Det sidste læs korn, der kjores hjem fra marken, kaldes æ basse. I Sundeved kaldes det fok. Hestene er pyntede, og høstfolkene er oppe i vognen. I kornet der oppe er stilt en figur an som en pige med en rose, og det er jo et neg, der er stoppet ud. Så kjorer folkene gjennem byen og holder forved gode venners huse og bliver skjænket. Gjenner.
I Hulbusk er en kræmmer slået ihjel, og der skal gå et gjenfærd. En aften skulde a der igjennem og var slet ikke glad ved det. Da a kommer lige midt i hulen, hvor det værste sted var, da kom det dundrende inde i skoven, og det var en lyd, som når en kom slæbende med en kobberlænke. A var strags klar på, at det var spogelset, og turde hverken gå frem...
Min Bedstefader var Vognmandskusk og kjørte fra Århus til Silkeborg. En Aften, da han kom til en Hulvej ved Brabrand, vilde Hestene ikke gå op ad den. Han stod nu af og kikkede gjennem Hovedluget, for at opdage, hvad det var. Da lå der en Hund forved Hestene. Han sagde så: »Forsvind i Jesu Navn!« og nu forsvandt Hunden, og han kunde kjøre videre. Men...
Jeg skulde lægge en Have an på Refstrup, og om Aftenen skulde Mejersken lyse mig til det Værelse, hvor jeg skulde ligge. Hun spurgte mig, om jeg var bange. Nej, ikke så meget. Jo, for det var ikke redeligt her. »Ja, når det bliver for galt, så kommer jeg og kalder på Dem.« Jeg sov til midt om Natten. Da vågnede jeg ved at høre et slemt Spektakel, men om...
En Karl i Kjøge-Egnen var en Aftenstund ude at kjøre, og så kom han gjennem en Hulvej i en Skov. Pludselig standsede Hestene, og han piskede nok på dem, men kunde alligevel ikke få dem til at gå nogen Steder. Så hørte han også, der var noget, der klagede sig, og han stod da af og gik hen forved Hestene. Der fik han Øje på en hvid Skikkelse, som stod lige...
Der er ikke så kort fra Sindal til Astrup Kirke, og når det var Sidstepræken, blev det altid Aften, inden Provsten kom hjem. Så var det hele Tiden Skik for dem, dede de skulde vælte lige bag ved Laden, de kunde aldrig blive så fremmelige, at de kunde komme ind i Gården, inden de vælt. Nå, så var det en Aften, de vælt igjen, da gik Provsten sin Vej, og...
På Sæbygård lå der tit et Føl i Grævningen ude i Hestestalden. Staldkarlen og Kusken havde siddet i Borgestuen til langt ud på Aftenen, og da de så gik ind gjennem Stalden for at komme ind i deres Kammer, rejste der sig et Føl forved dem og strakte sig, ligesom Føl plejer at gjøre, når de kom op. De klappede det, men med et gik det op for dem, at det...
En Kammerherre på Avsumgård, der var gift tre Gange, blev så forskrækkelig til at gå igjen og vandrer endnu mellem Gården og Kirken. Jens Kjeldsen i Østerby så ham i Lignelse af to røde Hunde ved Kirkedøren, og min Moder, der en Aften vilde gå skrås over Marken, kom i Følge med en Kalv, der løb forved hende hver Tagen, og da hun kom til Hjørnet af...
da.etk.DSnr_04_0_00300
En Gårdmand i Vejstrup ved Kolding havde været i Julebesøg et Sted, og da de er på Hjemvejen, kommer de til en Korsvej, og lige forved Korset går Hestene i Stå. De stod helt rolige og vilde ikke på nogen Måde videre. Så var der én af dem, der sad bag i Vognen, han stod af og vilde gå om og tage ved Hestene for at trække dem over, men da han så kom om...
En ung Pige, der tjente ved mine Forældre, kjørte en Aften med hendes Morbroder hen ad den gamle Hjørring-Landevej. Da vågner der et Ildhjul op forved Hestene, og det løb forved dem et Stykke og trillede så ned i Vejgrøften. Hestene blev rædde og havde nær taget selv for Kusken. Kristen Larsen, Lille-Skjærping.
Hjemme i Ryde havde vi en Pige, som kunde se alting. Så var det en Middag, vi alle sammen sad omkring Bordet og spiste, og hun sad på Skammelen forved Bordet, da smed hun på én Gang Skeen og sprang hen til Vinduet. »Så, der kjører de med hende,« sagde hun. »Med hvem?« sagde vi. Ja, det vilde hun ikke sige, men omsider fik vi da ud af hende, at det var...
Min Moder havde været ovre hos Herredsfogden i Løve Herred, der boede i Vinde-Helsinge, at betale nogle Penge, og da hun så gik hjem i Mørkningen, så ser hun noget som en sort Puddelhund komme i Møde med hende. Da den kom lige forved hende, rejste den sig på to og gik ligesom et Menneske. Hun hilste Godaften, og så gav den en sær hul Lyd fra sig. Da den...
Sorte-Kaj i Rind kunde lade hendes kande gå forved sig, og så sagde hun: »Salder så af!« og pirrede til den med hendes kjæp, så skred den af. Hun var jo så ohængs med mælk, men gav de hende ikke, så forheksede hun køerne. Der var så hult ind under dørtræeme, at når de så, hun kom, så lagde de en birkelime der ind, og den kunde hun ikke gå ind over. Når...
En mand fra Ovstruv og hans kone var en aften ude i besøg. Da de skulde hjem, var det et pegendes mørke. De vilde nu gå over de tvære agre hen til vejen, men da ser de en hare løbe forved dem, og de blev ved at se efter haren si længe, til de vidste slet ikke, hvor de var på marken. Djs længere de blev ved at følge den, des gladere blev haren, den...
Der er et kammer på Ørslev kloster på den ovre gård, og der kan ingen være. Både skrædderpiger og snedkere har ligget der og været lige utilfreds med det. Så kom Kræn Larsen til at ligge der, og siden har der ingen ting været i vejen. Folk har spurgt ham om det, men han har aldrig villet sige noget. Han sagde blot, at det var ikke rele fri, men han vilde...
I en gård i Møballe, Katrup, har der efter sigelse al sin tid og dage gået spøgeri. Manden, der ejede gården, var baron. Tre af pigerne havde været til legestue, og stuepigen var kommen hjem lidt før de andre. Idet hun står på gulvet og trækker hendes tøj af, står der en mand med en af de gammeldags røde luer på, og hun ser ham, idet hun snoer sig om....
Vesten for Jebjærg kirke ligger en gård, som hedder Brudding, og på marken vesten for har der fra gammel tid været spøgeri. En aften silde gik en mand over denne mark, og fandt da et par læderlapper. I den tro, at det mulig var noget, han kunde bruge, tog han det op. Men da han nu havde fået det i hænderne, kunde han ikke slippe det igjen, og han måtte...
Da vi sidste efterår grov kartoner op i vor vestermark, siger drengeu ved lag klokken halvseks om eftermiddagen : «Hvad er det, der kommer oppe fra Lindeballegård? sikke små vogne.» «Ja, hvad er alt det, der kommer,* siger karlen, «hvad kan det da være? det er jo ikke en tid, der skal begraves et lig.» Men der er jo allerede kommen én vogn af rækken...
A tjente i en gård i Smollerup, hvor der var bestemt at skulle være bryllup. Der hørtes musik langs ad gaden vel et halvt års tid for. I gården havde vi en tjenestedreng, der blev syg. En aften, a kom og vilde ud at give bæsterne, hørte a ligesom en vogn stjært, der faldt ned forved gadedoren. En fjorten dages tid efter døer drengen, o^ da han skal...
Jorgen Iversen, kone, son og pige går en aften fra Faistrupgårds mark, hvor de oua aftenen havde været i besøg, og hjem efter. Da de er kommen ind i skoven, Bojskov, ser de en klar lue på en bakke forved dem. Manden tager sit fyrtoj og slår ild, og så forsvinder lueu. Da de kom på siden af bakken, ser Jorgen ligesom flere store vildsvin løbe frem og til...
