Til Trunderup by, Kværndrup, borer en torvemose, kaldet Ikjærsmosen, som var fælles for byen indtil begyndelsen af 60erne. Den bar efter de gamles fortælling været gravet over mindst 2 gange foruden der. tredje, der nu arbejdes på, men det er da ikke så sært, for bønderne forstod sig i gamle dage kun på at skjære tørven op, og da den ikke egnede sig...
Vesten ud fra Trunderup by (Kværndrup s.) lober Rokkergyden (Rakkergyden), og tæt ved denne og nær ved byen findes en lille eng, som kaldes Rokkerkjæret eller Rokkeret. Her omkring har der også været fortalt, at der var spøgeri. Der skal nemlig gå en hovedløs mand ved enden af Rokkergyden. I en dam på gårdejer Niels Knudsens grund, der står i forbindelse...
I begyndelseu af dette århundrede var der en præst i Gislev, Gudme h., der hed Colding, og han kunde nu lidt mere end de fleste andre. Det var således en søndag, som han står på prædikestolen, at han pludselig tav stille, og ligesom mumlede noget ved sig selv, men så prædikede han videre igjen. Sageu viste sig nu at være den, at en mand var gået ind i...
Foruden en Galgebanke findes der også en Galgedam i Givskud Sogn. L. Bulow, Donneruplund. Givskud S., Norvang H.
da.etk.DSnr_03_0_01072
Ved barsler giver alle pigefaddere barnet tøj, og alle mandfolkene penge. Vor datter fik 25 kr. foruden tøj. Lærer Jepsens kone, Billum.
Min moder gik ned til Horbylund og fik 8 skillingfor hver kalv, hun tog af. og så fik hun kroppen med sig hjem. Hun kunde endda få en drop mælk med sig foruden ved. Nu går det ikke sådan til. Jens Vånde, Lendum.
Dersom mand og kvinde, så længe de lever sammen, vil gå i seng hver fredag aften foruden mad og drikke, det giver lykke til kalve og svin. j. B.
Læjersvenden (Ledsvenden) han kommer alle 3 Dage før Juleaften ridende her ind i Byen gjennem Maren Finds Led lige her ved Huset. Han rider på en grå Hest foruden Hoved, og den kaldes Helhesten. S. P. Degn, Nordby.
Mod kighoste. Man har brugt at drikke almindelig mælk af et vædderhorn Omtrent 1870 døde her i byen en gi. mand, til ham kom folk kjørende langvejs fra med deres børn for at få kighoste helbredet. Han brugte nogle ceremonier foruden mælkedrikningen, men dem holdt han hemmebg. Chr. Weiss.
Fur udskiftningen havde hver by sit mærke, hvilket var meget nødvendigt for at kjende, hvad der hørte til enhver sà vel af kreaturer som af andre ting, da sà godt som alt var fælles. Kalv have bymærke var: OOOX. Foruden bymærke havde hver mand sit bomærke; dette var også anbragt pa kreaturerne og alle hans ting. R. Olsen.
da.etk.JAH_01_0_00020
En Mand, der boede i Ølsted Nedremark, havde en Karl til at slå for sig i Bredmade. Da kommer der en Mand til ham og spørger, om han skal hjælpe ham at slå. Han siger ja, og de indgår et Væddemål om, hvem der kan slå raskest. Karlen var en dygtig Slåkarl, og han siger så: »Ja vi begynder midtvejs.« Han gik da forinden, og den fremmede gik foruden, og han...
Dåwwerol kaldes de største ål, som fås ved pulsvåddet. Navnet skriver sig fra den måde, hvorpå fiskere fra havegnen indkvarterer sig ved fjorden både i Ty og på Mors, hvor de (o: de 4) giver 2 eller 4 af de største ål hver morgen til værterne foruden betaling. (4 fiskere er sammen, 4 hører til et våd).
Barsel. Er det en pige, er der kun én, der er henne med det og tillige holder det, Er det en dreng, så holder en mand eller karl det. Foruden den, der holder det, er der 4, altså ialt 5 faddere. De 4, sem ikke holder barnet, kaldes stånfarrerer, der gjærne er ugifte, to af hver slags Agerskov. K. J. Lyngbys saml.
Jeg spurgte en rakker, Jens Frederik, om, hvormange børn han havde. Han svarede: Syv børn foruden en i Kjøbenhavn, som sidder i brændevin. Da jeg vilde have nærmere forklaring over dette, fortalte han, at det barn havde han fået 10 daler for. Det var sendt ind til et museum. Han sagde fremdeles, at det havde været skjønt at få sit barn at se igjen,...
Efter Syndfloden var der en Mand, der gik ud på en høj Bakke og stod og så tænkte ved sig selv: »Nu er a ene Mand i den hele vide Verden, hvordan vil det nu gå.« Men da så han, det røgte ud fra en bitte Rønne, og det gik han efter. Så kom han til et Kvindfolk og kom til at bo ved hende. De kom til Hobe foruden Præst og Degn, og fra dem stammer så...
Der er to Lovringveje gjennem Haderup, og de kommer begge to fra Kragelund. Den ene går over Grove og Gindeskov, så over Nedre-Feldborg Hede og Haderup Hede og kommer til Viborg-Holstebro-Landevejen mellem Hærrup og Skave. Den anden går over Hestlund Hede, så over Gjedhus Hede, Egelund, Fårbæk, Høstrup og så over Haderis Å til Hagsbro. Lovringerne kom...
Thomas Agerholm var Snedker og synsk, men ellers en lidt vidtløftig omvankende Person. Han kom en Gang ind til Niels Jakobsen, der boede, hvor nu Breum Alderdomshjem er. Til ham sagde Thomas: »Ja, nu sidder du her, men for ikke lang Tid siden, da lob du på Kloster Mark efter din Hat.« Thomas havde nemlig kort for set en Ligskare, og den var Niels...
Den Gang vi boede på Usselloft, da hørte vi om Aftenen der nede på Heden midt imellem Hedehusene og Usseltoft, hvordan der blev hugget på Tømmer og rangseret både med det og med Fjæl, og foruden det kunde vi også høre, der blev gjort Murerarbejde på Pladsen. Der skal nok blive bygget noget på det Sted, derom er a overbevist. En Kone her oppe i Byen har...
Hen kloge kvinde i Mårsø helbreder børn for skjæuer og bruges endog af enkelte kjøbstedfolk. Foruden indgnidning benytter hun læsning, under hvilken hendes forgængerinde og læremesterinde (sognefogdens kone) desuden trådte på barnet. F. D.
En enkemand fik sin kone på Gjøl, det var netop min moster. Hun havde før haft en kjæreste, og han kom ind til dem en dag, og han sagde: goddag! og hun hilste også, men ellers havde de ikke mere snak med hinanden. Manden blev ligegodt fortrødt over det besøg, og da de skulde i seng, lagde han sig tværs over sengen, så hun nær ikke havde kommet ned i den...
