157 datasets found
Danish Keywords: foruden Place of Narration: Fjelstrup
I Aller har der været en klog Præst. En Dag sagde han midt i Prækenen: »Stå!« og så talte han videre. Folk undrede sig noget over det. Da han kom hjem, sagde han til hans Karl: »Gå op ad Ærtagerhave — det er en lille Skov, der kaldes sådan — der står en Karl med en stor Gren på hans Ryg og kan ikke komme af med den, inden der kommer én og taler ham til...
da.etk.DSnr_06_0_00419
En ung Pige var af en eller anden Grund kommen til at sige om en Karl, at sådan én vilde hun ikke have, og hvis hun nogen Sinde skulde komme i Tanker om at gifte sig med ham, så måtte Fanden hente hende på Bryllupsaftenen. Det gik som så tit, at hun fik ham alligevel. Da de nu var viede og sad i den villeste Festlighed, kommer Fanden og rejser af med...
Manden på Bggebjærg processede med en anden Mand om en Mark, der hedder Arrigbjærg. Da der var gået nogen Tid med det, skal han gjøre Ed på, at det er hans Kobbel, og om Morgenen (æ Månner) før han skal te'n, går han ud ad hans Have og fylder hans Støvler med Jord, tager dem så på igjen og går om på Marken og gjør Ed på, at han står på hans egen Jord....
da.etk.DSnr_06_0_00044
En gammel Sømand, der hed Peder Kristensen, var her fra et Nabosted og boede her på sine gamle Dage. Han havde faret til Søs i mange År og havde tjent sig 1800 gamle Daler. Dem havde han i Sedler, men så ved Statsbankerotten 1818 gik Kursen så meget ned, at han kun fik Skilling for Daler. Når Præsten så på Prækestolen stod og bad for Kongen og det...
da.etk.DSnr_04_0_00671
Fjelstrup By har ligget i en lang Rad langs med Bækken, og i samme Bad ligger et mindre Sted, som vistnok forhen har været en lille Gård. Her boede en Mand, de kaldte Pines, og han var så grov gjerrig. Han havde regnet ud, at han kunde leve af hans Gård hele Året så nær som 8 Dage. De Dage skulde han altså sulte, og så tykte han, han vilde tage dem...
da.etk.DSnr_04_0_00635
Først i Århundredet var der en Præst i Fjelstrup, som ikke vilde præke om Djævelen. Det tykte Beboerne ikke om, og de blev opsat på at ville af med ham. De søgte vel om det nogle Gange, men det vilde ikke lykkes. Så mødte de mandsstærke en Morgen tidlig ude ved Amtmanden, bevæbnede med Leer og Forke og omringede Amtshuset og truede Amtmanden med at ville...
da.etk.DSnr_04_0_00562
Fra den nordre Byvej i Fjelstrup går en gammel Vej, som nok er aflagt, men dog ikke er lagt ind til nogen anden Have eller Mark, da de tilgrændsende Lodsejere ikke kan enes om, hvem den tilhører. Den har gået helt ned til Bækken, og over den har ligget en stor flad Flintesten med en Fordybning i den øverste Side ligesom af en Fod, og der er den...
da.etk.DSnr_03_0_01116
Der er et Mosehul i Vandling, Starup Sogn, der kaldes Humlegårdsbæk. Her skal i sin Tid være sunken en Gård. Manden skikkede Bud efter Præsten og foregav, at hans Kone vilde dø, men så havde han fået lagt et Svin i Sengen. Da Præsten opdagede det. gik lian derfra med en Forbandelse, og så sank Gården. Jørgen From, Fjelstrup. Starup S.. Haderslev Øster A.
I Starup Sogn skulde de have en Kirke bygget, og de vilde have den oppe ved Byen Lunding. Men det blev revet ned om Natten, hvad de havde bygget om Dagen og flyt ned til Fjorden. Sådan blev de ved at bygge en Tur og måtte stadig begynde forfra, men da det nu ikke blev til andet, så måtte de jo have den bygget der, hvor den nu ligger. Kirkegården er så...
På Refshave var Drengen en Aften reden ud med Hestene i Kjær Kobbel. Der i den Kobbel lå en stor Kjæmpehøj, og da så Drengen, at der var Lystighed, for Højen stod på Pæle, og Bjærgfolkene dandsede der inde. Så tog han en Sten og smed ind til dem. Da kom der én løbende ud til ham og råbte: »Hilsen Find, død blev den lille Kind.« Nu blev Drengen ræd og...
da.etk.DSnr_01_0_00292
Foruden en Galgebanke findes der også en Galgedam i Givskud Sogn. L. Bulow, Donneruplund. Givskud S., Norvang H.
da.etk.DSnr_03_0_01072
Ved barsler giver alle pigefaddere barnet tøj, og alle mandfolkene penge. Vor datter fik 25 kr. foruden tøj. Lærer Jepsens kone, Billum.
da.etk.JAH_04_0_00227
Min moder gik ned til Horbylund og fik 8 skillingfor hver kalv, hun tog af. og så fik hun kroppen med sig hjem. Hun kunde endda få en drop mælk med sig foruden ved. Nu går det ikke sådan til. Jens Vånde, Lendum.
da.etk.JAT_05_0_00315
Dersom mand og kvinde, så længe de lever sammen, vil gå i seng hver fredag aften foruden mad og drikke, det giver lykke til kalve og svin. j. B.
da.etk.JAT_01_0_01076
Læjersvenden (Ledsvenden) han kommer alle 3 Dage før Juleaften ridende her ind i Byen gjennem Maren Finds Led lige her ved Huset. Han rider på en grå Hest foruden Hoved, og den kaldes Helhesten. S. P. Degn, Nordby.
da.etk.DSnr_02_H_00043
Mod kighoste. Man har brugt at drikke almindelig mælk af et vædderhorn Omtrent 1870 døde her i byen en gi. mand, til ham kom folk kjørende langvejs fra med deres børn for at få kighoste helbredet. Han brugte nogle ceremonier foruden mælkedrikningen, men dem holdt han hemmebg. Chr. Weiss.
da.etk.DS_04_0_01937
Fur udskiftningen havde hver by sit mærke, hvilket var meget nødvendigt for at kjende, hvad der hørte til enhver sà vel af kreaturer som af andre ting, da sà godt som alt var fælles. Kalv have bymærke var: OOOX. Foruden bymærke havde hver mand sit bomærke; dette var også anbragt pa kreaturerne og alle hans ting. R. Olsen.
En Mand, der boede i Ølsted Nedremark, havde en Karl til at slå for sig i Bredmade. Da kommer der en Mand til ham og spørger, om han skal hjælpe ham at slå. Han siger ja, og de indgår et Væddemål om, hvem der kan slå raskest. Karlen var en dygtig Slåkarl, og han siger så: »Ja vi begynder midtvejs.« Han gik da forinden, og den fremmede gik foruden, og han...
Dåwwerol kaldes de største ål, som fås ved pulsvåddet. Navnet skriver sig fra den måde, hvorpå fiskere fra havegnen indkvarterer sig ved fjorden både i Ty og på Mors, hvor de (o: de 4) giver 2 eller 4 af de største ål hver morgen til værterne foruden betaling. (4 fiskere er sammen, 4 hører til et våd).
Barsel. Er det en pige, er der kun én, der er henne med det og tillige holder det, Er det en dreng, så holder en mand eller karl det. Foruden den, der holder det, er der 4, altså ialt 5 faddere. De 4, sem ikke holder barnet, kaldes stånfarrerer, der gjærne er ugifte, to af hver slags Agerskov. K. J. Lyngbys saml.