31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: forvalter Place of Narration: Farup Ribe
Min broder var kræmmer. En gang kom kontrollørerne til ham oppe i Jylland og vilde have hans kram. Men han vav stærk og holdt kontrolloren fast, indtil der kom en karl forbi. "Tag den pakke”, sagde min broder. Han gjorde det, for han holdt med kræmmerne, og min broder holdt så kontrolloren, til den anden var kommen af syne, og så lod han ham gå. En anden...
De brugte det kneb at have en lille blikkasse siddende i brændevinsankeret lige neden for spundshullet. Denne kasse var fyldt med vand, og når kontrollørerne så kom og skulde grade, hvad der var i ankeret, var det blot vand, men uden om kassen var der dog brændevin. På den måde kunde de slippe f0r told. 130—32. Andreas Grisbæk, Farup.
da.etk.JAT_05_0_00131
Smuglerne samledes hos Hans Vind i Kjærbøl kro. og der var altid et svært rykind. Det var nemlig en slesvigsk kro, og den lå tæt syd for grændsen. Så blev de der udrustede til deres farter. De fik sagerne kos gamle Quedens i Ribe, og kræmmerne stod alle i ledtog med ham, men i Kjærbol kro var altid store oplag af varer, der skulde smugles over....
da.etk.JAT_05_0_00130
Søren Ingversen i Arestrup var på Nørlund at betale noget træ. Nu var der noget mellem ham og godsforvalteren, og det kommer de til at rippe op i. Så siger forvalteren: "Ja, du kan tro, Søren, jeg skal huske dig." Men Søren svarede: "Tak, hr. forvalter, a véd jo nok, det er til det gode." Lærer Brøgger, Ravnkilde.
da.etk.JAH_02_0_00148
Der var en forvalter på Vedbygård, der hed Sorte-Morten. Han slog aldrig folk med andet end en burrestilk, for om også han slog et menneske fordærvet, det kunde øvrigheden ikke gjøre ham noget for, når det kun var med en urtestilk. Den tro havde nu folk. C. Grove. L. D.
da.etk.JAH_02_0_00176
En gammel Mand henne fra Gjærum druknede sig selv. En Forvalter på en Gård her sønder i Sognet var en Aften ude at kjøre med Fruen og en Pige. Så sad han og vilde kyse dem med, at nu kom den døde. Han havde Lygterne tændt, men så kom der et Vindpust og slukte dem, og der lød en Røst, som sagde: »Du skal lade de døde være i Fred.« Jens Larsen Jensen...
da.etk.DSnr_02_G_00116
Der er et værelse på herregården Astrup i Salling, hvor ingen kan være om natten. Her inde har en gang en forvalter slået hans husbond ihjel. testrup højskole.
da.etk.DS_05_0_01714
En mand fra Lyndelse kjørte en aften hjem fra Odense, klokken var kun syv, men det var allerede mørkt, og da han kom lidt forbi Iskjcelderen, blev hestene stående, og han så en hund foran dem, som var så lang, at den spærrede hele vejen. Inden manden vel vidste af det, lå han med heste og vogn i graven ; han råbte om hjælp, og snart kom gårdens karle med...
da.etk.DS_02_H_00204
Træhesten stod på btorebjrcrg ved Sandbjærg, og der havde hovbonderne tit været oppe at ride. Lav greven nu solgte godset til bonderne, vilde forvalteren have træhesten, men greven sagde nej, don skulde blive stående til et minde, skjøndt den aldrig var bleven brugt i hans tid, og så blev den stående, til den faldt helt sammen, Kristoffer Kristensen,...
Der lå en Sten i Ladegården neden for Vindebroen ved Xorrc-Vosborg, og den var kommen fra Skjærum Kirke. Under den var et Menneske en Gang bleven begravet. Den lå lige ved Siden af Indkjorselen, og der var en Halvkreds ved den Side af den, der vendte fra Kj ørevej en, hvor der aldrig groede Græs og altid var ligesom trampet ned, men nu er den kommen væk....
Der skulde stå en Skildvagt om Natten ved Amtstuen i Randers, men han var bange for at stå der, for der kom hver Nat en sort Hund der forbi, som slæbte med en Lænke. De sagde, at det var en Præst, der gik fra Kristrup til Nedre-Hornbæk. Amtsforvalteren lagde en Otteskilling på Trappen hver Aften, når han gik forbi. Christen Povlsen Sevel, Udbynedre....
Adserbøl har været en Herregård med Volde og Grave om. Der har boet en Herremand, som var Røver. Han havde en Datter, og hende var Forvalteren Kjæreste med. Lindknud S., Malt H. Morten Povlsen Post, Lindknud.
I udkanten af marken til Kjeldgård er der et stykke mark, der kaldes Havetoft. Der går én om natten på udergrænsen af det mark og råber: "Havetoft er tagen til Kjeldgård med uret". Det stammer fra en herremand på Kjeldgård, der fik lyst til den mark og fik forvalteren til at tage jord af marken o. s. v. jebjærg højskole.
da.etk.DS_05_0_01592
Pastor Høst havde været i Suldruj> kirke, som havde været under reparation i lang tid. En herremand pa Alba'k. der hed Holbeeh, ejede kirken og var just ikke bekjendt for sin retfærdighed. Da nu præsten kom hjem, fortalte han til Han-en : “Nu har jeg været i Suldrup, og Holbeeh var i kirke”. — “Så sagde Do vel et lille passende ord til ham”. — “Ja”. —...
Der var en forvalter Kvist på Hesselmed, der var så gruelig galsindet. Så var Søren Kjær fra Kjelst til hove en dag og stod og fyldte en mog vogn. Han var meget polisk, og da i det samme forvalteren kommer gående tæt forbi, terper han en grebfuld blod mog ned på mogvognen, så det strenter hen på ham og ytrer i det samme: "A er så ræd for Dem, som a er...
Nar bonderne blev bojet fra Hemingsholm og skulde kjøre til Ringkjøbing med landgildekornet, Så skulde de kjøre vejen ad Abildtrup i Vorgod sogn og tage et læs lim (o: mergel) med dem hjem. Så tykte forvalteren, nar de kom, at det var sådan bitte sma læs, de havde pa. Men de svarede, at det kunde de ikke gjøre ved, for deres vogne var små, og når de...
På Røddinggård var en Port, som ikke måtte blive lukket op. Herren vilde have den lukket op, men Forvalteren vilde ikke. Så befalede Herren ham at gjøre det, og den blev da lukket op. Lige efter kom Fruen i Barselnød, og der blev hentet to Doktorer fra Ribe, men de kunde ikke hjælpe, hun led gruelig og døde så. Nu troede Folk, det var Straffen for, at...
En Frue på Vestervig Kloster skulde gjøre en Rejse, og da hun var kommen ud i Kareten, kom Forvalteren ud til hende med et Papir, som han vilde have hende til at skrive under på. I den Jagt der var, gjorde hun det uden at læse, hvad det var, og da var det Skjøde på Gården. Sådan blev hun den narret fra. Vestervig S., Refs H. Niels Kr. Pedersen, Resen Kjær.
Den gamle Frue, som ejede Hesselvad i Slutningen af Århundredet, tog en fattig Bondedreng fra Sønderbol til sig og gjorde ham senere til sin Forvalter. Han hed Søren Hansen og blev Ejer af Gården. Han boede der i mange År og døde i Trediverne i forrige Århundrede. Han havde en Datter Dorte Margrete Rosenberg Hansen, der blev gift med Sognepræsten Niels...
En Aften sad Forvalteren på Bækmark og jeg og ventede på min Fader, men han kom ikke. Forvalteren vilde så gå op i hans Værelse, der lå på den anden Side af Salen, og han skulde så gå gjennem den, men kunde ikke komme frem. I hvordan han gik, så kom han imod noget, der var at føle på som en Ligkiste. Han måtte stadig gå tilbage og måtte så gå og fole sig...