En Gårdmand i Vejstrup ved Kolding havde været i Julebesøg et Sted, og da de er på Hjemvejen, kommer de til en Korsvej, og lige forved Korset går Hestene i Stå. De stod helt rolige og vilde ikke på nogen Måde videre. Så var der én af dem, der sad bag i Vognen, han stod af og vilde gå om og tage ved Hestene for at trække dem over, men da han så kom om...
En ung Pige, der tjente ved mine Forældre, kjørte en Aften med hendes Morbroder hen ad den gamle Hjørring-Landevej. Da vågner der et Ildhjul op forved Hestene, og det løb forved dem et Stykke og trillede så ned i Vejgrøften. Hestene blev rædde og havde nær taget selv for Kusken. Kristen Larsen, Lille-Skjærping.
Hjemme i Ryde havde vi en Pige, som kunde se alting. Så var det en Middag, vi alle sammen sad omkring Bordet og spiste, og hun sad på Skammelen forved Bordet, da smed hun på én Gang Skeen og sprang hen til Vinduet. »Så, der kjører de med hende,« sagde hun. »Med hvem?« sagde vi. Ja, det vilde hun ikke sige, men omsider fik vi da ud af hende, at det var...
Min Moder havde været ovre hos Herredsfogden i Løve Herred, der boede i Vinde-Helsinge, at betale nogle Penge, og da hun så gik hjem i Mørkningen, så ser hun noget som en sort Puddelhund komme i Møde med hende. Da den kom lige forved hende, rejste den sig på to og gik ligesom et Menneske. Hun hilste Godaften, og så gav den en sær hul Lyd fra sig. Da den...
Sorte-Kaj i Rind kunde lade hendes kande gå forved sig, og så sagde hun: »Salder så af!« og pirrede til den med hendes kjæp, så skred den af. Hun var jo så ohængs med mælk, men gav de hende ikke, så forheksede hun køerne. Der var så hult ind under dørtræeme, at når de så, hun kom, så lagde de en birkelime der ind, og den kunde hun ikke gå ind over. Når...
En mand fra Ovstruv og hans kone var en aften ude i besøg. Da de skulde hjem, var det et pegendes mørke. De vilde nu gå over de tvære agre hen til vejen, men da ser de en hare løbe forved dem, og de blev ved at se efter haren si længe, til de vidste slet ikke, hvor de var på marken. Djs længere de blev ved at følge den, des gladere blev haren, den...
Der er et kammer på Ørslev kloster på den ovre gård, og der kan ingen være. Både skrædderpiger og snedkere har ligget der og været lige utilfreds med det. Så kom Kræn Larsen til at ligge der, og siden har der ingen ting været i vejen. Folk har spurgt ham om det, men han har aldrig villet sige noget. Han sagde blot, at det var ikke rele fri, men han vilde...
I en gård i Møballe, Katrup, har der efter sigelse al sin tid og dage gået spøgeri. Manden, der ejede gården, var baron. Tre af pigerne havde været til legestue, og stuepigen var kommen hjem lidt før de andre. Idet hun står på gulvet og trækker hendes tøj af, står der en mand med en af de gammeldags røde luer på, og hun ser ham, idet hun snoer sig om....
Vesten for Jebjærg kirke ligger en gård, som hedder Brudding, og på marken vesten for har der fra gammel tid været spøgeri. En aften silde gik en mand over denne mark, og fandt da et par læderlapper. I den tro, at det mulig var noget, han kunde bruge, tog han det op. Men da han nu havde fået det i hænderne, kunde han ikke slippe det igjen, og han måtte...
Da vi sidste efterår grov kartoner op i vor vestermark, siger drengeu ved lag klokken halvseks om eftermiddagen : «Hvad er det, der kommer oppe fra Lindeballegård? sikke små vogne.» «Ja, hvad er alt det, der kommer,* siger karlen, «hvad kan det da være? det er jo ikke en tid, der skal begraves et lig.» Men der er jo allerede kommen én vogn af rækken...
A tjente i en gård i Smollerup, hvor der var bestemt at skulle være bryllup. Der hørtes musik langs ad gaden vel et halvt års tid for. I gården havde vi en tjenestedreng, der blev syg. En aften, a kom og vilde ud at give bæsterne, hørte a ligesom en vogn stjært, der faldt ned forved gadedoren. En fjorten dages tid efter døer drengen, o^ da han skal...
Jorgen Iversen, kone, son og pige går en aften fra Faistrupgårds mark, hvor de oua aftenen havde været i besøg, og hjem efter. Da de er kommen ind i skoven, Bojskov, ser de en klar lue på en bakke forved dem. Manden tager sit fyrtoj og slår ild, og så forsvinder lueu. Da de kom på siden af bakken, ser Jorgen ligesom flere store vildsvin løbe frem og til...
Peder Tambur fra Bystrup blev jowwblæst ovre i Gjedstecl kjær, da han gik og paste hovderne. Han blev en stakkel af det og gik på to krykker alle hans dage. Men han kunde lige godt give lange spring. Vi tog «ugl for stav> fra kirkegården og her hen, og han satte krykkerne forved sig og slyngede sig gjennem dem og kunde sætte så langt hen, at det var...
Min oldefader gik en gang til Rands, og der kommer han til noget vand, som han var nødt til at pjaske igjennem, men da han lige vil til at gå over, opdager han, at der står en gammel hest i vejgrøften. Så tænkte han: *Det var da herligt, nu kan jeg komme tørskoet over,» og beredte sig til at sidde op. Men i det samme kom der en stor sort hund og lagde...
Dragerne rugede guld ud i hojene. De var gloende forved som en bagerovn, og så havde de en lang hale bagud. Når nogen stod under tagskoen og smed egstål ind oven over dragen, så skulde guldet klatte ned til dem. Der var en mand, der prøvede det, men da fyldte dragen ham hele gården med hesternøg i steden for. Det kan være, den drage havde ikke guld. Det...
Når nogen er død, skal man lukke vinduet op, for at sjælen kan flyve bort. Maren Bonde.
.lens Plovgårds kone Maren i Ramme var også en heks, og når bun skulde til at kjærne, stillede hun den tomme kjærne inde i stuen, og så sagde hun: »Nu i Guds navn en skefuld fra hver mand og et fadfuld fra Rammegård«. Så kunde hun få kjærnen fuld og få så dejligt smør. En dag hun ikke var hjemme, skulde datteren til at kjærne, men hun var mere begjærlig...
Til juleaften gik en degn op i kirken og pudsede af. Da han var færdig med at pudse nogle plader af, der oppe fra alteret, skulde han til ned at ringe. Men da han nu vender sig om, ser han et skabilken stå forved sig, det havde noget svøbt om hovedet og var i en stor kappe, og ingen ben kunde ban se. Han blev så ræd, at han næsten gik fra sands og...
Stodderkongen Jens Gade på Holmsland var meget nidkjær. En gang kom pastor Molbech i He gående ad vejen, og da han så noget luvslidt ud, troede Jens, at her var noget at gjore, satte morgenstjærnen i jorden lige forved ham og sagde bydende: Stop! Jo, Molbech stoppede. Folg med mig. Hvorhen?* tillod Molbech sig at spørge. Til politimesteren....
Mads Lunde han boede henne ved Bundsbæk mølle. Så blev han beskyldt for at gjore 12-skillings sedler i Jens Harpots navn, og grev Spouneek i Kingkjobing vilde have ham arresteret, men kunde ikke komme af sted med at få ham til at bekjende. Han prøvede flere kunster med ham, men nej, Mads var klog nok. Så kom han alligevel i arrest, En morgen kommer...
