Slanter-Lavst kjørte en Dag til Århus. De havde 5 Agsler i Vognen, og det kunde nok behøves. Da de på Hjemvejen kom til Bjerring Bro, kunde de ikke komme længere. Så sagde han til Karlen om at tage det ene Hjul af og sætte det på den Agsel, der vendte bag ud. Nu måtte den Slemme gå om og bære den tomme Agsel til Blegind. Han havde nemlig forud stået...
Henne på Dover Mark ligger en Høj, de kalder Troldbakket, og der boede i gamle Dage en Trold. Da Folk så blev dygtige i Agerbruget, gav de dem til at plove der oppe på Bakket både på kryds og tvat. Så boede der en Småmand der nede ved Nedrekanten af Bakket, og han havde et Par Stude at drive hans Ejendom med, men sad småt ved det og kunde ikke vel begå...
Lav a tjente ved Præsten i Holme, var Præstegården i Viby forpagtet ud til Præstens Søn der. Han var gjærne i Pengemangel, og Folk sagde, at han var i med Fanden. Hvordan det nu var, véd a ikke, men en Nat kom der Bud efter Præsten i Holme, og a måtte kjøre ham derned. Men hvad der ellers var i Vejen, fik a jo ikke at vide. Viby S., Ning H. Efter Søren...
da.etk.DSnr_06_0_00036
A tjente for Kusk ved Præsten i Holme, og Folk sagde, at der forhen havde gået en hel Del Spøgeri og Skidteri og sådan noget i Præstegården, men a mærkede aldrig til noget uden én Gang, a havde været ude at kjøre med Præsten og kom sildig hjem om Aftenen. Da a havde fået spændt fra og været ude at skyde Vognen ind, mødte a en hvid Skikkelse i Stalddøren,...
I Præstegården i Blegind er der en Vognport, hvor de ikke kan holde Leder i Ydermuren, der vender ud fra Gården. Der er i Muren et Hul, som aldrig bliver lukket, og hvis nogen lukker det, bliver der sådant Spektakel, at ingen kan være i Gården. Blegind S., Hjelmslev H. Mikael Jensen, Adslev.
da.etk.DSnr_05_0_00927
Holm Præstegård ligger øst for Kirken, og det ene Hjørne af Stuehuset er bygget ind på Kirkegården, medens Byen ligger vest for Kirken. Der var en Smøge mellem Stuehuset og det andet Hus og en Låge i Kirkegårdsdiget. Så når vi vilde i Byen om Aftenen, gik vi gjærne tværs over Kirkegården i Steden for at gå uden om. Men en Aften, a havde været i Byen og...
da.etk.DSnr_05_0_00480
Oppe på Bryggersloftet i Holme Præstegård lå der en Pandeskal af et Menneske. Hvor længe den havde ligget der, véd a ikke, men en Gang det var nu før min Tid der i Gården havde Karlene taget denher Pandeskal og gravet den ned oppe på Kirkegården. Men så blev der sådan et Spektakkel i Gården, og Præsten kom og sagde til Karlene, at nu havde de nok...
da.etk.DSnr_04_0_00404
Det er en almindelig Sige her på Egnen: Det er sådan Varme i Dag, de kan ikke være i Jegsen Kirke for Varme. Men der er jo ingen Kirke i Jegsen. Det Sted, der kaldes sådan, er imellem Jegsen og Tåstrup tæt nord for Jegsen By. Det er et højt Sted og kan sees helt ind til Århus. Vi brændte altid Blus af Voldborg Aften der, og de Adslever og de Jegsener de...
Peder Sorensens Gård i Hasselager lå forhen inde i Byen, men hans Formand vilde have den flyt ud på Marken. Så blev der Sporgsmål om, hvor de skulde lægge den. Der var Tale om to Steder. Det ene var i en Lavning, og det andet oppe på en lille Bakke. Manden bestemte sig så til at lægge den i Lavningen for Vandets Skyld, og de havde allerede fået en hel...
En Mand, der boede nede i Stjær Sogn ude på Marken, han var en af deher Søndagsfolk, der kan se Ligskarer og sligt. Ham og én til de kommer følgesend ad på Vejen fra Stjær og til S to reRing, og de gjær og snakker. Da de kommer et lille Stykke neden for Stjær, så siger han til Ledsageren: »Gå af Vejen.« »Å hå, a har ikke noget at gå af Vejen for,«...
I Bodil Vandmølle, Hørning Sogn, var der i gammel Tid Holefabrik; men den lå noget længere inde på en 0 i Åen. Hver Morgen Folkene kom op, så de, at der var lavet så meget Arbejde om Natten, og der lå så mange færdige Høleer. Nu vilde de jo have at vide, hvem der sådan arbejdede for dem, og stod på Vagt for at passe det op. Da kom der så mange bitte Folk...
En gammel Mand fortæller: Min Fader har fortalt, at da han som Dreng var hjemme i Solbjærg, havde de en Del Unghøveder, som var bleven henne. Han og Karlen blev da sendt ud at lede efter dem. De gik langs med Søen gjennem et stort Eliekrat mellem Solbjærg og Astrup, og der så min Fader en hel Hob små Folk, som rendte omkring i dether Ellekrat. Han...
Ved den Tid de begyndte at ringe med Kirkeklokkerne her i Landet, da boede der en Mand der ude ved Siden af Rammelåsbakket, og han og så Karlen havde opdaget, at der boede en Trold i Bakket, og efter al Sandsynlighed havde han en stor Masse Penge, for når de drev med Køerne, hørte de, hvordan Pengene de klingrede nede i hans Kister. Så snakkede de flere...
Der er et stort Vad, som de kalder Fusvad, det er der, hvor Hjelmslev og Ning og Framlev Herreder støder sammen, og har i gammel Tid været et meget befærdet Vad i Adslev Sogn. Min Faders Bedstemoder gik der nede ved Åen som Hjordetøs og passede Køer, og hun traf nogle Småfolk, som gik og puslede der nede ved Vadet, og talte med dem. De havde røde Luer...
Det er godt, når der falder regn i brudens krone, mens hun kjorer til kirke. H. V. K.
Tilføjelse til Sagnet fra S. Vrå, fortalt af Joh. Marie Jensdatter, Jerlev, D. S. V. 1756: Der var ikke Tale om, at hun eller hendes Mand havde gjort noget uskikkeligt, så det må have stammet fra nogen forved dem. De ejede en lille Gård og Vrå og Em Kirker og var rige Folk. Vrå S., Borglum H.
To Brodre nede fra Hadsund kjørte om Morgenen tidlig ad Vejen fra deres Hjem til Mariager. Da kunde den ene se et gloende Hjul, der løb forved dem i det ene Hjulspor, men den anden kunde ikke se det. Anders Svendsen, Stejlbjærg. [Vindblæs S., Gjerlev H.]?
da.etk.DSnr_05_0_00009
Det var i min Faders unge Dage, da kom han en Aften ad Vejen over Engen og vilde til Grindsted, han kom fra en By, som hedder Sønderby. Noget før han kom til Broen, da så' han et Dyr ligesom et hvidt Får gå forved ham, og det holdt altid en bestemt Afstand; når han gik lidt raskere, så gik det også, og gik han igjen mere stille, så gik det også stille....
Der var en pige oppe fra Ejersted, Saltum, hun skulde gå til Ingstrup præst om vinteren. De andre præstebørn fortalte, at hun kunde lave hendes vante om til en hare, der kunde løbe forved dem på isen det var jo om vinteren og sådan gjøre flere kunster. Hendes moder skulde være en heks og havde lært hende det. Johanne Marie Kristensdatter, Ugilt.
