Eder: Pandekage fare i mig! Fanden stå fra mig. H. A. Hansen, Hoven.
De unge fra Hinnum vilde gå til Dal til leg. Mig og min broder kom imod dem, og de sagde, at vi skulde vende om igjen, for da de gik gjennem æ Grydderhelld, kom de forbi en hovedløs sø, og de var så forbævrede og angst. Vi gik alligevel, og endelig så vi soen. Min broder pudsede en hund efter den, men den vilde ikke frem. Så kom vi nærmere, men hunden...
Da stavnsbåndet blev løsnet, var der enkelte af bonderne, som rigtig vilde nyde den hidtil ukjendte frihed. Der var da nogle, som fandt på at gå kræmmer. Sådan kom da en ung bondekarl til IAndbjærggård (i Ølgod) med varer, som han gav sig til at handle med folkene om ude i folkestuen. Da husbonden, som nok kjendte karlen, mærkede, at der var uro ude...
I Grene kunde ulvene om aftenen komme ned til åen og tude, te det var grovt. I en gard, der kaldes Billund, havde de et foløg, der sloges med en ulv en hel nat. Det var sa fortumlet om morgenen, at sveden drap ned ad hende. Men hun frelste dog foliet. Søren Vistisen, Hoven.
Aæum og Egvad kirker ved Tårum skal være opkaldt efter Adam og Eva. h. a. h.
Ved Skovsende har der været stor skov. Til nordost herfor er der noget, som kaldes æ Kratbanke, og der har også været skov, men det er længe siden. Der er dygtigt krat endnu, men der kan blot blive som til rivebøvle eller sådan noget. Rødderne står der endnu. søren vistisen, hoven.
I Urup i Grindsted har der været en herregård, der havde samme navn som herremanden. Omkring ved den gård, der nu tilhører Bærtel Jensen, kan man endnu påvise voldene og gravene, og i samme gård har der været opbevaret et par hjortetakker, som skal stamme fra herremandstiden. h. a. h.
På Grindsted mark er der en lille dyb sø, som hedder Grindsted so. Der skal være stinket en gård, og runden om søen er der ligesom agerrene ned til søen. Der blev skikket bud efter præsten . . . Han blev ifrig og røg ud, men glemte kalk og disk i et vindue. Begge dele kom sejlende efter ham. Når det er klar frost, og man kommer ud på isen, kan man se...
I en dal, der kaldes Store-dal mellem Silkeborg og Billund i Grene sogn, der gik en sti, og lige sonden for den stod et lys. Det lys har folk snakket så meget om. De kunde stå hjemme i Silkeborg og Elkjær og se det, og de har også set det i Billund. Man mente, at der var dræbt én der og gravet ned, og det skulde være en greve. Der var nogle rovere i...
I Nollund havde æ tatterer deres bolig under folkenes seng. Sådan kaldte min oldemoder bjærgfolkene. Det var sådan små folk, og de kom en gang og lånte folkenes øltønde. De måtte ikke se i den, de bragte tilbage, men da konen en gang så i den, var den fuld af spindelvæv. Søren Vistisen, Hoven.
Det er godt, når der falder regn i brudens krone, mens hun kjorer til kirke. H. V. K.
Tilføjelse til Sagnet fra S. Vrå, fortalt af Joh. Marie Jensdatter, Jerlev, D. S. V. 1756: Der var ikke Tale om, at hun eller hendes Mand havde gjort noget uskikkeligt, så det må have stammet fra nogen forved dem. De ejede en lille Gård og Vrå og Em Kirker og var rige Folk. Vrå S., Borglum H.
To Brodre nede fra Hadsund kjørte om Morgenen tidlig ad Vejen fra deres Hjem til Mariager. Da kunde den ene se et gloende Hjul, der løb forved dem i det ene Hjulspor, men den anden kunde ikke se det. Anders Svendsen, Stejlbjærg. [Vindblæs S., Gjerlev H.]?
da.etk.DSnr_05_0_00009
Det var i min Faders unge Dage, da kom han en Aften ad Vejen over Engen og vilde til Grindsted, han kom fra en By, som hedder Sønderby. Noget før han kom til Broen, da så' han et Dyr ligesom et hvidt Får gå forved ham, og det holdt altid en bestemt Afstand; når han gik lidt raskere, så gik det også, og gik han igjen mere stille, så gik det også stille....
Der var en pige oppe fra Ejersted, Saltum, hun skulde gå til Ingstrup præst om vinteren. De andre præstebørn fortalte, at hun kunde lave hendes vante om til en hare, der kunde løbe forved dem på isen det var jo om vinteren og sådan gjøre flere kunster. Hendes moder skulde være en heks og havde lært hende det. Johanne Marie Kristensdatter, Ugilt.
Når nogen ønsker at se sin dobbeltgænger, skal han gå hen på et afsides sted, hvor ingen kan høre ham, og kalde tre gange på sig selv, samt svare hver gang: Hvem kalder på mig ? Da vil han få sin egen skikkelse at se forved sig. At. N.
Det var en gang, da Kristen Grønborg gik forbi Mvgelhøj i Borris, at han ligesom hørte noget stønne bag ved sig. Da han så om, løb der en lille sort hund bag ved ham, men den kom straks om ved siden af ham, og da blev den meget større. Til sidst kom den om forved ham, og da blev den større end en hest, og han kunde ikke flytte en fod. Men så slog han...
Der var ild i den store Vildmose, og der kom da bud efter hr. Jermiin fra Øster-Brønderslev, som så kom ud og standsede den. De kjørte ham derud, og så gik han forved vognen. Han gik og hvistede ad ilden med hans lommeklæde, og efter som han kom frem, faldt ilden lige ned. Kristen Eriksen, Linderup.
da.etk.DS_04_0_00987
A var en gang i en mands have at stjæle æbler. Hvi a kommer op i abilden og plukker i et blårgarnsforklæde, som a havde forved mig at plukke i, så kommer manden efter mig, og a må ned af abilden. Hvi han så får at se, hvor mange a havde, sa siger han: Ja, når a gav ham nu de halve af de æbler, a havde, og så et halvt æble over, så måtte a gå med de...
