Der var en mand, der hed Skade-Kræn, han boede lige norden for Hvilshøj i Øster-Brøndcrslev, og hans kone hed Karen Hede. Så skulde de have tækket, og hun skulde være foruden og tække, men han skulde sy. Der var nu lave Vffigge, og de var murede af kampesten, hvor der sad nogle pigge af dem ud sådan hist og her, for det var jo ikke så akkurat muret. Så...
Anno 1786 d. 4. september var det den grueligste storm, som jeg har oplevet, og nogen kunde huske. Den skade, stormen forårsagede, var meget stor. Følgende kornlader blev rent kastede over ende: i Tørring 13, i Bøvling 15, i Hove 1*. i Fabjærg 9, i Lomborg og Rom 18 huse og lader. Vandborg kirketårn slog ned og ruinerede degneboligen og til al vanheld,...
Lever af en hane og ikke af en svane, svanen er hvid, til en pige får jeg sat min lid, jeg vil onske at være udi hendes kammer foruden al klammer, ikke for min ære at spilde, men for at tale med hende, så meget som jeg vilde, hun gav mig et forgyldent skrin. Skrinet i mit hjærte står, der står tre bogstaver åpå. Det ene er et E, jeg vil hende gjærne med...
Der lå en officer, som hed Schiern, i landeværn i Knivholt i Flade sogn. Da landmilitsen skulde ophæves, så vilde han kjøbe sig ct landstod. og så kjøbte han Linderumsgård. Den samme officer havde haft koldbrand i fødderne, sil tæerne var gået af ham, og derfor gik han altid på hælene, og når han vilde til hest, skulde de altid løfte ham op på den. Da...
Til Trunderup by, Kværndrup, borer en torvemose, kaldet Ikjærsmosen, som var fælles for byen indtil begyndelsen af 60erne. Den bar efter de gamles fortælling været gravet over mindst 2 gange foruden der. tredje, der nu arbejdes på, men det er da ikke så sært, for bønderne forstod sig i gamle dage kun på at skjære tørven op, og da den ikke egnede sig...
Nytårssang. 1. En sang jeg eder sjunge vil, Gud giv os sin nåde! kom hele verden og hør til. Så sandt det er nytårsaften. 2. Kristus vor Frelser han er fodt, og al verdens sorg er helt forødt. 3. Maria er hans moder kjær, og foruden mand hans fodsel er. 4. Kristus ned på jorden kom, og han kommer igjen for at holde dom. Efter at have sunget disse...
I nytårslegestuen blev karle og piger delte ud imellem hinanden. Da blev følgende vers sunget: Gode ven, jeg byder dig, du vær til os velkommen! du får en nytårsgave kjær med æbler udi lommen; den gamle du forglemme må, alt hvad hun dig har gavnet, og stå på spring og passe på, så skal du here navnet, du til din pige viet er foruden præst og araen, gid...
Midt på det jævne med hvidt sand bestrøede lergulv stod en lysekjælling med et vældigt stort lys, vistnok et af julelysene. Denne lysekjælling var omtrent 5 kvarter høj og med et hul i hvert hjørne af brættet til at sætte lysene i. Disse huller var af forskjellig størrelse efter lysenes tykkelse. Der sad kartepigerne rundt om. De kartede drejlinger blev...
I Vesterbølle var der tre byledde. Der matte ingen kjøre ud af byleddet enten i host, eller når de kjorte til hove, inden oldermanden havde tudet oppe pa brinken norden til kirken. Mændene mødtes på stævnsbakken hver søndag eftermiddag, og når der ellers var noget at forhandle om, så tudede oldermanden, så vidste de, at de skulde mode. Det horn brugtes...
Sydvest for Byen på Marken ligger en stor Høj med mægtig store Sten omsat, hvorinden atter ere 3 ubevægelig store Stene, kaldet Gildhøj. Nordvest fra Byen ligger atter 2 store Høje foruden Stene, som kaldes Gishøje, af hvilke den østre Høj oven i er nedsjunken så dybt som et Menneskes Bæltested, da der og har været dem til, der og for kort Tid siden har...
I en gård i Langemark blev lænkehunden undertiden flyttet ud i haven om efteråret og tøjret ved et stort pæretræ for at holde frugttyvene borte fra dette; men hver gang den var flyttet derud, begyndte den at tude, og dagen efter var hunden død. Flere havde set et sort dyr springe fra træet ned i hundens lænke natten før dens død, hvorfor dette sagdes at...
Byen Vust i Han herred ligger nærmest op til Han næs, er altså den sidste i Han herred. Tagbygningen på tårnet af kirken vender modsat tagbygningen på det øvrige af kirken, hvilket siges at være tilfældet med tårntagbygningerne af alle de kirker, som ligger ved grændserne af herrederne. Den gang Tømmerby kirke på Han næs, der altså ligger på den modsatte...
Til Over-mølle ved Vellev horer en stor gård foruden mollen, og den ejedes i sin tid af min faders onkel, der hed Jens Amdisen. Han har selv fortalt min fader følgende tildragelse. En gang havde han været i Randers og solgt to store læs korn og modtaget betaling for dem, og så red han hjem om aftenen. Nu havde egnen omkring Over-mølle i længere tid været...
Som jeg spasered i skoven grøn, under en lind med blade skjønn', der blev jeg vaer så vakker en hind, jeg syntes nok, den var ikke blind, den falden var, jeg dristelig tiltalte samme behagelig: Og du skal med mig vandre hjem, kalender din du ej forglem. Jeg tog til almanakken snart Laurentius navn jeg fandt med fart, nu må jeg først vågen blive, så agter...
I den første legestue mellem jul og nytår uddeles nytårsgaver. Allerførst råbes en karls navn op, og så siges der: Og gode ven, du næsten bør af fryd og glæde revne; du får en pige straks at hør' og hendes navn at nævne. Derpå nævnedes den pige, der var tildelt ham, og så fremsagdes følgende: De to de er nu viet her foruden præst og amen ; gid de...
Uden for Jandrup kirke findes på kirkegården i alt elleve ligstene foruden nogle trærammer og andre monumenter, men ej af nogen mærkværdighed undtagen en ligsten, som tindes på den nørre side af kirken osten for den vesterste gang over en mand af Jandrup ved Navn Hans Jensen (hvis sønnesøns søn ved navn Kristen Hansen sin old-oldfaders fradøde sted...
Begtrup sogn. De bruger meget der, som på nogle flere steder pa Mols, at lade et bud gå med hver mands køer for sig for at trække dem ved tøjre marken om i agerrene og siger, hvor der er noget græs. Denne synderlige kvægvogtning giver stor besværligbed om sommeren for hele byen. Ti når hyrdevogtningen går omkring i byen, kan det ofte ske, at vogtningen...
Da Jæger kom som præst til Vedersø, opholdt den gamle afskedigede pastor Birch sig der endnu. Han var en aparte gammel fyr, meget rig og meget nøjeregnende. Han havde en datter, som han absolut vilde pånøde Jæger, og det hjalp ikke, at denne afslog det én gang og gav den gode grund, at han allerede var forlovet. Birch blev ved og sagde, at en forlovelse...
Pastor Feilberg i Husby var overordentlig omstændelig i alt skriftligt, hvilket også kirkebøgerne noksom bærer vidnesbyrd om. Desuden raderede han så voldsomt i dem, at de mangt et sted er fulde af huller. Et par egsempler på hans bredde hidsættes: Som fadder anføres: Gårdmand i Bækby, tømmermand, snedker, rokkedrejer, fisker, strand- og klitfoged Jens...
da.etk.JAH_06_0_00848
Hertug Hans han fik Skyld for så meget ondt, og han var en hård Hals ved Bønderne og tog deres Gårde og lagde ind under sine Herregårde. Rundt om i Kirkerne er der endnu Småfolk, der har deres bestemte Bønderstader i Kirken, og det er Bevis på, at de har haft Gårde i ældre Tid, for det er jo sådan på Als, at Bønderne (Gårdfolkene) sidder foruden i...
