Niels Møllegård i Trunderap forstod den kunst at vise sig på to steder til samme tid. Man har således set ham stå og lægge armene på ladedøren og til selv samme tid være ude i marken hos andre folk der. P. J.
På min fødeegn var en gjengangcr, som ingen kunde få bugt med, fordi det var for gammelt, de gode herrer forstod ikke dets tungemål og kunde derfor ikke få indpas ved det. m. eskesen.
En bondemand skrev til sin kjøbmand følgende brev: Ilva ka 1 gi få 2 ? Kjøbmanden forstod meget godt. hvad han mente, og svarode: 1 mark 4 sk. Han havde jo spurgt om, hvad kjøbmanden vilde give for pundet af uld. P. H. Heegård, Tåstrup,
En ganske ung, meget snaksom pige i Frarup gik og havde noget arbejde for i gården sammen med karlene. Hun sagde så med ét, at hun kunde få alle vognene i »gårdet« til at løbe om af sig selv. Det vilde de jo nok se, og hun mumlede så nogle ord, som hun ikke en gang forstod selv, og vognene tog da også på at løb ruudt i gårdet, så det var rent...
da.etk.DS_07_0_00546
Bådbygger Eskildsen havde under den russiske flådes ophold ved Kjøbenhavn i vinteren 1788-89 ydet den betydelig tjeneste. Erkjendtlig sendte Catharina 2 ham en nådig skrivelse og en ring. Eskildsen sendte så hende snart efter en skildpadde og en neger, der forstod ret at tillave den, ti han vilde vise konen, at han heller ikke var nogen lus. H. Br.
Når man juleaften lod tælleu fra et lys dryppe ned i et fad vand, kunde man af de dannede figurer lære meget om sin fremtidige skjæbne, når man ret forstod at tyde dem. Mikkel Sorensen.
A fik i løn syv daler i penge, tolv alen lærred og et får med sin yngel fodret og græsset, et fjerdingkar hørfro sået og de træsko, a behøvede. Sådan var pigernes løn. Karlene fik ti daler, seks alen vadmel og tolv alen lærred, men ingen får gTæsset. Kirstine .kspersdatter, Hvilsted.
En Tybo havde engang flyttet nogle Mærkepæle, så at hans Lod var blevet større. Han gjorde det ved Nat, og da han gik hjem, syntes han, at Fanden fulgte efter ham; og da han gik ind ad Døren, fulgte Fanden med i Skikkelse af en sort Hund, som de siden ikke kunde få ud af Stuen. De sendte Bud efter en Præst, der forstod sig på de Sager, men han erklærede,...
Jens Knudsens Søster i Tovstrup fik af Pastor Bagger den Text til sin Brudevielse: Det er bedre at bo hos Løver og Tyre end hos en ond Kvinde. Hun forstod vel ikke, hvad han mente. Linå S., Gjern H. L. Lassen, Tovstrup.
Pastor F. B. Zeuthen i Skamby var Frimurer. De sagde også, han var Fritænker. Når Folk spurgte ham, om han nu troede, der var et Liv efter Døden, svarede han nej, efter Døden var der intet Liv som dette Liv. Det forstod Folk ikke. Han sagde også: »Gud haver skabt Verden, og al Ting er såre godt, dog Menneskets Liv er altfor kort.« Han var altså ikke just...
En gang gik en karl i Bissinge ud i marken for at skyde agerbons. På vejen kom han forbi en mand, der spurgte, hvor han skulde hen. Da han fik det at vide, sagde han: »Det kan du så mænd lige så godt lade være, for du kan ikke skyde med den bøsse.« Det mente karlen, han skulde nok vise ham. Men da ban kom til agerhønsene, klikkede bøssen og blev ved...
Ved Fristrup var der en flydebro over Ry å, der hængte i jærnlænker, som var fastgjorte på pæle. Tæt ved den bro boede en beks, som forstod at lave et pulver, der benyttedes af mange mennesker for mavesyge, og derved fik bun ord på sig for at være klog. Da jeg var bleven kaldet til Fristrup som lærer og kom dertil, var bun den første, der bilsede på mig...
En gård, der hed Karre i Skagens sogn, blev helt ødelagt af sand. Den ejedes af en jomfru Holst, der havde været i kongens kjøkken og slet ikke forstod sig på landvæsenet. kristian holst, tårs.
Der fortælles, at teglbrænderen på Vosborg var bleven uklar med manden, og så en gang han gik ad byen, sagde han til karlen: "Lad mig nu se, at I kan bage så stor en kage, at man ikke kan løfte den af ovnen." De forstod hans mening, så den gang han kom hjem, var stenene brændte sammen, og således ligger de endnu i en engbakke på den søndre side af...
En Fynbo blev præst her. Han befalede sin karl at forrette et arbejde, men tik til sin store forundring det svar: Ja-, de vil a knap gjør. Han mente, at han snart vilde gjøre det. Men præsten forstod det ikke sådan. Oldn. ark. .1. P. From.
Biskop Lind i Ålborg spurgte ved en visitats: Hvad er en vismand? Ingen af børnene svarede. Ja, ser I børn, en vismand er ikke alene en klog mand, for ved en klog mand. forstår man en mand, der har en hel del kundskaber; en vismand, kan altså just ikke kaldes en klog mand, for han er tillige en mand, der er i besiddelse af stort ethisk værd. Nå, børn...
da.etk.JAT_06_0_00708
Ved en eksamen i Harboøre skole spurgte præsten en lille dreng, hvad han hed. Han svarede: Æsi (o: Eskild). Hvad behager? sagde præsten. Æsi. Æsi! sagde drengen, der jo ikke kunde snakke rigtig og slet ikke kunde udtale n og 1. Jeg forstår det ikke, min ven, hvad er det, du hedder? Mæ heje Sa' kuus mæ (o: Satan knuse mig) Æsi, Æsi!
Aen mellem Orum og Gammel-mølle skulde rettes, det var lodsejerne bleven enige om, og alt det fyld, der blev gravet op, skulde fores hen i de gamle huller. Men da de ikke troede, at Danskerne forstod sig på at grave, så indkaldte de Tyskere til at gjore arbejdet. l'er Rytter, Tostrup.
I Søndergård i Nielstrup, hvor min bedstefader var født, der tog kontrollørerne ind og spændte fra. Ude i deres bryggers brændte de brændevin alt det de kunde. Men konen gik ud og tog imod de fremmede og bad dem ind og gav den kaffe og brod, og hun forstod sådan at snakke op med dem og sno sig, te de slet ikke så efter der. Så gik de omme i de andre...
