Gamle Esben Ydernæs tjente i sin ungdom på Svinø hos Hans Kusk, som var én af halvøens mest velhavende gårdmænd, der havde meget kvæg, hvilket just ikke var almindeligt hos bønder for 50, 60 år siden. Nu havde Hans Kusk foruden den jord, som blev kaldt Lodden, en temmelig stor strandeng, som gik umiddelbart ned til Ostersoen, og som om sommeren blev...
Foruden en Galgebanke findes der også en Galgedam i Givskud Sogn. L. Bulow, Donneruplund. Givskud S., Norvang H.
da.etk.DSnr_03_0_01072
Ved barsler giver alle pigefaddere barnet tøj, og alle mandfolkene penge. Vor datter fik 25 kr. foruden tøj. Lærer Jepsens kone, Billum.
På Skuderløse gade ligger to majsten. Der sad mændene forhen på dem og drøftede byens sager. De sad rundt omkring på kanterne og havde en ølkande stående imellem sig på midten af stenene. Når der skulde betales mulkter, betaltes de i form af øl. Majgreven stod på majstenen og holdt sin tale til folket, når der skulde rides sommer i by, og derfra steg han...
Ane Lars Jeppes havde som Barn med sin Moder en Aften været ude på en Udflyttergård at bede om Mælk, og på Tilbagevejen kom de forbi Ole Hans's Stubbe. Der så de ganske tydelig et Læssetræ med en hvid Hue på Toppen spasere omkring langs Vejen. Da pegede Barnet ængstelig på det og spurgte Moderen, hvad det kunde være. Hun tyssede på Barnet og sagde: »I...
En Trold var bleven vred på St. Peders Kloster i Næstved. Så fyldte han en Pose med Sand, og hvor han tog det, dannedes Præstø Fjord. Så marserede han ad Næstved til. Men en Ellekvinde snittede Hul på Posen med sin Pennekniv. Sandet dryssede nu ud, og deraf blev en hel Bakkerække. Men der sees alt imellem en Tværdal, idet Trolden gjorde et lille Hop, og...
Der ligger tre store Sten i en ret Linje, den ene i Rettestrup Banker (Vejlø S.), den anden på Nestelsø Mark og den tredje tæt ved Nestelsø Kirke. Dem har en Troldkvinde, der stod på Samsø og var bleven vred på Nestelsø Kirke, kastet efter den i sit Hårbånd. Den sidste kom nærmest og ligger tæt op til Kirkegårdsdiget. En stor Sten, der ligger i Vejlø...
Der står en Træstub (en Hvidtjørn) på Niels Thomsens Mark i Skuderløse. Det er betinget i flere Slægtled, at den ikke må røres af Brugerne af Gården, da der menes at være lagt en Forbandelse over den, og der menes at ville komme Ulykker f. Ex. på Kreaturerne, hvis den ryddes. Mange har set Lys brænde under den Stub, og jeg har selv set en Lygtemand hoppe...
Det var forhen meget almindeligt, når man gik fra Gilde om Natten, at tilbyde Lygtemanden en Treskilling (det skulde da i alt Fald være et ulige Antal) for at følge sig hjem. Gav de ham intet, så fulgte han dem ud i Mosen, og så kunde de gå der og tosse, til det blev Dag. Lærer P. Nielsen, Skuderløse.
Min Moster Ane tjente hos Hans Kristensen i Rettestrup, Vejlø Sogn. Han var en Varulv, hvilket blev bekjendt en Gang, da han og Konen var kjørende til Næstved. Da de kommer på Vejen ved Ole Hansens Stubbe i Rettestrup, så siger han til Konen: »Hold Tømmen lidt, mens jeg går om bag ved Stubbene, og hvis der kommer noget, slå så fra dig med dit blåtærnede...
På sin Vej fra Borre til Gurre færdes Kong Vollermand ad Landevejen efter Næstved. Det traf sig en mørk Efterårsnat, at en Bondekarl, der tjente i Vester-Egesborg og havde besøgt sin Kjæreste, der tjente i Kjøng, på Tilbagevejen derfra passerede Vejlebroen, og der mødte han et Uhyre, som de kaldte for en Gjødemo'r. (Nedenunder Vejlø Prædikestol sidder...
Når gamle Koner hører en sær Lyd, siger de til Børnene: »Ti stille, Dreng, det er Kong V olier mand.« Han havde den Dom over sig, at hvor han red og kom til en Gård, som havde to Porte lige overfor hinanden, der skulde han ride igjennem dem, og det nyttede ikke, hvor stærkt de havde stænget dem, når han kom til dem, så red han igjen, og hvor Portene så...
Smed-Lavs i Rettestrup havde i sin Ungdom Tjeneste hos Gårdmand Mads Baskerøv i samme By. Han havde Cyprianus og kunde gjore allehånde Kunster. En af hans første Bestillinger var at kjøre i Kongerejse, og Mads formanede ham da til, når han kom hjem om Natten, at kjøre ind gjennem Porten, kaste Tømmen på Stenbroen, forlade Kj øretøj et og gå i Seng. Det...
Min faders heste var blevne syge, også havde vi en smed fra Tarup ved dem, der var noget klog, han hed BondeBanke Per. Han bildte mine forældre ind, at de var forgjorte, men han kunde ikke selv gjøre det i stand, og så fulgte han selv med til den kloge kone i Tjornehoved. Det var en rigtig beskidt so, og hun var så snavset, at det var forskrækkeligt. Han...
da.etk.DS_07_0_01696
Min moster, Ane Lars Jeppes, havde mange børn. Så havde én af nabokonerne, der kunde hekse, fået hastet skrig på en af dem, så den tav ikke, hverken dag eller nat, os brolede 14 nætter og dage. Så måtte bun af sted til den kloge kone i Tjørnehoved ved Præstø, der lige straks kunde sige, i hvad ærende hun kom, og fortælle, at det var et ondt menneske, der...
Ane Christens i Vejlø kuude stille blod og stryge og læse over gigtsvage folk. Hun stod og gloede lidt på det og strøg og læste. Jeg hørte en gang, hun sagde: Vorherre og st. Peder . . Vi havde en gang en tjenestedreng, der skar en finger af i hakkelsekisten. »Da skulde og den Onde . ..« udbrød han i det samme, og så kom der i en fart bud efter Ane...
»Ja, det er nu en sorgelig historie*, sagde altid gamle Hans Hansen, når han kom til at fortælle om Madses endeligt, for her kunde man da tydelig se, hvad Mads var for en karl, og at han var noget skyldig for al den hjælp, ban havde fået af en vis mand. Da Mads blev syg, gik ban nogle dage i forvejen og skrantede og sagde da mangen gang: »Jeg går nu med...
Min moster, Ane Lars Jeppes, bavde i sin ungdom tjent i Skallegåideue i Rønnebæk sogn. Her blev madmoderen heftig syg og lå længe, men kunde ikke slippe af med livet. Så siger manden til Ane: »Nu skal jeg sætte en tækkestige til buset, og da vi lige har bagt, tag så et brød og kryb op og vend det tre gange over skorstenspiben.« Det gjorde hun, og i samme...
Mads Baskerov i Rettsstrup havde også ondt ved at dø. To af byens kloge mænd, byens skrædder og smed, var de eueste, der kuude læse i den hellige bog, og de skiftedes da til at sidde og læse for ham. Han holdt ikke selv af det, meu familien vilde nu, at de skulde være der. Ea nat, som skrælleren sad og læste, horte de en svane baske på vinduerne, men...
Når de tog kreaturerne ind om efteråret og bandt dem ind, var det meget vigtigt, i det øjeblik de førtes ind i gården, at der ikke var noget over ilden. Var der det, måtte k.eaturerne blive stående udenfor porten, medens manden foer ind i stuen, nappede et par bælgvanter, løftede karrene af ilden og slukkede den. Først da drev han dem ind. De lagde også...
