To rige gårdejere kom for mange ár siden sammen i et værtshus. Talen kom på, hvem der snarest kunde fortære 100 rdl., og den, som Først blev færdig, skulde have 200 rdl. af den anden. Den første bad.værten forskaffe ham de dyreste vine og alt det rareste, der var at bekomme. Den anden forlangte et smørrebrød. Så tog han en 100-dalers seddel op af lommen,...
Byhyrden fik foruden hans korn af mændene tre æg for hvert ålam, han kom hjem med, og to æg for et vædderlam. Dernæst fik han et halvt pund tov af hver fire får om efteråret, når de klippede, og så julerente, der hvert sted bestod af en julebaj, et lår og en pølse, en flaske (o: en kovse) godt øl og et fjerdingkar malt. Kornet var to skp. rug af hver...
På Herregården Brutskovs Ejendom ude i Marken findes et Sted, der af Folk kaldes »det grimme Hjorne«. Det er syd for Gården på østre Side af den Vej, der går op til Landevejen. Man har fortalt og troet, at alt det Spogeri, der fandtes på de store Herregårde i Omegnen: Bratskov, Vilsbæksminde, Jægerum og Bodsgård, del modtes der. Foruden meget andet...
En gammel Kone i Tyregod fortæller, at Donneruplund i gammel Tid skal have været i hendes Slægts Eje. Manden på Gården han hed enten Kristen Pedersen eller Niels Andersen kom en Aften kj ørende hjem, og da så han en gammel grå Mand stå og hænge over en Kjæp. Kristen Pedersen smed nu sin Vante på Stedet, og næste Dag gik han der ud og gravede en...
Lars Jørgensens Gård har i sin Tid vist været en Herregård. For en 30, 40 År siden var der Spor af Voldbakken og Gravene. Ved at grave en Draingrøft har man opkastet røde Munkesten, og i et Krat på Stedet stod der Ribs- og Stikkelsbærbuske, Kirsebærtræer og Påskelillier. Ladegården lå på den nuværende Gårds Plads, og for en Del År tilbage har man fundet...
I Knakkergård bryggede de Gammeltøl. Ellers plejer de kun at have tre-Års Øl, men i den Gård havde de syv-Års Øl. De havde navnlig én Tønde, der blev så gammel. Det var min Moders Skik at bruge en Tønde Malt til en Tønde 01, og så puttede hun to friske Æg med Skallen på i sådan en Tønde foruden andet Krydderi. Der var jo også kommet Æg i den Tønde, og...
Præsten i Henne var bleven gal på en skibskapifain, og så var han ved Lucifer om at få ham til at rejse en storm, så skibet kunde gå væk her ude i havet. Så en dag han står og præker på stolen i Lønne kirke, kommer der én der ind og siger: »A kan ikke, for der er en hel flåde.« Præsten svarer: »Lad dem så alle gå«. Det kunde folk jo ikke forstå, men de...
Den mand i Eskildstrup, som havde Cyprianus, kunde foruden andre kunster også vise igjen. Så var der en kone i byen, der stjal noget lærred fra ham, og det vilde hun vise igjen. Da dette skulde foregå, samlede han alle bymændene i Eskildstrup, for at de skulde se hans kunst. Da de var ankomne, spurgte han dem, om de nu vilde se, når konen kom med...
Når to fiskere lå med deres pulsvåd pà lige side, så kunde den ene tage den anden sin fisk af sin kalve. Der var tre bestemte masker i garnet, der blev forandrede, og så kunde de gjøre det. Sådan skete det en gang ved Hvalpsund, en mand fra Himmerland var med til det. Da de andre mærkede, at deres fisk blev taget, tog de deres melmadsklæde med melmaden i...
En mand fra Jetsmark, Per hed han nok egentlig, kom en aften sildig kjørende fra Åby og hjem efter, og havde ikke andet på vognen foruden sig selv end en gammel kone med hendes rok. Som han kjører forbi Mofledam, syntes han, som om han blev så forlæsset, det var lige nap nok, at bæsterne kunde drage vognen, og de begyndte at svede forfærdelig. Men Per...
Jeg har tjent i Hebo, og der var en åben port, men ingen portdøre for. De har prøvet at have en port der, men ved midnatstid går den op, og i den senere tid har de ingen haft. Der er tre porte foruden på gården, og de er lukkede. Ved midnatstid kommer der en hel del både mandfolk og kvindfolk, jeg så det selv en aften, da jeg kom gående hjem, det var en...
På Kollund bys mark pløjede en mand ved nattetide for nær på naboernes jorder og fik derved efterhånden skjellene skubbede så meget, at han fik et godt stykke af de tilgrænsende lodsejeres agre lagt til sine egne, foruden at han gjorde sig skyldig i andre ulovligheder. Da han nu var død, kom han til at gå igjen til straf for sine synder, og præsten...
For omtrent et halvt hundrede år siden talte min fader med to mænd, som boede i nærheden af Vesterhavet, så vidt vides i Harboøre, og som rejste omkring for at kjøbe et barn, der efter deres eget udsagn skulde nedsættes levende i strandkanten af Vesterhavet, for at dette ikke skulde ødelægge de tilgrændsende kystlande ved oversvømmelse. Barnet skulde...
Mårup eller Vidstrup byes jord vest for Hjørring ligger slet under en åben sandflugt, så hvis ikke nu er fordærvet af sandflugten, er at befrygte, at det hver dag sker, kan derfor ikke ansees uden for allerværst. Rugbjærg byes mark befindes for en stor del fordærvet af sandflugt, så hvis som ikke allerede er fordærvet, kan ikke vides, hvilken dag det...
Foruden den hellige brønd, som var bag ved alteret i Kippinge kirke, var der også en hellig kilde eller dam uden for kirken, hvori syge og især krøblinger badede sig, og der skete mange valfarter til denne hellige kilde. Fru Sivers har fortalt, at hun som barn h3r set dammen og vidste, at mange drak af den, men hun har ikke set nogen brønd i kirken....
I Udby nedre sogn har der før været to eller tre kirker foruden den i Udbynedre. Der har været én i Udbyovre, og den har ligget vest for gadedammen. Da for nogle år siden et par af beboerne sænkede grunden i deres haver, fandt de spor af kirkegården (menneskeben og lignende). Af Klatrup kirke, der lå uden for byen, har der været meget tydelige spor endnu...
Da biskop Jacob Madsen vilde Jade alle altrene, undtagen ét, borttage af Husby eller Sønder-Aby kirke i Fyen, blev hannem svaret af patronen på Iversnæs, nu Wedellsborg, at de havde ikke bygget dem, og derfor ikke vilde nedbryde dem, og af samme årsag skal der endnu, som mig er sagt, findes i samme kirke fire altere foruden højalteret. Men ellers overalt...
Udi Haslev vang ligger en bakke, kaldes Korshøjen, af den årsag så kaldet, at de udi fordum tid krøbe der til korse. Udi (samme) høj skal ligge en jætte begraven, kaldes Sigvat Trane, som skulle selv have opbygt Vieby kirke, og ligger på hans graven sten, tre alen lang. Menes også af de ældste i sognen, som for dem er sagt, at han skulle have stået på...
I Brande sogn ved Brand-ures høje er en høj, som man kalder Kjæmpehøjen, fordi den er større end de andre høje. Fra denne høj udgår nu og da om natten tre gloende pile så lange og så tykke som en vognstjært, og de slår da ned i en anden høj, der kaldes Sinkbæk høj og ligger omtrent en halv mil fra Kjæmpehøjen. I begge de høje boer der troldfolk, der om...
Der var en mand, der hed Skade-Kræn, han boede lige norden for Hvilshøj i Øster-Brøndcrslev, og hans kone hed Karen Hede. Så skulde de have tækket, og hun skulde være foruden og tække, men han skulde sy. Der var nu lave Vffigge, og de var murede af kampesten, hvor der sad nogle pigge af dem ud sådan hist og her, for det var jo ikke så akkurat muret. Så...
