under loftet et underlig fedtet hul; man kunde få et helt lag fedt på fingrene, når man tog derop i, men de turde ikke lukke det, for det var maren, der havde sin gang der. Jorg. Hansen.
da.etk.DS_02_F_00005
1 en gård i Lille-Viby er der et sagn om, at ea omløbende bissekræmmer er bleven borte. Da de byggde, stuehuset em. da fandt de et skelet umiddelbart under lergulvet Det blev bygget om i halvfjerserne. L> P. Andersen, Drigstrup
da.etk.JAT_05_0_00262
Klavs Klinkbys Gård i Bogense er en gammel Gård, der har et meget stort Gårdsrum og siges at være bygget af Svenskerne. De havde nemlig bidt sig fast der og tænkte på at blive for bestandig. Om Højtidsaftener kommer der kjørende en Vogn med 4 Heste for op for Døren, og når Folkene så kommer ud for at se efter, så er der ingen Ting. En Pige, der tjente...
da.etk.DSnr_05_0_00152
I Midten af forrige Århundrede blev der i et Hus her i Byen grebet en Karl, som var her fra Egnen, mens han sad og spillede til Dands for Ungdommen. Han havde myrdet 7 Mennesker og deriblandt sin egen Kjæreste ovre i Slesvig, og da hun blev undersøgt, fandtes der to Drengebørn i hende. Han blev kjørt rundt i Odense den Dag, han skulde henrettes og blev...
Der er en Præst fra Mesinge druknet der ude ved Dæmningen, en Gang han red til Sogne. Den Gang var Drigstrup Annex til Mesinge. Hesten kom udenfor det almindelige Vadested på Tårup Strand og kom i noget Bløde. Så faldt den, og Præsten kom af den og kunde ikke redde sig. Det var om Efteråret, så vidt jeg husker, og det skulde være gået for sig ovre ved...
da.etk.DSnr_04_0_00420
Da Spaniolerne lå her, stillede de en Morgen her norden for Byen, hvor de havde deres Samlingsplads, og så marserede de med klingende Spil over efter Munkebo på en Høj, som ligger i det Sogn, og skød 68 Mand. Kort efter kom de atter tilbage med klingende Spil, som om intet var passeret. Skeletterne af disse Mennesker blev gravet op, da Landevejen sidst...
I Lille-Viby har jeg kjendt en gammel Kone, som hed Karen Hermans, og hun fortalte, at da Spaniolerne rejste herfra, var der en af Rytterne, der trak sin Hest hen til Indgangsdøren i den Gård, hvor han lå i Indkvartering, og sagde på godt Dansk: »Jeg troede dog, jeg skulde have fået min gamle Moder at se én Gang til.« Dermed satte han sig op og red med...
da.etk.DSnr_04_0_00182
Efter Svenskekrigen skal Sognet næsten have været uddod. Før Krigen var der 38 bosiddende Mænd, men efter Krigen fandtes kun 5. Man véd dog ikke, om de alle er bleven slåede ihjel. OverKjærby og Lille-Viby var jævnede med Jorden. Halvdelen af Kjærby hed da Øster-Kjærby og lå ude på Marken i Kvindebjærgets Dal øster for og lidt til syd for Stedet, hvor...
Der hænger en Kårde og et Par Støvler i Kirken i Kjærteminde, der har tilhørt en dansk Officer, som med egen Hånd nedlagde flere Svenskere, førend han selv blev overmandet. Kjolslrup Præstegård blev udplyndret af Svenskerne, og de handlede ilde med Præsten. Sognefoged L. P. Andersen, Drigstrup. Kjærteminde; Kjelstrup S., Bjærge H.
OdenseNyborg Hovedlandevej har forhen gået over Åsum og så ad Gels Kro, derfra ad Avnslev og forbi Herregården Juelsbjærg. Sognefoged L. P. Andersen, Drigstrup.
da.etk.DSnr_03_0_01076
Det er ikke over 10 År siden det gamle Stuehus i Torslunde blev brækket ned, men da brugtes det ikke længere til Stuehus. Det var bygget i 1500 og nogle. Tømmeret var så mærkeligt, for i Stedet for, at de nu sætter Dukkerne lodret i Undervæggene, så sad de der på skrå op til Stolpen. L. P. Andersen, Drigstrup. Mesinge S., Bjærge H.
