Et gammelt Sagn fortæller, at når et Dødsfald skulde indtræffe på Søndervang i Stadil, kunde man forud ved Midnatstid se den søndre Port flyve op, og en Ligvogn med sorte Heste for kom da kj ørende der ind igjennem. Når den en kort Tid havde holdt stille i Gården, kjørte den igjen ud af den nordre Port ad Kirken til. Maren Bonde?
I Råsted ved Holstebro var der en gang for mange år siden en gård. der brændte, meu ovnen stod hel og holden uden for garder. Den gang havde man ikke murede ovne i gårdene sådan som nu, nej, mau tog nogle torv og lagde sammen i form af en ovn, så klinede man et forsvarligt tykt lag ler uden på, derpå stak man ild i torvene, der så brændte langsomt; når...
I Nørre-Nissum ved Lemvig tjente for mange år siden en dreng, der kunde mérend sit fadervor, som man siger. En gang i engbjærgningstiden var der marked i Lemvig, og folkene i præstegården vilde gjærne til marked, men præsten vilde også gjærne Lave sit hø ind, som stod i stakke uden for gården. Da sagde drengen til folkene: »Hvad vil I give mig for ene at...
Der var en gang en skytte på Pallesbjærg i Staby, detal tid rejste en hare på et bestemt sted, men han kunde aldrig skyde den. Han kom da i tanker om, at det måtte vist være en heks, og så en dag lagde han sølv for og skød med, og han skød også låret i stykker på haren. Men den humpede af på de tre ben og forsvandt i et lille hus der i nærheden. Skytten...
I Ramme sogn ved Lemvig boede en mand, der hed Plovgård, han kunde vise igjen og øve flere sådanne sorte kunster. Eu gang var der i egnen en mand bleven slået ihjel, og der var en anden mand, der var mistænkt for at have begået mordet. Den myrdedes familie gik hen til Plovgård og bad ham sige, hvem morderen var; men da denne havde beregnet, at de vilde...
Bovbjærg ved Lemvig ligger i Ferring sogn. Sti andlenet dér ejedes i ældre tider af herremanden på Ryssensten, det var jo derfor til hans fordel, når skibene strandede der. En gang strandede der en Nordmand, men hans skib var ikke dårligere, end at det kunde sættes ud igjen. Han bad herremanden om at låne ham folk til at hjælpe ti! med at få skibet ud,...
Der var en mand fra Ty, hvis svin var blevne borte. Han gik så til Jens Plovgård i Ramme for at spørge efter dem. Det var aften, da han kom der, og Plovgård var ikke hjemme. Konen viste ham så ud i laden, der kunde han sove om natten. Da manden kom hjem silde om aftenen, fortalte konen ham om den fremmede mand, og hvad hans ærende var. Han gik så ud i...
Provst Abel, på Holmsland ved Ringkjobing var både dygtigere og klogere end de fleste præster. Men bonderue sagde også, at det var ikke helt uden grund, for gik man hen til hans vinduer om aftenen, når han sad og studerede, så vilde man se, at der lå en stor sort hund ved hans fødder, og det var ingen rigtig hund. En gang kjorte han til Ringkjobing med...
I Stadil ved Ringkjøbing havde de en gang en præst, der ejede en Cyprianus. En dag, da præsten var gået i kirke, havde han glemt Cyprianus på sit skrivebord, den lå opslået, og pigen, som skulde gjøre rent i værelset, mens præsten var borte, så den opslagne bog og gav sig til at læse i den, men hun forstod ikke at læse i den, for hun læste sådan, at den...
I Tim var der en gang en mand, som flyttede et markskjel, hvorved han jo forurettede sin nabo. Da manden, som havde flyttet skjellet, døde, kunde den anden mand, som han havde flyttet det for, hver aften se en underlig flagrende skikkelse op ad sin mur. Han turde ikke selv gå ud til skikkelsen, men endelig var da en anden mand så modig, at han turde gå...
Der var en gang en karl og en pige, som var kjærestefolk. Så en aften vilde pigen gå sin kjæreste i møde; hun skulde over en bro, og da hun kom der, stod der en mandsperson og spærrede vejen for hende. Pigen spurgte: "Hvem er du?" Så slog han sin kappe til side, og så så hun, at han var gloende. "Hvem tror du nu, jeg er?" spurgte han. "En fordømt sjæl",...
I Mejlby i Stadil er der en grøft, hvor der har siddet en pige og svøbt et barn om. Hun sad der til straf, fordi hun havde omkommet sit barn der. Når folk kom forbi, forvandledes hun al tid til en stor sort hund, og den fulgte stadig efter dem til de nærmeste gårde. maren bonde.
En gammel mand i Stadil har fortalt mig, at han i sine unge dage tjente i Rønhave på Als, og der havde de en gammel røgter, som hver morgen længe før dag gik og gjorde staldene rene i mørke. I den samme gård gik der en hvid jomfru og spøgede. Hun kom inde fra laden og gik ind i et kalvehus, hvor hun havde begravet et barn, og så skulde hun gjennem...
Når svalen flyver under ens arm, bliver denne vissen. Maren Bonde.
Når en spidsmus lober over ens fod, bliver den vissen. Maren Bonde.
da.etk.DS_04_0_02246
Menneskehår i fuglereder giver hovedpine, for ligesom det blæser i håret, således vil det værke i hovedet. Maren Bonde.
Hvis man har gigt i lemmerne, så skal man fange en skade og koge deu og så spise de tilsvarende dele af skadens krop, hvor man selv har ondet. Bar man ondt i hovedet, skal man spise dens hoved O. S. V. Maren Bonde.
Til Søgård på Holmsland kom der en gangen gammel Nordmand for at tigge. Han havde været der pågården før i samme ærende, og jomfruen havde et ondt øje til ham. Da hun nu så ham komme, sprang hun hen og slap lænkehundene løse. Nordmanden kunde nu ikke røre sig af pletten for hundene, og imens stod jomfruen i døren og lo af alle kræfter. Nordmanden bed sig...
På herregården Volbjærg i Hé ved Ringkjøbing boede for mange år siden eu herremand, hvis hustru hed Ellen Spend. Herremanden var på krigstog i Sverige, og der blev han kjendt med en kvinde, som han førte med sig til Volbjærg og boede sammen med som sin hustru. Ellen Spend forsvandt fra Volbjærg, ingen vidste, hvor hun var; men huu boede i et kammer, der...
Stadil sogn ved Ringkjøbing har været omgivet af vand både på den vestre og søndre side. Den vestre fjord er nu udtørret, og der går kun en kanal, som falder ud i den søndre fjord. Denne er meget dyb, og sagnet fortæller, at en admiral Skinkel der gjorde landgang. Ved fjorden er endnu noget lav eng, som kaldes Skinkel sø. Længere oppe i sognet er der en...
