I Søndersø boede en fattig huskone, som havde en rig søster, der havde været gift med en gartner Frandsen. Huskonen fik hvert år en lille sum penge af søsteren, og hun plejede da at sende hende et takkebrev, men da hun hverken kunde læse eller skrive, henvendte hun sig til min fader for at få ham til at skrive for sig. Hvad er din søsters adresse?...
En gammel mand i Kjøng, der døde for få år siden, fortalte, at da han var landsoldat i begyndelsen af århundredet, fik soldaterne kun 4 skilling om dagen, men så havde han i alt fald fri to hele dage om ugen. Frederik den sjette var ofte stræng med øvelserne. En dag drog de ud ved solopgang, og kom ikke hjem før efter midnat, udasede og våde, for det...
Der var en mand, der vilde have af sognet, Da siger præsten til ham, te han kunde da sagtens hitte på noget at ernære sig ved. Ja, hvad skal a gribe til? siger manden. Du kan jo give dig til at være doktor. Skal a være doktor, det forstår a jo ikke. A, hvad, du kan jo stryge på det syge sted og mumle og sige noget, så kan det godt gå.Ja,...
Studedriverne havde deres bestemte pladser at søge til, når de drev studeflokkene sonder på. De lå i Eruer-Krogård, i Jullingsholm eller Sønder-Omme, i Hovborg kro og i Foldingbro og Dover. Men de kom ikke til Grindsted eller Hulkjær mølle ved Holsted. Her til Hovborg kro var den gang 833 td. land. Der boede en mand i Lintrup, der hed Thomas Karsten, og...
Bryllupperne her stod i tre dage, og hver dag skulde bruden i en ny kjole. Anden dag skulde hun have kappe på, og det var fine kapper, de den gang brugte. Der blev givet sendelse, som bestod af et fårelår, en pølse, en snes æg, et pd. sniør, to, tre kreaturer (ved kreaturer forstår man altid her fjerkræ, altså høns, ænder o. s. v.). Stod brylluppet i...
Til Trunderup by, Kværndrup, borer en torvemose, kaldet Ikjærsmosen, som var fælles for byen indtil begyndelsen af 60erne. Den bar efter de gamles fortælling været gravet over mindst 2 gange foruden der. tredje, der nu arbejdes på, men det er da ikke så sært, for bønderne forstod sig i gamle dage kun på at skjære tørven op, og da den ikke egnede sig...
Provst Brandt i Ulfborg-Hind herreder skrev når han mældte sin visitats: Det pålægger jeg skolelærerne, at de ved min ankomst holder dem parat til at tage imod mig på en anstændig måde, så at de erindrer, at det er deres foresatte, der kommer, og ikke opfører sig som nogle klodse, der står og gaber op imod mig med hænderne i bugserne uden så meget som...
Stegmann, der var præst her i Ulfborg i begyndelsen af århundredet, var ikke nogen rar mand. Han var især slem til at pine penge ud af bønderne, når han kunde. Sine ligtaler kunde han aldrig få godt nok betalt, men folk skulde altid pruttes med ham, og pengene vilde han have. inden han talte. For det meste fik han det, han vilde have, da han ellers i...
I Selde kirkebog træffer man ikke så sjælden efternavnet Sohn, hvilket er meget påfaldende, da der ingen Tyskere har bosat sig der i mands minde, og det er gode ægte Sallingboere, der bærer navnet. Sagen forholder sig sådan, at en præst, der var der for en del år tilbage, havde opfattet navnet Sand som Sohn, idet Sand i daglig tale lyder som Såend, og da...
Der gik en gang om natten en spillemand fra et gilde i Bjærgby nord for Hjørring til sit hjem i Bagterp syd for Hjørring. Da han var i nærheden af Bagterp, hørte han ulve tude og mærkede, at en flok fulgte hans spor. Han søgte ind over markerne, men ulvene nåede ham snart, og han troede sig fortabt. Da stod han for en dyb groft; der kastede han sig ned...
I Bådsbøl, Ballum Sogn, ligger en Gård, der for en halv Snes År siden ejedes af en anset Bondemand. Men han forstod ikke ret at drive den. Hans Kone var død meget tidlig, og han selv blev heller ikke ret gammel, vel omkring ved en 50 År. Så skulde Sønnen overtage Gården efter Faderens Død, men hans Slægtninge syntes, han var for ung, og så lejede de...
Vi havde en Præst her, som hed Amager, og han var tillige Ejer af Gjedsergård. Nu kjørte han jo meget ud, og så hændte det, han kom sildig på Aftenen kj ørende over den Banke på Landevejen, der er lige nordvest for Skjelby Kirke og tæt ved Fiskebæk, at da kunde Hestene ikke trække Vognen mere. Det var nu et Sted, hvor det spøgte, og da Præsten forstod at...
Om Pastor Heinsen i Brørup og Lindknud er der mange Historier i Omløb mellem Folk. En Dag vilde han gå over og besøge sin Nabopræst, som boede i Bækbølling, men kunde ikke finde ud af Vejen, og gik så ind til Peder Mogensen, en rigtig Børste, der boede norden for Føvling Kirke, og spurgte der om Vej. Peder Mogensen siger så nok så brøsig: »Hvem er du?« ...
På Sønderborg Ladegård stod til for få År siden en stor Lade, som nu er brændt. Dens Bygmester kom som fremmed til Øen og fik Laden til Opførelse til stor Misundelse for de hjemlige Mestere, der søgte at skade ham, hvor de kunde. Det lykkedes dem også at få Ejerne til at tvivle om hans Dygtighed og spørge ham, om han også forstod at bruge Øgse og Sav til...
Gjæstgiveren i Filåt eller Fegetasch i Nykirke så' en Dag tæt ved Aften meget tydeligt en Mand komme sejlende med en rødbroget Kalv i sin Båd, han var ham så nær, at han kunde tydelig se Kalvens Farve. Han forstod sig ikke rigtig på at styre Båden, og han sejlede kun et kort Stykke, så kæntrede Båden, og strags forsvandt den for hans Øjne. Han fik strags...
Det må snart være fyrretyve År siden, da Vægteren i Gudme en Nat så' en løs sort Hest med klaprende Sko gå igjennem Byen fra Hesselager efter Broholm. Et Par Timer efter gik Hesten igjen tilbage, og skjøndt Vægteren gjorde sig mange underlige Tanker om denne Færd, blev han dog lige klog, før han næste Dag spurgte, at en Kone, der egentlig boede på...
Når folk havde deres ungkreaturer nede på engene ved Vejle å, hændtes det, at et eller andet kreatur fik en lang ophovnet stribe op ad benene, hvoraf de led meget, og når den bredte sig. kunde kreaturet dø af det. Dette kaldtes eddervol (edderslag). Det begyndte ved et led, og når man strøg på det, så skråsede huden. Man kunde godt spise kjødet af sådant...
På Hjallese mark boede en slem heksemester, som folk sjælden kaldte andet end Galder-råbemanden. Der var mange vidt omkring, som søgte råd hos ham. Det er kun ti år siden, at en karl, som bor nu på Lyndelse mark, havde sig to kjærester, han gjorde mest af den ene, men blev dog gift med den anden, for hun havde søgt Galdermanden. Han kunde jo ikke modstå,...
Der var en kone i Elling, som forstod sig på at holde hus. Til davre fik folkene hver morgen en vindtørret (eller roget) sild, som de ikke måtte bryde benene itu på. Én af karlene fattede mistanke og stak forsigtig en knappenål ind i benene, hvorved han blev fuldt overbevist, da han vedblev at få den fisk med nålen i rygraden. En løverdag morgen brød han...
Bliver noget stjålet, og de ej anderledes kankornrnepå spor efter tyven, søger de gjærne én, der kan vise igjen, og hvo kan fortænke dem i, om deanvender ethvert middel for at få deres armod tilbage. For nærværende tid har en skjærsliber i Horsens den meste søgning, præsten i Horsens kunde trukket den til sig, hvis han vilde benyttet det rygte, han ved...
