Polakkerne og Svenskerne var komne op at slås her, og Skejby blev ved den lejlighed brændt. Der blev en Polak, en trommeslåer, slået ihjel. Han skulde jo begraves, men der blev ingen ceremoni holdt over ham. Så var der dog en Dansker, han tykte. det var for galt, når der slet ikke blev gjort eller sagt noget, og da han nu er sat i graven, så tager han en...
Det var for den gamle krig (1807), da gik to mænd en aften imellem Nielstrup og Bude kirke. Så hørte de for dem at tykke, som der kom et helt regiment ned ad vejen. De kunde høre, hestene de prustede, for det var hestfolk og det klirrede med sablerne. Så red de fra vejen og tog ned og lagde dem og holdt rast ved et bitte krat, de kalder det hoje krat ...
Mens Povl i Linde endnu var ungkarl, skete det en dag, som kvindfolkene i hans hjem sad i stuen ved deres bestilling, at de hørte musik, der drog op ad gaden. De blev da grumme nysgjerrige og løb ud for at se, hvad det kunde være, der gjordes musik for; men da de kom ud, var der ingen ting hverken at høre eller se. Kort efter blev det sådan, at Povl...
da.etk.DS_02_J_00300
En kone i Drossélbjærg ved Slagelse fortæller, at i de forrige folks tid var de gode venner med nisserne, og derfor blev de til velhavende folk. Men hun og hendes mand vidste ikke af det, at der var nisser, og forstod sig ikke på at onagåes med dem, og derfor gik det i en anden stue med deres bedrift. Den første juleaften, efter at hun og hendes mand var...
På Røgsted byes mark i Vrejlev sogn findes en mængde både små og store høje, og en af de største kaldes Bavnhøj. I den siges der for sandhed at være troldfolk. En gårdmand der fra byen, Lars Ostergård kaldet, har fortalt følgende til en kone, som igjen har fortalt det for fuldt pålideligt. En dag, han gik og pløjede oppe ved højene og havde sin dreng med...
I Bjærggård i Nederby på Fur hørte de om vinteraftener jævnlig puslen og småsnakken i kakkelovnskrogen, som ingen forstod, indtil en aften døren blev åbnet, og én, som de ikke kunde se, kom ind og sagde lydelig: "Hils Pig, at Pjag er død!" hvorpå svaiedes fra kakkelovnskrogen: "Så bliver vi her ikke længere." R. H. Kruse.
Moer Knutz fortæller, at da hendes fader, den gamle Sechusen, var degn i Stenbjærg, forstod mango, ja, de fleste børn ingen tysk. Sådan skete det en gang, at en dreng ved navn Niklåj altid læste galt, når han fik en tysk bog i hånden. En dag, da han som sædvanlig læste fejl, sagde degnen til ham: Dat stejt dår nich, Niklåj. Dat stejt dår nich,...
Provst Jacobsen i Besser holdt meget af at have en god besætning på gården, men han forstod sig ikke meget på landvæsenet. En gang havde han kjøbt en del unge malkekøer af en jysk pranger og havde betalt en god pris for dem. Hau havde en avlskarl, som vist ikke var klogere end præsten, ti nogle dage efter at de havde modtaget køerne, kom denne ind og...
Anders Jensen kom med bud fra Yasholt til Per Smed i Tilsted, om de kunde få skoet i morgen. Da han kom ind i smedien, lagde Per Smed sig med armene på spærhagen, der stod på blokken foran ambolten. Svenden Morten så på Per Smed, at han blinkede, og vidste nok, hvad det betod, og sagde i det samme for sig selv: A forstår dig nok ja, a forstår dig nok...
Når kreaturer blev ført ind i Holstebro her fra Ulfborg, skulde der både betales bropenge og konsumption. Men når de ikke blev solgt der, skulde der intet betales i bropenge, det skulde blot mældes, at de kom tilbage igjen. Betjenten krævede da ikke pengene op, når de trak ind ad. Min fader havde en gang en kvie på markedet der inde, men han fik den ikke...
En mand fra Hansted, Ravsted sogn, var rejst ud ad Ditmarsken for at få sig en tærskeplads. Da han efter en otte dages forløb havde fået arbejde, skrev han hjem til sin kone, at hun skulde sende ham hans tøj. Til al ulykke kunde hun nkke sende ham det, ti hun forstod ikke hans sprog, han havde bu glemt sit danske mål og kunde nu ikke andet end tysk. I...
I Sydsalling havde de for mange år siden en gammel post, der hed Lavst Horby, han gik fra Bostrup og til Skivo et par gange om ugen. Langs med landevejen, hvor han gik, fik han jævnlig bud med af folkene. Én sagde: Hør, Lavst, kan du kjøbe os det, og en anden sagde: Kan du kjobe os det. En gang havde han fået vel mange bud samlet sammen, og det gik i...
Således fortælles, at i en gård i Hårslev var brænde vinstøjet i fuld gang, da beboerne af nogle gode venner i Ganib blev underrettede om, at inkvisitionen var ankommen der og vild derfra til Hårslev. De kom da straks boghvedesåer på mæske karret for at holde dampen nede, lagde noget hø eller foder nte< æg i som en hønserede i kjedelhiillet, og da nu...
Ingen anden fabrik findes i Toftlund sogn uden kniplings-fabriken, som kvindekjønnet, gift eller ugift, øver og sætter hornene så tidlig dertil, som de kan, seks, syv år gamle. Og er der de piger, som derved kan fortjene 30 rdl. vel mere om året, når hun er flittig og forstår sin profession til gavns. Kniplingerne afsættes til Tøndringerne, som rejser...
Jakob Koldbys moder i Rindum var dod, og degnen, der sØrgede for klokkeringningen ved begravelsen, fik ikke noget for det. Jakob glemte det jo. Så sendte degnen ham en regning, der lod således: Jakob, Jakob, hvad tænker du på? Kirkeklokken er gået i stå, den må nu lide megen nød, den fik ej noget ved din moders dod. Derpå svarede Jakob: Min vane er, så...
Stiftamtmand Thygesen kaldtes i Frankrig den rige Dåne, men døde dog næsten som et fattiglem. Han bød på et portræt sammen med Napoleon ved en auktion. Men Napoleon lod ham til sidst have æren, den rige Dåne kunde han ikke hamle op med. Do sagde, de forstod ikke, hvordan hans penge kunde slå til. Mine penge får aldrig ende, sagde han. Men de fik dog...
Læreren i en by ved Grenå havde stor øvelse i at hjælpe koerne under en vanskelig fødsel. En nat blev han hentet til en ko i nabolaget. Da alt var kommet i orden, siger manden: Hvordan kan det dog være, at der så ofte er uheld over mig med min besætning? Ja, siger læreren, grunden til alle dine uheld kan ses i grævningen bag ved hvert eneste...
At rense komet med sold har altid'i Vestjylland været kvindernes bestilling. Alle ældre kvinder her i 'egnen kan rense korn. mandfolkene derimod ikke, de forstår ikke at få det til a.t [øbé rundt i soldet, og sa kan snavset heller ikke samle sig i midten af kornet ovenpå. J. Jensen, itof.-iiale. For at se, om kornet lober rundt, plejer et mandfolk ai...
En gang vilde Præjst-Jens over Gudenå. Så ruskede han sig et knippe flææ og bandt sammen i et knippe, som han vilde sejle over på. Men da han kom midt i strømmen, gik båndene løse, og han tabte stadig af knippet, så det var ligesom én flææ bag efter ham. Til sidst sut han, og det suste for hans ører. Så kom han op igjen, men lidt efter sank han atter, og...
I Kirkeby boede for 60 år siden en ung og meget velhavende enke. Hun havde rigtig nok flere bejlere, men ingen stod hende an. Ved den tid kom en ugift præst til embedet, og enken syntes nu, at dette var et passende parti for hende; det gjaldt da blot om at lede præstens tanker i den retning. Da hun så kom sammen med præsten til et barsel, gav hun sig i...
